Noget for noget...

Kristan og Sofie har hemmelige følelser for hinanden. Ingen af dem ved hvad de skal gøre. Kristian har sit ry at tænke på og Sofie er bange for at få tæsk af de andre hvis hun får noget rigtigt med Kristian

1Likes
3Kommentarer
1007Visninger
AA

1. Starten på noget nyt

Noget for noget ...

Jeg hedder Kristian, jeg er 16 år, 1.85 høj og har mørkebrunt hår. Jeg spiller fodbold på førsteholdet og er udtaget til ungdomslandsholdet. Jeg er en af de mest populære drenge på min skole. Min mor er advokat og min far er chef for sin egen virksomhed. Min største drøm er, at nogen vil elske mig for den jeg er og ikke fordi, jeg er rig eller populær.

Det er mandag morgen og første skoledag efter juleferien. Sneen ligger stadig på de gader, der på denne tid af året er fyldt med mange folk der er på julegaveræs. Jeg kan ikke slippe tanken om at skulle op i skolen og give alle ottende klasserne vaskere. Jeg er jo en af de store fra niende klasse og niende klasser smider altid sne på ottende klasserne. Det er nærmest en tradition på skolen. Der er intet som sne, det bedste på denne jord. Der er kommet en ny pige i min klasse, hun hedder Sofie. Hun er ikke den kønneste, men egentlig er hun rigtig sød. Det forstår mine venner ikke. De har fået mig til at være med til at mobbe hende. Ikke med min gode vilje.

Fuck. Jeg kommer for sent i skole. Igen. Jeg har alligevel bare samfundsfag i første time og min lærer, Karen, kommer alligevel altid senere end mig. Jeg har travlt, så jeg skynder mig at tage min skoletaske og så en mad i hånden, løber ud til min nye knallert, købt af far og lige da jeg har sat mig op på den og starter den, lyder den bare som en gammel mand, der har gået op ad 100 trappetrin og nu står og hoster. Fedt, jeg skal løbe i skole i dag.

Puha, klokken har lige ringet og jeg mangler kun fire trappetrin. Jeg står ude foran døren til klassen, jeg skal lige have pusten, så jeg ikke kommer ind i klassen med sveden dryppende ned fra panden som en eller anden tyk person, der ikke kan klare at løbe op ad trapper. Godt så, nu går jeg ind i klassen og lader som ingenting. ”Hej” siger alle mine venner, ligeså snart jeg er kommet ind. Læreren nedstirrer mig og omme i hjørnet ser jeg Sofie. Hun sidder og kigger ned i sin tegneblok på bordet. Det skal lige siges, at hun tegner fantastisk flot. Hendes blonde hår ligger på hendes ene skulder og man kan se, at hun fortryder, at hun ikke har sat det op i en hestehale, da det går lige ned i øjnene på hende og hun stille må puste det væk. ”Godmorgen Kristian” hvæser min samfundsfagslærer. Nej vent, det er ikke Karen, shit! Jeg har matematik i første time og min matematiklærer kan ikke fordrage mig. ”Hvad er grunden til, at du kommer så sent igen Kristian”, siger min lærer. ”Je-je-jeg æhm, jeg havde problemer med knallerten” får jeg fremstammet. ”Mhmm” det er det eneste svar jeg får fra læreren. Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig rejser Sofie sig og råber til læreren ”hvorfor er du altid så skide sur!? Det er da ikke Kristians skyld, at hans knallert er lort!” og efter det står hun bare og stirrer, som om det også kommer bag på hende, at hun har sagt det. Hun sætter i løb ud af klassen og ud på gangen. Jeg tænker mig om en enkelt gang og spørger så læreren, om det er i orden, at jeg går på toilettet.

Jeg går ud og finder Sofie siddende helt stille på trappen. Hun kigger op på mig og siger ”du skylder mig så meget efter det her”, jeg nikker og går tilbage i klassen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...