A Special Christmas ❄ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2011
  • Opdateret: 24 dec. 2011
  • Status: Færdig
Som vi alle ved, så er december en hyggelig tid, og måske årets højdepunkt. Dog er det ikke hvad man kan sige om Ariana's december. Hun ender med at modtage et mystisk brev den 1. december, hvilket ender med at være starten på et fortroligt eventyr. Et eventyr som ender med at guide hende igennem hele julemåneden, for hun modtager nemlig et brev hver dag frem til den 25. Mon de breve vil lede hende på vildspor, da de ingen afsender har...

244Likes
445Kommentarer
24540Visninger
AA

7. 5. December

Skolen var igen i gang. Dog havde jeg ikke det helt store imod alle mine skoletimer i dag. Decembermåned plejede altid at være hyggelig, også selvom skolen optog meget af min tid mandag til fredag. Selvom vi skulle igennem de samme procedurer som vi normalt plejede, så var der alligevel noget festligt over alt den julepynt, der i denne tid fyldte både klasselokaler samt skolen. Noget som på en måde kunne fange min opmærksomhed, så jeg bedre kunne følge med i timerne. ”Skal du med ud og skøjte i morgen?” Caitlin hviskede det hurtigt til mig, mens vores lærerinde for et kort sekund var lidt uopmærksom. Jeg skævede kort over til min bedste veninde. Troede hun selv på jeg var med på den idé? Hun vidste at jeg hadede at skøjte, og et talent indenfor det havde jeg bestemt heller ikke. ”Det kan du ikke mene. Altså jeg er jo ikke ligefrem verdens bedste skøjteløber, så hvis du bare er ude på at udmyge mig og gøre mig til grin foran en masse mennesker, så vil jeg hellere end gerne være fri,” fik jeg hvisket tilbage. Hun smilte forlegent til mig, hvorefter hun blidt puffede mig i siden. ”Du ved godt jeg aldrig ville ydmyge dig. Det er bare for hyggens skyld, så come on! Gør det nu bare for at have det sjovt.” Derefter sendte hun mig de største hundeøjne i verdenshistorien. Hvis der var én ting hun var god til, så var det at sende overbevisende øjne, så jeg i sidste ende altid endte med at give efter, og lade hende få sin vilje. ”Caitlin og Ariana. Hvis I skal snakke må det foregå i jeres pauser. I er her for at lære noget, og ikke for at have en hyggesnak om de ting i skal efter skoletid. Følg så med,” fik Caitlin og jeg strenge ordre på fra vores lærerinde. Hun vendte igen ryggen til os, hvilket fik mig til at lave ansigter af hende. ”Havde jeg ikke lige givet jer besked på at tie stille? Én gang til, og det er op på rektors kontor.” Vi fik tilsendt de værste dræberblikke, jeg nogensinde havde oplevet. Hvorfor var hun pludselig så sur? Hun plejede altid at være skolens sødeste lærer, dog så heldet ikke ud til at være med hende i dag. ”Hvem har irriteret hende i dag,” kommenterede Caitlin, hvilket fik helvede til at bryde løs. ”Op på rektors kontor. NU!” råbte vores lærerinde.

Caitlin og jeg var begge to hurtigt ude af klasselokalet, og slentrede tumult op til vores rektors kontor. Vi blev lidt efter kaldt ind på kontoret af kontorassistenten. ”Hvad er det jeg hører med jer to piger? Er i ude på ballade i dag?” drillede vores rektor. Han havde altid haft en god sans for humor, og elskede at joke med alle eleverne. ”Altså…” Startede Caitlin ud, dog afbrød jeg hende hurtigt; ”faktisk var det fordi vi var ved at lave en aftale. Caitlin vil gerne have mig med ud at skøjte i morgen efter skole, men siden jeg ikke er verdens bedste til det, måtte jeg afslå.” ”Og det fik så jeres lærerinde til at skælde ud, for derefter at sende jer herop?” Vi nikkede hurtigt på hovedet, som et svar på rektorens spørgsmål. ”I så fald må jeg give jer dette brev. Lad nu være med at irritere hende igen, men følg bedre med i timerne og hold jer koncentreret,” sagde han, og overrakte os en konvolut. Noget som fik mig til at skyde tilbage i den ellers så behagelige stol, som jeg havde placeret mig i. ”No way,” hviskede jeg kort for mig selv. ”Det er bare løgn,” kom det så ovre fra Caitlin. Konvolutten lignede akkurat dem jeg de seneste fire dage havde modtaget. Først der gik det rigtigt op for mig, hvad der havde stået til sidst i gårsdagens brev:

