My bloody teenager

Kimo og Amu fik en dreng ved navn Damon. Da Damon er sytten år, er det eneste han ønsket sig er at være normal, og hader at have de dumme øre og hale, og bare at være vampyr. Men en dag møder han Akira,(som også kaldes Aki) deres venskab bliver større og måske mere end bare venner?!

8Likes
155Kommentarer
3642Visninger
AA

8. Shit.

Jeg vågnede i min seng, da jeg følte noget vådt. Jeg satte mig op og kiggede ned, HELE min dyne var plask våd, "HAHA...Emo drengen har tisset i sengen" Råbte Casper og Mike. Jeg kiggede hen på gulvet og så en spand og tænkte:* Hvor u-originalt!*. Jeg rejste mig op og lagde den til tørre. "Gud... hvor jeg hader de drenge" Sagde jeg lavt til mig selv og tog tøj på. "Hende der Akira? Hun er lækker" Hørte jeg Mike sige, James grinte og kiggede lusket på mig, "ja hun er skide lækker! God krop" Sagde han og smilede klamt. Jeg hadet at de snakkede som om hende, de var jo skide klamme over for hende. "DAMOON" Hørte jeg Akira råbe imens hun kom ind af døren. "GODMORGEN" Sagde hun og smilede, "godmorgen" Sagde jeg og så at hun vendte sig rundt til de andre drenge, "Heej drenge" Sagde hun og smilede, men vendte sig over imod mig igen. "Vil du med ud og gå en tur?" Spurgte hun og smilede til mig. Jeg kiggede hurtigt på James og de andre, og de stod med store munde og kiggede på os. "Ja det vil jeg gerne" Sagde jeg stolt og smilede.

Da vi kom udenfor, trak hun mig med ind i en skov for at gå. "Den der vampyr bog, der lå hjemme ved dig. Lånte jeg og læste i. Den lyder faktisk ret spændende" Sagde hun og smilede, "Virkelig?" Spurgte jeg og kiggede på hende. "Ja! Men de er ret uhyggelige!" Sagde hun og kiggede ned i jorden. Og pludselig sprang hun op og så helt ked af det ud, "SE" Sagde hun og pegede på et lille egern der lå og led. Hun satte sig ved den og agede den stille, "Hvad er der galt med den?" Spurgte jeg og kiggede på hende, hun så helt knust ud. "Nåårh lille pus da... Stakkels ting" Sagde hun og tog den stille op, "Den har det ikke godt".
Det lille egern lå og rystede og havde næsten helt lukkede øjne, jeg tog min trøje af og puttede den ind i den. "Er det ikke koldt" Spurgte Akira og kiggede mig i øjne "neej" sagde jeg og smilede til hende. Hun blev ved med at kigge på mig, jeg rødmede og kiggede på egernet. "Jeg tager den med tilbage til lejren" Sagde Akira og kiggede på den. "god ide" sagde jeg. Jeg kiggede på hende igen og kunne mærke et pres i min mave, og pludselig kom de skarpe tænder ud, jeg kiggede overasket rundt og tænkte:* GÅ NU VÆK INDEN HUN SER DET*. Hun kiggede på mig og hoppede et lille styk op af jorden af shock. "Di-dine ø-øjne" Sagde hun forskrækket og pegede på mig. Jeg gik i panik og kunne mærke ørene og halen pluffe ud. Min krop fik mig til at lægge hende ned på jorden, og sætte mig på fire over hende. Jeg kiggede hende i øjne, og hun var helt i shock, jeg nærmede mig hende med min mund, og bed hende stille i halsen. Jeg fjernede mig fra hende og kunne se lidt blod der rendte ned af hendes hals, hun var helt væk. Jeg slog mig selv i hovedet og kiggede på det lille egern der stadig lå i min trøje ved siden af.
Jeg satte mig på hug ved siden af Akira, og kiggede på hende.
Der var gået Ca. en time, hvor jeg bare havde siddet og kigget på hende for at vente på at hun vågnede. Jeg havde fjernet blodet for længst og man kunne ikke rigtig se at der var sket noget. Hun lavede nogle mærkelige lyde, og pludselig åbnede hun hendes øjne. "AH" Råbte hun da hun så mig med mine øre ude.
"Hv-hvad skete de-der?" Spurgte hun nervøst og satte sig op. "UNDSKYLD... UNDSKYLD" Gentog jeg flere gange, "FOR HVAD?" Spurgte hun og kiggede skræmt på mig, og holde egentlig en god afstand fra mig. "For at jeg er sådan her" Sagde jeg lavt, hun følte sig på halsen og sagde:" du er en va-vampyr" "jah... men katteøre! MEN DET ER IKKE MIN SKYLD! Mine forældre gav mig det sådan... da de er mine forældre og det går i arv. Jeg er et monster" Sagde jeg og kiggede trist på hende, "vel er du ej" sagde hun lidt bange og krammede mig stille, men kunne mærke hun rystede lidt. "det er okay... bare sig det jeg er et monster" sagde jeg og rykkede hende fra mig. "du er ikke et monster! Hvem har dog nogen sinde sagt det til dig?" spurgte hun og kiggede mig i øjne, "jeg går nu" sagde jeg og tog ørene og halen ind igen, rejste mig op og gik. *nu ved hun det, nu ved hun mit sande jeg, at jeg er et. Monster*

Mere o:?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...