Blinded Angelic Christmas {SHINee}

Rins forældre er døde, selv er hun blind og mistede synet da hun var lille. Det sidste hun så, var julesneen der faldt. Hun har ikke haft en god jul siden, så pludselig kommer der fem unge fyre ned til hende, for at give hende den bedste jul, hun nogen sinde har haft. Vil de være i stand til, at vise en blind pige en ægte juleglæde? Vil Rin finde ud af deres hemmeligheder? Vigtigere endnu... Vil Rin få sit største ønske opfyldt af disse engle? [Vil forsøge så vidt muligt, at sætte et kapitel ind fra d. 1.-24. december. Cover i fuld størrelse: http://tinypic.com/r/sbjz85/5 ]

145Likes
972Kommentarer
14651Visninger
AA

23. 21. December: Portvagten

”Rin, vi er fremme nu,” hviskede Minho til mig. Han bar mig i sine arme imens jeg sov. Hvorfor havde de egentlig ikke brug for at sove? Jeg huskede ikke, at vi havde holdt nogen pause.

”Hvor er vi?” mumlede jeg træt og gabte en enkelt gang. Det var den samme larm, der var her. Den samme ubehagelige varme, og den samme stank. Vi var stadig i Helvede.

”Vi er meget snart ved portvagten, men han kan godt være farlig, så du står omme bagerst sammen med mig,” sagde Minho. Jeg nikkede forsigtigt.

”Okay,” mumlede jeg, da jeg kunne mærke, at vi alle stoppede op. Jeg kunne også mærke, at vi ikke var de eneste, der var her.

”Han er her,” hviskede Key lavt, med en lille smule frygt i stemmen.

”Ingen levende skal passere mig! For sandheden er en løgn, og løgnen er sand!” sagde en høj, dyb og skummel stemme. Det var portvagten, og han var meget høj. Stemmen kom oppefra, og lød lidt tør og rusten.

”M-Minho, jeg kan ikke lide det her,” hviskede jeg til ham.

”Det kan jeg heller ikke, men vi skal forbi ham, for at komme ind,” hviskede Minho tilbage til mig.

”Hvordan du svarer på mit spørgsmål er afgørende. Så hvordan vil du fortsætte herfra? Hvis du lyver, vil jeg brænde dig ihjel på stedet, men hvis du taler sandt, vil jeg knuse dig med mine egne hænder! Fremsæt dit svar!” sagde portvagtens rustne stemme. Det var en umulig gåde.

”Men… Det giver jo ingen mening, vi vil jo dø lige meget hvad,” hviskede Jonghyun til os. Der blev en lille stilhed og frygt omkring os.

”Hvis vi gætter rigtigt, vil han knuse os… Hvis vi gætter forkert vil han brænde os,” mumlede Onew forvirret. Jeg sad bare og tænkte, i Minhos arme. Enhver gåde havde en løsning, man skulle bare tænke sig til den.

Hvis man lyver, bliver man brændt… Siger man sandheden, bliver man knust. Hans gåde var ikke ligefrem et spørgsmål, med en løsning. Man skulle altså bare sige sandheden, imens man ville lyve.

”Ah! Jeg har det!” sagde jeg.

”Har du knækket den?” spurgte Jonghyun overrasket.

”Det tror jeg…” mumlede jeg.

”Hvis du bare tror det, så er det ikke nok grund til at sige det,” sagde Minho, der var så beskyttende. Jeg sukkede irriteret og gik ned fra hans arme, og gik forsigtigt over mod portvagten, og stoppede et stykke væk fra ham.

”Du brænder mig ihjel på stedet!” råbte jeg.

”YAAAH! RIN!” råbte de andre i kor og kom løbende. Jeg kunne høre, at portvagten bevægede sig.

”Meget vel…” sagde vagten og skulle helt sikkert til at knuse mig, men han kunne ikke. Hvis han knuste mig, så ville jeg have løjet, og så skulle han brænde mig.

”I kan passere!” Portvagten trådte til siden, og jeg gik forbi ham, med de andre, som fulgte efter mig, imens de fattede hat.

”Eh… Rin? Hvordan kunne du vide, at det var rigtigt?” spurgte Onew, da han gik ved siden af mig. Jeg smilede forsigtigt.

”Da jeg sagde at han skulle brænde mig, så kunne han ikke gøre det. Hvis han gjorde det, ville jeg have talt sandt, og så skulle han knuse mig i stedet. Hvis han derimod havde knust mig, ville jeg have løjet, og han skulle brænde mig… Det er et paradoks,” forklarede jeg. Drengene svarede ikke, men virkede bare endnu mere forvirrede, end de var i forvejen.

”Vi skal være stille nu, vi træder snart ind i Lucifers sal,” hviskede Key til os. Vi holdt alle mund, imens vi fulgte efter Key, som viste vejen.

”Jeg håber at vi finder Taemin,” hviskede jeg lavt, da jeg mærkede Minho, der betryggende lagde sin ene arm omkring mine skuldre. Jeg smilede forsigtigt imens jeg kunne mærke, at vi trådte ind i Lucifers sal, da jeg kunne mærke frygten stige i min krop.

Der var nu ingen vej tilbage.

 

____________

 

A/N:

Tak til Rye for gåden.. xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...