My bloody teenager

Kimo og Amu fik en dreng ved navn Damon. Da Damon er sytten år, er det eneste han ønsket sig er at være normal, og hader at have de dumme øre og hale, og bare at være vampyr. Men en dag møder han Akira,(som også kaldes Aki) deres venskab bliver større og måske mere end bare venner?!

8Likes
155Kommentarer
3658Visninger
AA

3. Dødelig.

"DAMOON" Hørte jeg en råbe da jeg sad inde på mit værelse. I starten troede jeg bare det var min mor som nok snart ville komme op og sige et eller andet. Men igen hørte jeg det:" DAMOON". Jeg kiggede hurtigt ud af vinduet og der så jeg Akira stå i hendes eget vindue. Jeg skyndte mig hen til vinduet og åbnede det, "AKIRA? HVAD LAVER DU?" råbte jeg af hende, "HEEEJ! Endelig hørte du mig! Hvorfor var du ikke i skole?!" Spurgte hun, da jeg faktisk havde pjækket fordi jeg ikke orkede, "eehmm... jeg var syg..." Sagde jeg narvøst, "Du ser ikke syg ud... du står jo i bar mave!" Sagde hun og grinte. Jeg dækkede mig selv til med et tæppe og hostede falsk, "Se syg" Sagde jeg og lavede et dumt ansigt. "Lad mig mærke din pande" sagde hun og satte sig op i vindueskarmen, "HVAD LAVER DU? VIL DU HOPPE ELLER HVAD?" Råbte jeg af hende, "jada... nemt!" Sagde hun og smilede til mig. Og faktisk 2 sekunder efter stod hun inde på mit værelse, "SERIØST?! Du er ret uhyggelig" Sagde jeg og kiggede ned på hende, da jeg var meget højere end hende. Hun mærkede mig på panden og sagde:" Du ik syg... du er jo normal" "er du sikker?! Ville nu ikke sige jeg var helt normal" Sagde jeg. Hun kiggede sødt på mig og sagde:" Neej... måske du ikke helt normal! Du lidt sært! Men jeg elsker sære mennesker!" Sagde hun og grinte. "Uhh du bor flot" Sagde hun og kiggede rundt på mit værelse, og rodet lidt i mine skuffer og skabe. *Seriøst hun har brug for hjælp! Hvem fanden går og roder i andres skabe?!* Tænkte jeg og kiggede med store øjne. "ehmm Aki? Skal du rode i alt?" Spurgte jeg og kiggede sært på hende.
"AKI? Det er jeg aldrig blevet kaldt før! Jeg kan lide det!" Sagde hun og kiggede på nogle billeder der hang på min opslagstavle, "uhh hvem er de? Er det dig og din kæreste?" Spurgte hun og tog et billede frem. Jeg sukkede og sagde:" Neeej... Det er min mor og far, da de var på min alder!" "SERIØST? Wow... du ligner din far, du har bare sort hår!" Sagde hun og smilede med hovedet på skrå. "Og jeg har ingen kæreste" Sagde jeg, "virkelig? Det troede jeg en som dig ville have! Du ser jo godt ud!" Sagde hun og grinte. "Jeg er selv lidt lun på en fra vores klasse... lige siden jeg gik ind, har han fanget min opmærksomhed" Sagde hun og rødmede ved tanken. "Hvem?" Spurgte jeg og smilede til hende, "James!" Sagde hun og smilede. *JAMES?!* Tænkte jeg og kiggede med store øjne.
Hun kiggede lidt videre rundt på mit værelse, og fandt en bog om vampyrer, "Kan du lide vampyrer?" spurgte hun og fniste, "ne-nej... det var bare lidt spændende!" Svarede jeg. "jeg kan godt lide vampyrer! De er aldrig flotte! Men tror nu ikke de findes... altså det er jo næsten ligesom kannibal" Sagde hun. "Skal du ikke også hjem igen?" Spurgte jeg nervøst, hun nikkede og smilede. Hun skulle lige til at gå over til vinduet, da hun snublede over en stak bøger der lå på jorden. Men jeg nåede kun at blinke, da jeg allerede lå oven på hende på gulvet, da jeg havde prøvet at gribe hende. Hun åbnede øjne og rødmede stort. Men inden jeg fik mig rykket, hørte jeg døren gå op, og en vaskekurv røg på gulvet. "KIMO?" Hørte jeg min mor råbe. Jeg skyndte mig op fra gulvet og det samme gjorde Akira. Min mor stod i totalt chok. Akira skyndte sig over til hendes eget vinduet.
Jeg lukkede mit, og stod og stirrede på min mor. "hv-hvem er det?" Spurgte hun, "Bare en fra min klasse" svarede jeg og gik ned i stuen. Min mor kom rendende efter mig, "Er i kærester? Er hun sød? Hun så da ret sød! Syntes du hun er køn?" spurgte hun imens jeg satte mig i sofaen ved siden af min far. "MOR! Hun er bare en ny i min klasse! Jeg kender hende knap nok!!! Og hun er flink nok" Sagde jeg, "Men vigtigst! ER HUN DØDELIG?" Spurgte min mor, og hun fik min fars opmærksomhed, "Hun er dødelig!" sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Har du nogen sinde bidt hende?" Spurgte min mor lavt, "NEJ! Kan godt holde mig!" Sagde jeg lavt. "Hvor er du dum! Du ved hvor besværligt det er at blive forelsket i dem!" Sagde hun. "MOR! JEG ER IKKE FORELSKET I HENDE! OG HVAD DU OM DET? Dig og far mødtes jo begge som vampyrer!" Sagde jeg og kiggede på hende.

Hun satte sig ved siden af mig i sofaen og kiggede på mig, "Faktisk... Mødtes mig og din far ikke som vampyrer" Sagde hun, jeg kiggede overraskende på min far og han nikkede imens min mor fortalte hele historien om hvordan de mødtes.
Da hun endelig var færdig, sagde jeg:" Seriøst mor... hvorfor sagde du ikke bare du kunne lide ham fra starten? Og slippe for alt det vrøvl!" Min far grinte og sagde:" Se hvor klog han er! Det har han fået fra mig!". "Så du var faktisk dødelig... Og far vare bare totalt stalker?! " Sagde jeg og smilede. Min mor kiggede irreterret på mig og grinte. "Men jeg var jo egentlig bare en fejl! I skulle jo ikke rigtig have haft mig!" Sagde jeg og kiggede ned i jorden. Min mor krammede mig og sagde:" NEEJ... Men du er stadig sød og dejlig! Og vi elsker dig!" Sagde hun og grinte, jeg skubbede hende væk og sagde:" Jesus mor... ikke foran far... han bliver bare jaloux!". Min mor og far grinte og snakkede videre.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...