My bloody teenager

Kimo og Amu fik en dreng ved navn Damon. Da Damon er sytten år, er det eneste han ønsket sig er at være normal, og hader at have de dumme øre og hale, og bare at være vampyr. Men en dag møder han Akira,(som også kaldes Aki) deres venskab bliver større og måske mere end bare venner?!

8Likes
155Kommentarer
3671Visninger
AA

2. god dag!

Jeg sad igen nede i køkkenet men det var kun min far der var her. "Skal du ikke i skole?" Spurgte han. "jooo...." Sagde jeg irreterret og kiggede på ham. *Jeg ligner da ham ikke... jeg har jo sort hår... han havde brun da han var på min alder* tænkte jeg. "Hey... far? Har du et billede fra da du var yngre? cirka på min alder?!" Spurgte jeg. Han nikkede og tog et album frem. "Her er jeg" sagde han og pegede på et billede. *Han ligner mig faktisk! Han var høj og tynd, ligesom jeg er i dag!* Tænkte jeg og rejste mig op fra bordet. "Jeg går nu" Sagde jeg og gik ud af døren med tasken. Jeg gik hen af gaden og pludselig hørte jeg en kalde på mig. Jeg vendte mig rundt, og der kom Akira løbene. "Heeej Damon" Sagde hun, og stoppede op ved mig. "Heej" Sagde jeg og tog hænderne ned i lommen, og gik videre. Hun prøvede stille at følge med, "Har du sovet godt?" Spurgte hun og smilede til mig. "Fint nok" Sagde jeg og prøvede at gå hurtigere for at få hende væk. "Hvorfor går du egentlig efter mig?" Spurgte jeg og kiggede på hende, "F-Fordi du har brug for en ven" Sagde hun og smilede. Jeg rødmede men gemte det via mit hår, "Jeg behøves ikke en ven! Ingen vil alligevel være det med mig! Jeg er jo mærkelig" Sagde jeg og kiggede ned i jorden imens jeg gik. "Mærkelig? Neej du er da ikke mærkelig! Du er da helt normal" Sagde hun, jeg kiggede på hende da jeg hørte ordet Normal. "Normal? Nej! Du skulle bare vide" Sagde jeg lavt, og kunne endelig se skolen. "Uhh vi skal have gymnastik" Sagde Akira og grinte, "Kan du godt lide det?" Spurgte jeg og smilede til hende. "Jaa" Sagde hun og smilede tilbage.

Da vi kom hen til gymnastik, gik jeg ind til drenge omklædningsrummet. Jeg smed min taske ved et skab og skiftede om til gymnastiktøj. Og efter løb jeg ud i salen. Alle fra min klasse stod og lyttede til læren. "Først skal i løbe 5 runder i salen kom i gang" Sagde han. Jeg begyndte at løbe sammen med den store flok, "Damooon" Hørte jeg Akira råbe, jeg begyndte at løbe hurtigere, men pludselig løb hun ved siden af mig. "hej" Sagde hun forpustet, jeg kiggede på hende, og så at hun gav mig det smil som før. Et smil der så sødt ud, og var venligt. Jeg smilede tilbage uden at sige noget. Da vi var færdige satte vi os ned ved væggen og lyttede til læren. "Godt. Find sammen to og to" Sagde han til at starte med, og pludselig kunne jeg mærke en tage fat i min hånd. Jeg kiggede på Akira og hun smilede til mig og spurgte:" os to?" jeg nikkede og rødmede lidt. "Og i skal spille tennis" sagde læren.
Vi gik op til et net og skød til hinanden. "Damon?" Sagde hun, "jaa" sagde jeg og spillede videre. "Hvorfor syntes folk du er mærkelig?" Spurgte hun. "det ved jeg ikke... jeg er åbenbart ikke deres stil" Sagde jeg. *Jeg har jo aldrig vist mine øre og hale, eller mine tænder frem* Tænkte jeg.
"Jeg syntes nu du er sød nok" Sagde hun og smilede til mig, og bare det smil kunne gøre en glad.. især når alle andre aldrig snakkede til en, og pludselig ud af det blå kommer der en og faktisk vil snakke med en.

Da vi havde fået fri fra skole, gik jeg ind af døren der hjemme. Smed tasken på gulvet og smilede til mine forældre der sad inde i stuen. "Hvad er du så glad for?" Spurgte de. Jeg gik ind til dem og sagde:" ik for noget! Er bare glad" Sagde jeg og smilede. "er du sikker?" Spurgte min mor og smilede. "ja er ret sikkert" sagde jeg og gik op på mit værelse. *Jeg har jo bare haft en god dag? Er det så godt?* Tænkte jeg og smed mig på sengen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...