A Special Christmas ❄ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2011
  • Opdateret: 24 dec. 2011
  • Status: Færdig
Som vi alle ved, så er december en hyggelig tid, og måske årets højdepunkt. Dog er det ikke hvad man kan sige om Ariana's december. Hun ender med at modtage et mystisk brev den 1. december, hvilket ender med at være starten på et fortroligt eventyr. Et eventyr som ender med at guide hende igennem hele julemåneden, for hun modtager nemlig et brev hver dag frem til den 25. Mon de breve vil lede hende på vildspor, da de ingen afsender har...

244Likes
445Kommentarer
24541Visninger
AA

16. 14. December

Dagen i dag var onsdag. En hel normal onsdag som ville stå i venindehyggens tegn. Jeg havde tidligere på skoledagen aftalt med Caitlin, at vi til aften ville holde et lille sleepover kun for os. Som jeg havde håbet på, så var hun helt med på idéen. Gårsdagens brev havde jeg skam også fået vist hende. Hun endte helt med at rive det ud af min hånd, da hun måtte nærstudere alle de søde ord, der stod beskrevet i det. Jeg selv havde fået det læst igennem et par hundrede gange i løbet af det seneste døgn. Det var som om, jeg ikke kunne få for meget af alle de søde ord og digte min hemmelige beundrer havde brugt. Igennem alle brevene jeg indtil videre havde modtaget, var det tydeligt at han var begyndt at åbne mere op for sine følelser. Han var begyndt at udtrykke nogle ting, der ikke var beskrevet i de første breve. Ikke at jeg klagede. Tværtimod. 

”Så hvornår skal jeg komme?” Caitlin og jeg var på vej ud til skolebussen. Hun havde valgt at tage med den i dag, hvor hun nu ellers plejede at køre i den bil hun havde fået i sekstenårs fødselsdagsgave. Jeg selv ejede ikke andet end kørekortet, så bilen måtte jeg vente med, da pengene ikke lige stod til rådighed formig. ”Kan vi ikke sige ved en sekstiden? Så kan vi hente en pizza, eller selv lave noget mad, hvorefter vi så kan se alle de film vi vil,” foreslog jeg med et smil på læberne. Jeg hostede så kort, rettede lidt på mit tørklæde og fik så et kort nik fra min bedste venindes side. ”Det er en aftale.” Og sådan endte det med at blive.

Da klokken slog seks, ringede det på døren. Inden jeg nåede at åbne den, vadede Caitlin i ført nattøj, med alt sit grej. ”Hej,” grinte hun og rakte sine arm ud, som et tegn på at jeg skulle give hende et kram. Jeg gjorde som hun hentydede til. ”Faktisk har jeg fundet dit brev for i dag. Det hang ude på døren.” Hun trak konvolutten frem fra sine ting, og rakte det hurtigt til mig. ”Tak,” smilte jeg, og nærmest flåede papiret af.

Kære Ariana

Dagens brev vil ikke handle så meget om følelser som det foregående gjorde. Jeg håber ikke jeg stødte dig ved nogen af de ting jeg skrev.

Er du ved at være klar til juleferien? Den er ved at være nær nu, så har du fået alle gaverne købt? Der skulle jo nødigt mangle nogen under juletræet når det bliver den 25. december.

Jeg havde hørt en lille fugl synge om, at du skulle have girlsnight med en veninde, så jeg vil ikke forstyrre jer mere.

Vær opmærksom på brevet i morgen. Du vil kunne finde det ud fra endnu en lille gåde. Det er en gåde som sidste gang. Så tænk dig godt om;

Fugle- eller frøperspektiv.

For at finde det næste brev må du være effektiv.

Brevet kan findes et sted du tit sidder, men hvor du ej leder.

Kærlig Hilsen – Din hemmelige beundrer

Aye Love

“Vi bliver simpelthen nødt til at lede efter det brev i morgen. Om det ender med at resultere i en eftersidning, fordi vi kommer for sent til time, er jeg ligeglad med. Lad os allerede nu tænke over hvor det kan være.” Caitlin var helt oppe at vende. Hun var ikke engang nået helt ind af døren, og så var hun allerede vild efter at finde næste brev. Det ærgelige var så bare, at det først ville kunne findes i morgen. ”Ro på søde,” sagde jeg med en beroligende stemme. Jeg lagde forsigtigt en hånd på hende skulder, som et tegn på, at hun hellere måtte slappe lidt af. ”Lad os så få bestilt en pizza, så vi kan komme i gang med at se nogle film. Vi skulle nødigt komme til at kede os, for vi har jo en hel aften foran os.”

Caitlin fik hurtigt smidt sine ting ind på mit værelse, mens jeg bestilte en pizza til os hver fra byens bedste pizzeria. Intet kunne slå deres pizzaer. Derefter stod den på pigehygge til langt ud på natten. Selvom vi begge vidste, at vi skulle i skole dagen efter, var det ikke grund nok til at stoppe os. Film fik vi hvert fald set nok af, og da klokken var over midnat, valgte vi at gå i seng. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...