It’s a pain I can’t describe. It’s a love I can’t deny.

Noah er en helt almindelig dreng på 17 år, fra Danmark Hans liv er normalt ligesom alle andres. Lige indtil Gabriel starter i Noahs klasse. Noah føler sig fascineret af Gabriel og prøver straks at blive venner med ham, men hvem er Gabriel egentlig?

1Likes
1Kommentarer
1242Visninger
AA

2. Invisible wings

Solen var ved at stå op, da jeg sad i min vindueskarm og kiggede ud over havet. Jeg hoppede ned fra vindueskarmen og lukkede vinduet. Jeg åbnede mit skab og kløede mig lidt i nakken, da jeg så mit tøj nærmest bare var smidt ind i skabet. Jeg hev et par slidte jeans ud og en sort T-shirt. Jeg kiggede ud af vinduet igen og så at regnen var begyndt at falde. ”Hmm.” Tænkte jeg og hev en rød hættetrøje ud af skabet. Så slæbte jeg mig selv hen til min kommode hvor jeg fandt et par sokker og nogle sorte bokseshorts.  Jeg strøg en hånd igennem håret og bestemte mig for at gå i bad. Jeg gøs da jeg trådte ud på det kolde badeværelses gulv. Jeg fik hurtigt mine bokseshorts af og tændte for vandet. Da vandet blev varmt nok, trådte jeg ind under strålerne og lukkede mine øjne. Lidt efter trådte jeg ud af badet og begyndte at tørre mig. Jeg hoppede hurtigt i tøjet. Da jeg havde pakket min taske, gik jeg ned i køkkenet og mødte min mors trætte blik. Jeg smilede stort til hende og satte mig ned. Stilheden overtog rummet, da jeg sad og spiste morgenmad sammen med min mor. Først da min far kom ind i køkkenet, forsvandt stilheden. ”Godmorgen.” Sagde han glad og kyssede min mor på kinden. Hun smilede blidt til ham og skænkede kaffe op, til ham, da han satte sig ned. Jeg rejste mig op og satte min tallerken i opvaskemaskinen. ”Jeg smutter snart i skole.” Sagde jeg til mine forældre og gik ud på badeværelset for at børste tænder. Da jeg havde børstet tænder, gik jeg ud i gangen og tog en sort læderjakke på. Jeg åbnede skabet, for at finde nogle sko. Jeg sukkede lidt og tog så nogle sorte converse på. Jeg kiggede mig i spejlet og rettede på mit sorte hår, som var ved at blive halv langt. Jeg smilede til mit spejlbillede og tog en sort hue, med katte ører på. Mine grønne øjne, blev dækket af min pandehår, da jeg tog huen på. Jeg åbnede døren og trådte ud i regnen. Jeg halv løb hen til bussen, for ikke at blive gennemblødt. Jeg fandt nogle penge frem, da bussen kom. Jeg købte en billet og satte mig ned bagerst. Bussen stoppede ved skolen og jeg steg af bussen. Jeg løb hurtigt igennem skolegården og op til hovedindgangen. Jeg åbnede døren og trådte ind på gangen, hvor Lukas kom løbende hen imod mig. ”Hey!” Råbte han. ”Hej.” Svarede jeg, da han var kommet hen til mig. ”Der kommer en ny elev i dag.” Sagde han glad. Jeg nikkede kort. Det havde jeg godt hørt om, men det interesserede mig ikke. Vi var på vej hen imod vores klasse, da Camilla hev fat i mig. ”Hej Noah.” Hvinede hun. Jeg sukkede lydløst og kiggede på hende. ”Hej.” Mumlede jeg. ”Vil du med til min fest i weekenden?” Spurgte hun og smilede stort. ”Nej tak.” Mumlede jeg og gik ind i klassen. Jeg smed min taske ind under bordet og satte mig på min plads. Lidt efter blev pladserne fyldt op og vores lærer kom ind, men hun kom ikke alene. Hun havde en fyr med sig. Han var bleg og havde helt blondt hår. Hans øjne var krystal blå og han havde hvidt tøj på. Hvide bukser, hvide sko, hvid T-shirt og en hvid jakke. Han lignede en engel uden vinger. ”Det her er Gabriel og han skal gå i jeres klasse.” Sagde vores lærer. Han smilede blidt og kiggede udover klassen. Jeg stivnede, da hans blik ramte mit. Det føltes som om jeg kunne se hans rene sjæl og mærke hans uskyld. Lidt efter satte han sig ved siden af mig. Det var den eneste ledige plads. Mit hjerte begyndte at slå dobbelt så hurtigt og min åndedrag blev hurtigere, da han satte sig ned få centimeter fra mig. Han kiggede på mig og smilede, et smil som kun engle kan smile. Jeg var tryllebundet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...