Girlfriend + Boyfriend

De 3 veninder Hwang Shima, Lee Yun og Song Micha starter sammen på School of Performing Arts i Koreas hovedstad Seoul. De har alle den samme drøm. En drøm om en dag at kunne stå på en scene. Men hvad gør de 3 piger da de på skolen møder 3 ud af 6 drenge der allerede er tæt på at udleve den samme drøm. Et godt venskab bliver bygget, op og kærlighed kommer også i spil. Men berømmelse kan ændre folk,

26Likes
120Kommentarer
4085Visninger
AA

10. Kim Shidae

Turen til Starship Entertainment foregik i en lille minibus.

Jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere nervøs som tiden gik. Yun og Micha så dog ud til at tage det meget stille og roligt som de plejede. Det var forskellen på os. I situationer hvor det der skulle ske ville have en stor rolle for hvordan vores liv senere skulle gå, kunne de være helt rolige mens jeg ville være det helt store nervevrag.

Køreturen var rimelig akavet eftersom der ikke rigtig var nogen af os der sagde noget. Den eneste lyd der var, kom fra drengenes manager som var i gang med at snakke i telefon. Jeg havde stadig ikke vænnet mig til tanken om at drengene faktisk var sangere. Jeg kunne dog også mærke at jeg ikke var helt tryg ved at deres manager snakkede i telefon mens han kørte bil, men de andre så ud til at tage det meget roligt, så jeg prøvede også selv at slappe af.

Det meste af turen kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det ville gå os. Jeg knyttede stramt mine hænder som lå i mit skød. Hvis vi ikke var gode nok, kunne vi godt pakke vores drømme sammen og sige farvel og tak. Det måtte for alt i verden ikke ske.

Pludselig kunne jeg mærke en varm hånd der blev lagt oven på mine knyttede hænder. Jeg kiggede op og mødte Kwangmin’s dejlige varme blik.

”Shi bare rolig, så længe i tror på jer selv skal i nok klare det, det er jeg sikker på”, sagde han, og gav mine hænder et blidt klem. Det var som om at han kunne læse mine tanker, ellers var han bare meget god til at læse mit blik.

”Kwangmin har ret Shima. Hvis i har viljen og tror på jer selv, skal det nok gå”, kom det fra Jeongmin. Han vendte sig rundt så han så på mig med et smil, da han sad et sæde længere fremme i den lille minibus. Det var først gang han snakkede til mig, men han virkede nu meget venlig.

"Kamsahamnida, begge to", svarede jeg, og smilede til dem begge.

Resten af turen endte med at blive meget hyggelig. Da vi alle begyndte at snakke om alt muligt, fik det afledt mine nervøse tanker, og jeg slappede mere af. Vi havde det faktisk så hyggeligt at jeg ikke opdagede hvor lang tid der var gået, før deres manager stoppede bilen og sagde at vi var fremme.

Vi trådte alle ud af bilen og det første jeg fik øje på var den kæmpe bygning der lå lige foran os. Det meste af bygningen bestod af vinduer som genspejlede næsten alle de andre bygninger, og som sikkert også kunne få den bedste vinduespudser til at sige op. Man ville knap nok kunne færdiggøre en pudsning, før man lige så godt kunne starte forfra igen.

"Kom så Shi vi har ikke hele dagen", sagde Micha, og gav mig et puf i ryggen for at få mig til at følge med de andre, som allerede stod henne ved indgangen og kun ventede på mig. Da vi trådte indenfor, kom der med det samme en dame med en mappe hen til os.

”Er det Shima, Micha og Yun”, spurgte hun og så rundt på os. Vi nikkede stille hvorefter damen kiggede ned i sine papirer.

”Okay, følg med mig piger”, sagde hun, vendte rundt og begyndte at gå. Jeg så en gang tilbage på Kwangmin og de andre som alle stod og råbte ”fighting” til os. Jeg vinkede tilbage til dem og fortsatte derefter med pigerne, efter damen.

 

Vi kom ind på et kontor hvor en mand sad bag sit skrivebord og var ved at underskrive nogle papirer. Han så da op fra dem og så hen på os hvorefter han vinkede os hen til sig.

”Mit navn er Kim Shidae, overhovedet her i S.S.E.” sagde han, da vi stod foran ham. Vi nikkede alle tre og præsenterede os derefter for ham.

”Jeg kan forstå at i allerede ved hvorfor i er her?”, fortsatte han. Vi nikkede alle tre som svar. Ingen af os vidste hvad vi skulle sige til ham.

”Men før noget bliver afgjort, vil jeg gerne høre hvad i piger kan. Så jeg vil gerne høre jer synge en smule”, sagde han, og smilede til os.

"Hvad skal vi synge", spurgte jeg, forsigtigt og så hen på Shidae.

”Bare hvad i nu har lyst til”, svarede han, og lænede sig tilbage i sin kontorstol. Jeg tænkte mig godt om før jeg endelig kom på noget.

"Hvad med Atlantis Princess?", spurgte jeg, og så på både Micha og Yun. Vi havde altid godt kunnet li' BoA's sange, og Atlantis Princess var en af dem vi kunne bedst. De smilede begge to og nikkede begge to som svar. Jeg lukkede mine øjne i og åbnede så min mund for at synge det første stykke sammen med de andre.

 

If you listen closely somewhere in a forest

There is a small voice that only I can hear

Shall I fly away like a dream?

The place high away, a world without anyone

 

The present that seems too far away

And my countless words that are not yet untangled

When you look back, since some time ago,

There was my secret that

I was forgetting without me knowing

 

(Waiting, I now am) grown up

(Some kind of) memory that I forgot about

I hope I won’t forget my small hopes and dreams

I whisper to the heavens oh yeah-

 

In the black night sky,

In the center of the brightly shining stars,

Is that the place that I was born?

I also wanted to believe that I came down from a different place than Earth

 

(Waiting, I now am) grown up

(Some kind of) memory that I forgot about

I hope I won’t forget my small hopes and dreams

I whisper to the heavens oh yeah- Woo- yeah woo-

 

The good fragrance And the wind, they come to me..

Sometime ago, without me knowing,

There was a small whisper Perk up your ears and listen

You will find it again, the forgotten memories

 

I won’t ever let go again

Of my forgotten memories

I hope I won’t forget my small hopes and dreams

I whisper that to the heavens

 

(Waiting, I now am) grown up

(Some kind of) memory that I forgot about

I hope I won’t forget my small hopes and dreams

I whisper to the heavens oh yeah.

 

Vi stoppede med at synge og så forventningsfuldt hen på Shidae. Mit hjerte sad nærmest helt oppe i halsen på mig, og mine vejrtrækninger var også en smule hurtige. Shidae kiggede ned i sine papirer og skrev noget ned før han igen så op på os.

"Det ser ud til at i har en fremtid her hos os", sagde han med et smil, og rejste sig op fra sin plads bag ved skrivebordet. Han skubbede en kontrakt frem på bordet mod os, og vi hoppede alle tre op og ned af glæde.

Første skridt på vejen var nu fuldført.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...