My bloody teenager

Kimo og Amu fik en dreng ved navn Damon. Da Damon er sytten år, er det eneste han ønsket sig er at være normal, og hader at have de dumme øre og hale, og bare at være vampyr. Men en dag møder han Akira,(som også kaldes Aki) deres venskab bliver større og måske mere end bare venner?!

8Likes
155Kommentarer
3647Visninger
AA

9. Ses.

Skriver videre på Kapitel 8 :3

Gik hurtigt op til hytten, heldigvis var drengene der ikke. Så smed mig hårdt ned i sengen og tænkte:* hvorfor? Hvorfor nu? hvorfor lige hende.* Jeg rullede mig rundt i dynen, og sagde:" jeg vil bare være en normal teenager som ikke har lyst til blod, og er fucking halv kat! Altså... bare normal" Sagde jeg og kiggede op i loftet. Jeg kunne høre det bankede på døren, jeg rejste mig stille op og gik imod døren. Jeg tog fat i håndtaget og så at det var Akira der stod der, hun gik stille ind og smilede til mig. Og pludselig så hun ikke bange ud mere, og det var egentlig ret rart. "hvad vil du?" Spurgte jeg nervøst og prøvede at lyde ligeglad, "jeg ville bare se til dig" Sagde hun og smilede som hun plejede, "HVORDAN KAN DU SMILE HELE TIDEN! Når jeg er en skabning?" Råbte jeg og kiggede usikkert på hende. Hun satte sig på min seng og sagde:" Jeg syntes det er ret sejt! Du for lov til at leve ligesom et eventyr! Du er jo vampyr! Piger elsker det!" Sagde hun og grinte. Hvordan kunne hun altid få en til at smile? Selvom man var pisse sur!
"Det skod er at... i et eventyr ender drengen altid op med en pige... men det gør jeg ikke! Min forældre er besat på at jeg finder en ligesom mig... for da de mødte hinanden var min mor ligesom dig... normal... Og min far faldt for hende... og tro mig alt gik galt!" Sagde jeg og satte mig ved siden af hende, "Se det endte jo godt til sidst! Din far fik din mor!" Sagde Akira og smilede til mig.
Der blev stille i lidt tid, imens vi bare sad og stirrede hinanden i øjne, men selvfølgelig kom Akira med et sært spørgsmål. "Har du nogen sinde dræbt nogen?" Spurgte hun, jeg tænkte mig om og sagde:" dræbt... ahhh... ved nu ikke... tror ikke!" Sagde jeg og grinte.
Jeg spurgte:" hvordan skal jeg nogen sinde kunne finde en pige der er ligesom mig?"
"Måske skal du bare lede ordenligt... eller måske er det allerede tæt på dig!" Sagde hun og smilede, "måske..." sagde jeg lavt og lænnede mig hen imod hende, "måske alt for tæt" hviskede hun og fik øjenkontakt med mig. Jeg lænnede mig ned for at kysse hende... men inden jeg nåede det kom drengene brasende ind af døren.
"Heej Akira" Sagde James og smilede til hende, hun rejste sig op og smilede til ham, "jeg tænkte på om du ikke vil med ud og gå en tur her i aften? Det kunne være skide hyggeligt" Sagde han og gik helt tæt på hende. Hun kiggede hurtigt over på mig, men vendte blikket tilbage til James, "Klart! Vil jeg supergerne" sagde hun og gik hen til døren. Og lige før hun gik ud vinkede hun sødt til mig og sagde:" ses"
Jeg hadet af hun var sammen med James... hun var alt for god til ham... og jeg var måske lidt


Jaloux.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...