Blinded Angelic Christmas {SHINee}

Rins forældre er døde, selv er hun blind og mistede synet da hun var lille. Det sidste hun så, var julesneen der faldt. Hun har ikke haft en god jul siden, så pludselig kommer der fem unge fyre ned til hende, for at give hende den bedste jul, hun nogen sinde har haft. Vil de være i stand til, at vise en blind pige en ægte juleglæde? Vil Rin finde ud af deres hemmeligheder? Vigtigere endnu... Vil Rin få sit største ønske opfyldt af disse engle? [Vil forsøge så vidt muligt, at sætte et kapitel ind fra d. 1.-24. december. Cover i fuld størrelse: http://tinypic.com/r/sbjz85/5 ]

145Likes
972Kommentarer
14658Visninger
AA

22. 20. December: Velkommen til Helvede

”Rin, er du okay?” sagde en stemme. Da jeg åbnede mine øjne, så jeg min mor foran mig. Det var helt sikkert hende. Hun var stadig ung, som hun var, da hun tog fra mig. Hun havde stadig sit lange, smukke, blonde hår, og sine lysebrune øjne. Min mor var meget smuk, og havde det reneste hjerte, der fandtes.

”Umma?” mumlede jeg lavt, da hun hjalp mig op at sidde, og hun krammede mig ind til sig med et varmt smil.

”Jeg har savnet dig, Rin,” sagde hun og smilede. Jeg omfavnede hende og smilede tilbage.

”Jeg har også savnet dig, umma,” mumlede jeg stille af glæde, da så jeg pludselig omkring mig, og opdagede at vi sad inde i vores gamle stue, med julepynt over alt. Et stort, smukt juletræ med lys på, og min far, der kom gående med julegaverne i armene.

”Appa!” sagde jeg glad. Min far stillede julegaverne under træet, og gik da over til mig og min mor, hvorefter han omfavnede os begge. Deres varme spredte sig gennem min krop, imens mine glædestårer trillede ned ad mine kinder. Jeg havde sådan savnet dem.

”Vil vi så have en god jul i år?” spurgte jeg. Min mor og far mistede deres varme smil, og fik triste blikke. Min mor aede mig blidt over min pande, og jeg mistede også mit smil.

”Der er et sted, du skal være, Rin. Julens skæbne er i dine hænder,” hviskede min mor i mit øre, før tingene omkring os langsomt forsvandt, i en stille brise.

”Men mor…!” udbrød jeg og tog fat i min mor, da min far allerede var forsvundet. Hun smilede til mig en sidste gang.

”Vi skal nok mødes en dag, men gudskelov, er det ikke endnu,” sagde hun og kyssede min pande, før hun forsvandt sammen med alle de andre ting, og alting blev mørkt igen.

 

”Rin-Rin?” sagde Minhos stemme, da jeg vågnede op fra min dejlige drøm. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, selvom jeg ikke var helt sikker på, om jeg var vågnet helt op, eller ej.

”M-Minho oppa?” mumlede jeg lavt. Minho sukkede lettet og hjalp mig op at sidde, eftersom jeg lå på en hård stenjord. Jeg kunne mærke, at vi var et helt andet sted. Her lugtede af gas, ild og generelt lava og jord. Var vi mon virkelig i Helvede?

”Hvor er Taemin?” spurgte jeg forsigtigt, da jeg kom op at stå. Jeg støttede mig op af Minho.

”Han er hernede et sted,” sagde Key. Jeg rettede mit blinde blik mod ham og lagde mit hoved lidt på skrå.

”Hvordan ved du det?” spurgte jeg.

”Mit modergen siger det,” sagde Key bestemt. Han var en fyr, han havde altså intet ”modergen”!

”Hvordan finder vi så Taemin?” spurgte jeg og gik over til Key. Han klappede mig blidt på skulderen og sukkede dybt.

”Vi er i Helvede nu, alt er meget sværere… Først, skal vi forbi portvagten,” forklarede Key. Jeg lagde mit hoved lidt på skrå. Vi var altså i Helvede? Det var ikke bare noget, de bildte mig ind?

”Det lyder da ikke så svært,” mumlede jeg.

”Jo, fordi vi ikke må være i Helvede, Rin… Du må gerne, men vi må ikke… Det er lidt anderledes med os, ser du,” forsøgte Key at forklare, men Jonghyun stoppede ham straks i at sige mere.

”Helvede er stort, vi har travlt… Indgangen til Lucifer er ikke lige rundt om hjørnet,” sagde Jonghyun og tog mig i armen, for at lede mig vej. Jeg nikkede forsigtigt, jeg forstod det godt. Men vi var nødt til, at finde Taemin. Vi kunne ikke bare efterlade ham hernede.

Alligevel, på hele vejen derhen, sagde jeg intet. Jeg tænkte bare på den lille drøm, jeg havde haft om mine forældre. Hvad mente min mor med det, hun sagde?!

”Julens skæbne er i dine hænder…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...