A Special Christmas ❄ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2011
  • Opdateret: 24 dec. 2011
  • Status: Færdig
Som vi alle ved, så er december en hyggelig tid, og måske årets højdepunkt. Dog er det ikke hvad man kan sige om Ariana's december. Hun ender med at modtage et mystisk brev den 1. december, hvilket ender med at være starten på et fortroligt eventyr. Et eventyr som ender med at guide hende igennem hele julemåneden, for hun modtager nemlig et brev hver dag frem til den 25. Mon de breve vil lede hende på vildspor, da de ingen afsender har...

244Likes
445Kommentarer
24209Visninger
AA

24. 22. December

Det smukkeste juletræ hidtil var nu fundet. Mine forældre og jeg havde altid haft en tradionen om, at det store smukke juletræ skulle fældes den 22. december. Det ville så blive pyntet samme aften, når mørket engang havde lagt sig over os. Noget som jeg elskede at gøre i selvskab med de to personer jeg havde kærest – min mor og min far.

Derfor havde min far og jeg tidligere været en tur i skoven, for netop at finde et juletræ til vores stue. Det var skam også lykkedes rigtig godt. Aldrig havde jeg set et så rummeligt, stort og smukt træ. ”Var juletræet ligesom du havde regnet med?” sagde min far, da vi nu havde fundet den store juletræsfod frem. Egentligt havde jeg ikke tidligere tænkt over hvordan vores træ skulle se ud.  Jeg trak let på skuldrene. ”Men du fandt hvertfald et godt et. Så må vi se om mor er lige så tilfreds med det som vi to. Du ved hun har det med at brokke sig til tider,” jokede han, og puffede mig så i siden. Men han havde ret. Min mor var noget helt for sig selv. Til tider kunne hun være virkelig streng og krævende, for ikke at sige ufatteligt mobset. Heldigvis var det ikke så tit det skete. For det meste var hun klodens sødeste mor. Noget som jeg værdsatte.

”Men var det ikke meningen vi skulle have den juletræsfod ud, og har du glemt at vi jo ikke kan tage træet med indenfor endnu. Det skal tørre ude i værkstedet indtil i aften. Det samler derfor ikke dug, så det kan skjolde af på vores trægulv herinde,” forklarede jeg bedrevidende min far, da han allerede havde fået terassedøren åbnet, så han kunne få juletræet indenfor. Da jeg lige havde færdiggjort mine sætninger, stoppede han brat op, hvorefter han så brød ud i grin. Det fik også mig til at grine. ”Hvis ikke du havde sagt det, havde jeg sikkert allerede fået juletræet ned i foden. Tak, min pige.”  Derefter valgte han er valse ud med træet igen, for kort efter at stå ved min side. ”Vi bliver dog nødt til at rense denne fod nede i, da juletræet helst ikke skal støde på noget unødigt når det engang bliver tørt.” Jeg sukkede kort. Ud fra hans beskrivelse, regnede jeg stærkt med at rengøringen måtte stå til mig. ”To sekunder, så er jeg tilbage med en klud og lidt vand,” fik jeg sagt med blikket rettet mod trægulvet under mig.

Med kluden i den ene hånd og skrællespanden i den anden, var jeg nu klar til at gøre juletræsfoden ren – uden min fars hjælp. Han havde trukket en stol hen ved siden af mig, og sad nu bare og studerede mit arbejde. Det var typisk at jeg måtte gøre alt arbejdet. ”Har du tænkt dig at hjælpe, eller skal jeg gøre alt arbejdet selv?” Jeg kiggede irriteret op på ham, med et håbefuldt blik. Bare han dog ville lette sig en lille smule, for derefter at samle sig sammen til at kunne hjælpe mig. Men næ nej! ”Jeg sidder faktisk lige så godt, og du ser ud til at klare det fint. Fortsæt du bare.” Med en let bevægelse klappede han mig på skulderen. Jeg rullede kort øjne af ham, og vente så foden på hovedet så alt skidtet kunne komme ud af den og lande på det udfoldede håndklæde under. I stedet for skidt poppede der en hvid konvolut ud. Dagens brev. ”Det ser vidst til, at nogen er heldig med posten i dag,” kom det hurtigt fra min far. Spydige kommentarer han for tiden kom med. Jeg grinte bare forfjamset, og åbnede så brevet.