Glæd dig til brevet i morgen! Det vil dukke op, når du mindst venter det…

”Åben den dog,” hvinede Caitlin, efter jeg var kommet ud af min trance med sætningen fra i går. Så fik det alligevel en betydning for brevet i dag. Når du mindst venter det. Det her var klart når jeg mindst ventede det. Men var det hele så planlagt? Var det meningen at Caitlin og jeg skulle sendes op på rektors kontor, så jeg derfor kunne få udleveret brevet for i dag?

Kære Ariana

Fik du overrakt dette brev da du mindst ventede det?

I så fald – Bare rolig! Dine lærere er ikke sure på dig. Det hele var planlagt, så bare gå tilbage til din time, og sørg nu for at følge bedre med. Du plejer altid at kede dig ihjel her sidst på skoledagen. Sådan har det altid været.

Brevet i dag ender med at blive lidt kortere end normalt, men til gengæld vil brevet i morgen blive længere end dette. Glæd dig til det.

Brevet i morgen vil du få foræret af en helt speciel person, så hold øjne og ører tændte!

Pas godt på dig selv.

Kærlig Hilsen – Din hemmelige beundrer

With you, Shawty with you.

With you, Shawty with you.

With you, under the mistletoe

Digtet i slutningen af brevet blev mere og mere mærkeligt. Hvorfor kom der to af de samme sætninger? Var det bevidst, eller havde afsenderen skrevet forkert og havde derfor tilføjet det to gange? ”Det ser ud til at sætningen med Kærlig hilsen – Din hemmelige beundrer, har noget med digtet at gøre. Tjek lige sidste linje ud! Ligefrem en mistelten. Der er en dreng, som er forelsket i min bedste veninde,” himlede Caitlin op om, og valsede muntert frem og tilbage på skolegangen. Hun var ikke helt normalt til tider. ”Jeg siger det lige for tusinde gang – Hør her; Jeg kender ikke drengen, så jeg kan derfor ikke fortælle dig om han er forelsket i mig, eller omvendt! Ud fra hans breve lyder han da meget sød og følsom, men hvis det bare er en dreng som vil i kontakt med mig for at have noget at bruge din december på, så kan han lige så godt stoppe. Det er..” ”Stop lige en halv min ven! Nu går du over stregen! Hvis jeg ikke tager meget fejl, så fanger de nederste linjer dig alligevel lidt, selvom du dog ikke vil indrømme det. Indholdet fanger dig ligeså, og du kan godt lide den måde drengen beskriver sine følelser og tanker på.” Det fik mig til at kigge rødmende ned i jorden. Hun havde faktisk ret. Jeg var nok bare mest nervøs for at indrømme, at digtet fangede mig, samt indholdet rørte mig. Det var alligevel ret sødt at jeg havde en hemmelig beundrer. ”Jeg kender dig for godt til at hoppe i dine fæller søde, så du kan lige så godt komme ud med sproget når du mener du har brug for det,” fortsatte hun med en sød latter.

Jeg vidste hun bare ville mig det bedste, og omvendt. ”Vi skal nok finde ud af hvem den hemmelige afsender er,” forsikrede Caitlin mig om, da vi stod foran døren ind til vores klasselokale. ”Uanset hvor mange kræfter vi skal bruge på det?” Hun nikkede kort. Vi krammede kort hinanden, og fortsatte så med vores begyndende time. Brevet var hele tiden i min højre hånd, så jeg vidste hvor jeg havde det. Det skulle hjem i bunken til de andre breve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...