My Life - Bieber Novelle

Bella: 17 år, brunt hår, brun/grønne øjne, 172 cm høj. Elsker musik og tøj. og at synge. Har en fantastisk sang stemme.
Justin: i ved hvordan han ser ud, osv.
Ryan(Bella's far): 35 år, brunt hår, brune øjne, 189 cm høj. Bodyguard.

Bella og hendes mor's forhold er ved at glide langt fra hinanden. De skændes hver dag op til flere gange. Og en dag går det helt galt. De skændes så meget at, Bella pakker sine ting og rejser til USA, hjem til hendes far. Men hvad vil der nu ske i hendes liv? Når nu hun bor i Los Angeles, hos sin far.

8Likes
19Kommentarer
1683Visninger
AA

2. Justin?

Justin stiger ind i bilen. Han sætter sig ind foran ved min far.

’’Hey’’ siger han.

’’Hey’’ siger min far.

Justin vender sig om, og ser mig.

’’Hvem er det?’’ Spørger han min far om.

 

’’Det er min datter. Bella’’ siger han.

’’Okay. Hej Bella’’ siger han.

Jeg kigger på ham, men svare ikke. Jeg drejer hovedet væk igen og kigger ud af vinduet. Jeg har ikke tænkt mig at sige noget til ham. Jeg kan virkelig bare ikke tage den dreng!

’’Er hun sur?’’ Spørger han min far om.

’’Det ved jeg ikke. Bella du kan da godt lige sige hej’’ siger min far.

’’Hvorfor?’’ Spørger jeg.

’’For at være høflig’’ siger min far.

Jeg kigger bare væk igen. Jeg gider da ikke sige hej til ham. Vi kører hjem til Scooter. Scooter skal snakke med Justin om musik… Da vi ankommer, står Scooter i døren.

’’Hej’’ siger han og smiler.

’’Hej’’ siger min far og Justin.

’’Hvem er det?’’ spørger Scooter og peger på mig.

’’Det er min datter. Bella’’ siger min far.

’’Okay, jamen så. Hej Bella. Hyggeligt at møde dig’’ siger Scooter og rækker mig hånden.

’’Hej’’ siger jeg og smiler.

Justin kigger lidt mystisk på mig. Jeg prøver at ignorer det. Men det er altså virkelig svært at ignorer når han stirrer på mig konstant. Vi går ind og sætter os i sofaen. Scooter begynder at fortælle en masse om musik og så videre.

’’Bella?’’ siger Scooter.

’’Ja’’ siger jeg.

’’Hvordan har du det med musik?’’ spørger han.

Jeg kigger lidt underligt på ham, og smiler.

’’Altså jeg har det godt med musik. Jeg elsker musik. Og at synge. Det er virkelig fantastisk’’ siger jeg.

’’Det lyder da godt. Må vi hører dig synge?’’ spørger han.

’’Det må i vel godt. Hvad skal jeg synge?’’ siger jeg.

’’It will rain’’ siger min far.

‘’Okay’’ siger jeg og smiler,

 

 

''If you ever leave me, baby, leave some morphine at my door ‘Cause it would take a whole lot of medication To realize what we used to have, we don’t have anymore.''

 

Jeg lever mig virkelig ind i sangen. Jeg rammer tonerne perfekt. De klapper af mig.

’’Wauw’’ siger Scooter og Justin i munden på hinanden.

Min far smiler til mig.

’’Du er virkelig godt til at synge, Bella’’ siger Scooter.

’’Tak’’ siger jeg.

’’Ja er du syg man. Du er jo mega vild til at synge’’ siger Justin.

Jeg kigger på ham. Men kigger hurtigt væk. Der bliver 1 minuts pinlig stilhed…

’’Nåh, men skulle vi kommer af sted hjem til studiet’’ spørger min far.

’’Øhm, ja.’’ Siger Scooter.

Vi rejser og går mod døren. Justin griber fat i min arm, og vender mig.

’’Hvorfor ignorer du mig?’’ spørger han.

Jeg vender mig om for at gå ud. Men Justin tager fat i mig igen.

’’Bella. Hvorfor?’’ siger han.

’’Jeg… Jeg kan bare ikke rigtig.. lide dig’’ siger jeg.

’’Men det betyder jo ikke du skal ignorer mig. Og du kender mig ikke rigtig. Så du kan jo ikke bare dømme mig, på nul komma fem’’ siger han.

’’Nej, du har ret. Undskyld’’ siger jeg, og kigger væk.

’’Bella. Jeg kan se du ikke mener det. Hvad er det du har imod mig?’’ spørger han.

’’Altså jeg har ikke noget imod din musik. Men jeg kan bare ikke lide dig som person’’ siger jeg.

’’Hvorfor ikke. Du kender mig jo ikke’’ siger han, og kigger en smule trist på mig.

’’Mine veninder, fortæller mig om dig. Og bladene’’ siger jeg og kigger på ham.

’’før det første skal du ikke lytte til hvad bladene. De skriver så meget der er løgn. Og for det andet, hvad siger dine veninder om mig’’ spørger han.

’’alt muligt. Dårligt. At du er totalt kold over for dine fans, osv.’’ Siger jeg.

’’Kold over for mine fans? Jeg elsker mine fans. Jeg ville ikke være her, vis det ikke var for dem. Bella, det de fortæller dig er løgn. Please, lad vær at lytte til det’’ siger han.

’’Det er bare svært at se noget godt i en person, når man kun får dårligt af vide om personen’’ siger jeg.

’’Det kan jeg godt se. Men sådan er jeg ikke, Bella. Giv mig nu lige en chance’’ siger han.

’’okay. Undskyld, Justin’’ siger jeg.

Vi går ud i bilen. Tankerne kører rundt i mit hoved. Han har jo egentlig ret i det han siger. Jeg kender ham jo ikke. Og jeg kan jo ikke bare dømme ham. Men jeg ved stadig ikke hvad jeg skal syntes. Der sker nok ikke noget ved at jeg giver ham en chance, så han virkelig kan vise mig hvem han er.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...