Kære Ariana

Jeg havde tidligere en stor diskussion i gang emd mig selv. En diskussion der omfattede hvor dette brev skulle gemmes. Skulle det gemmes et sted i jeres bil, så du ville modtage det på vej ud til skoven for at fælde et juletræ, eller skulle jeg placere det et helt andet sted?

Det endte så med at blive juletræsfoden.

Jeg undskylder for det bøvl der måske var, for at få den ud af foden.

Fik du så fældet et smukt juletræ med din far tidligere i dag? I to plejer jo at have som tradion at fælde jeres juletræ den 22. december, så selvfølgelig skulle det ikke være anderledes dette år.

Dette brev vil være det fjerde sidste du vil modtage denne december. Dog glæder jeg mig ikke til det er ovre. Eventyret er først ved at starte for mig, men når bare du er en del af eventyret, er jeg glad.

Brevet for i morgen vil blive den største udfordring af alle. Du vil skulle lede en del efter det, så måske det er en god idé allerede at starte med at tænke nu.

Kig på ting og hylder, for det næste brev finder du blandt julens mylder.

Husk godt på ledetråden, og sørg nu for ikke at shoppe det hele væk i morgen, når du skal på shopping.

Kærlig Hilsen – Din hemmelige beundrer

With you, Shawty with you,

With you, Shawty with you,

under the mistletoe.

Jeg havde læst brevet højt for min far, som bare kiggede på mig med store øjne. Han havde nok ikke regnet med at indholdet i brevet, ville ende med at være personligt som det igen var. ”Hvordan ved han at vi har været i skoven for at fælde juletræ i dag?” spurgte han mig om, da han var kommet sig over chokket. Jeg grinte af ham. ”Jeg ville ønske jeg kunne give dig et konkret svar far, men mildelst talt så har jeg heller ikke den fjerneste anelse om det. Brevene har altid været så personlige, så kan du forstå at jeg måske føler mig bare lidt overvåget til tider? Den dreng ved jo nærmest alt om mig.” Som jeg lige havde nævnt for min far, så kendte jeg heller ikke til nogle svar i denne situation. Hvis bare jeg dog kunne regne gåden for i morgen ud, og derved finde det næste brev hurtigt. Jeg havde brug for flere svar på mine spørgsmål. Alligevel måtte gåden i brevet ikke ødelægge min shoppingtur med Caitlin. En shoppingtur som afsenderen også kendte til.

”Vi må vel bare se hvad de næste breve bringer med sig, for drengen kan ikke blive ved med at holde sig skjult. På et eller andet tidspunkt skal han nok stå frem, og vise sit sande jeg,” forsikrede min far mig om, og efterlod billeder af en superhelt poppe op i mig. ”På et eller andet tidspunkt skal han nok stå frem, og vise sit sande jeg.” – Hvad var det for noget at sige? Som om ham afsenderen havde en anden side han gemte på, og som ikke ville komme frem uden tvang. ”Den er god med dig, far. Måske vi bare skal have denne her juletræsfod gjort ordentligt rent nu, så juletræet kan placeres deri når det engang er tørt.” Kort pause. ”Husk nu på at det skal være helt tørt før du begynder at gå med det igen,” forklarede jeg tydeligt for ham. Han skulle ikke til at lave noget dumt, og som ville have konsekvenser for vores jul herhjemme. ”Det skal jeg nok huske min skat. Men bare sig til hvis du har brug for en hjælpende hånd med den fod. Så kan jeg vel altid i ny og næ hjælpe lidt til.” Jeg nikkede kort. ”Hvis du har mod og lyst må du hellere end gerne hjælpe. Men det kommer jo an på om du har sat dig så godt tilrette, at du næsten ikke kan nænne at løfte dig igen.” Det blev sagt fra min side, for mest af alt at drille ham. Jeg vidste han ville kunne klare en joke eller to. ”Jeg skal vel alligevel rejse mig før eller siden.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...