A Special Christmas ❄ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2011
  • Opdateret: 24 dec. 2011
  • Status: Færdig
Som vi alle ved, så er december en hyggelig tid, og måske årets højdepunkt. Dog er det ikke hvad man kan sige om Ariana's december. Hun ender med at modtage et mystisk brev den 1. december, hvilket ender med at være starten på et fortroligt eventyr. Et eventyr som ender med at guide hende igennem hele julemåneden, for hun modtager nemlig et brev hver dag frem til den 25. Mon de breve vil lede hende på vildspor, da de ingen afsender har...

244Likes
445Kommentarer
24544Visninger
AA

18. 16. December

”Er du ved at være klar til en dag i selvskab med din mor?”  Jeg nikkede kort og kontant på hovedet. Da min mor og jeg i går havde haft en hyggelig aften i hinandens selvskab, havde vi aftalt at tage i biografen her til aften. Min far havde vi ladet blive hjemme, så det udelukkende kun var en tur for tøser. Min mor havde bestil biletter til filmen; New Years Eve. En film som jeg længe havde ønsket at se, dog havde tiden ikke rigtigt været der. Siden jeg nu havde weekend inden jeg gik ind i den sidste skoleuge i december, fandt min mor og jeg denne dag som en god dag til en biograftur. ”Skal vi ikke først tage på McDonald’s eller noget. Jeg er skrupsulten,” forslog jeg, da min mor lige havde startet bilen. Siden vi var i god tid, kunne vi nemt smutte fordi den lokale McDonald’s inden vi ville fortsætte. ”Jeg ved ikke helt. Er det nu også en god idé, når vi skal have popcorn og sodavand i biografen?” Min mor blinkede hurtigt med sit venstre øje, som et tegn på at hun var helt med på idéen. ”Så lad gå.” Selvfølgelig ville hun overgive sig til sidst.

”En Bigmac menu siger du?” Jeg nikkede kort. Siden der var jævnligt mellemrum ved mine visit på McDonald’s, kunne jeg vel godt tillade mig, at tage en stor menu. Maden skulle også kunne række til en hel film, og en aften med min mor. ”Så tager jeg vel bare en McChicken menu.”

Ikke mere end fem minutter senere, sad ved nede ved et tomandsbord, et godt stykke fra kasserne, som menneskerne stod i lange køer foran. ”Må jeg gerne få en serviet,” spurgte jeg stille min mor om, da hun sad med stablen af de mange udleverede servietter. Hun nikkede kort, hvorefter hun rakte mig den øverste af dem. Lige inden jeg skulle til at tørre mine finger i den, fandt jeg noget tekst på den eneste side. Det var også først der det gik op for mig, at servietten faktisk var et sammenfoldet stykke papir, som på en eller anden måde var endt på vores bord. ”Det er bare løgn,” halvmumlede jeg, da jeg så det var dagens brev. Hvordan kunne de breve blive ved med at dukke op sådanne mærkelige steder? Hvordan kunne drengen vide at jeg ville befinde mig her, og at jeg overhovedet ville tage en stabel servietter? Det forstod jeg simpelthen ikke det mindste af. ”Det er dagens brev,” sagde jeg til min mor, da jeg var i gang med at folde det ud fra de folder det havde fået. Min mor rynkede panden, og så lige så overrasket ud som jeg selv.

Kære Ariana

Måske finder du dette brev underligt… Nok ikke brevet, men selve placeringen. Der er en meget god grund til det hele, dog kan jeg ikke forklare dig den. Hvis du ville få alle mine hemmeligheder at vide, ville dette julebreve ræs slet ikke være så udfordrende og hemmelighedsfuldt, som jeg håber du syntes det er.

Kan det passe at du skal i biografen og se en eller anden romantisk film, som næsten lige er udkommet?

Det undrer mig ikke. Gyser har ikke været din stærke side, så hvorfor ikke bare holde sig til de romantiske film med lykkelige og gode slutninger? Det kan der dog så være forskellige meninger om. Men jeg giver dig ret – De romantiske film er noget helt for sig selv.

Ligesom du også er.

Kærlig Hilsen – Din hemmelige beundrer

Your lips on my lips,  

”Læs lige den sidste linje igen,” beordrede min mor mig hurtigt til, da jeg stoppede med at læse. Mit blik skimtede hurtigt ned over siden igen, hvorefter jeg læste højt igen: ”Your lips on my lips.” Med et selvsikkert smil, nikkede hun. ”Det kan vel kun være et tegn på, at den dreng er helt væk i min datter. Bare jeg dog ville kunne sætte ansigt på ham. Så ville det hele være meget lettere for mig.” Jeg gav hende ret. Bare der dog kunne blive sat et ansigt på min hemmelige beundrer, så det ville være lettere for mig. Så kunne jeg vel tyde om jeg vidste hvem han var, eller om han var ukendt for mig. ”Men er det sandt er du ikke er så meget til gysere?” Igen spurgte min mor ind til brevet. Til tider havde hun det med at spørge om nogle ting, som teeangere kun spurgte om. Måske hun stadig så sig som i forholdsvis alder. ”Hvis jeg har valget mellem gysere og romantiske film, så vil jeg helst læne mig op af det sidste valg. Gysere er skam ikke lige min stærke side,” sagde jeg ærligt, mens jeg kort rynkede på næsten. Gyser havde aldrig været min stærke side. Hvis jeg absolut skulle se det, skulle det være med nogle andre personer, som jeg så ville kunne holde et greb om. ”Måske er det derfor han beskriver det.” ”Men hvordan kan han vide det? Hvordan kan han vide, at jeg ikke kan lide gysere, og at jeg hellere vil se film med lykkelige slutninger? Hvordan kan det være, at han ved vi skal i biografen, når jeg ikke har lagt mærke til nogen som udspionere os?” Jeg blev afbrud af min mor, som forsigtigt lagde en pegefinger på mine læber. ”Du snakker for meget, når du bliver nervøs,” hviskede hun kort. Det var sandt. Jeg havde det med at snakke som et vandfald, når først jeg var blevet nervøs. Men sådan måtte det vel være, for jeg havde ingen chance for at kunne ændre på det.

Efter McDonald’s forløb turen så mod biografen, hvor ”New Years Eve,” snart ville ramme den store skærm i bio. En film som sikkert nok skulle ende med at være god.

Så med brevet i hånden, fik vi set filmen, hvorpå turen derefter fik hjem igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...