My bloody teenager

Kimo og Amu fik en dreng ved navn Damon. Da Damon er sytten år, er det eneste han ønsket sig er at være normal, og hader at have de dumme øre og hale, og bare at være vampyr. Men en dag møder han Akira,(som også kaldes Aki) deres venskab bliver større og måske mere end bare venner?!

8Likes
155Kommentarer
3558Visninger
AA

1. Akira

Jeg sad nede i køkkenet, med morgenmaden som stod lige ude for mit ansigt. "Skal du ikke spise?" Spurgte min mor og satte sig ved bordet. "neej... jeg er ikke sulten" Sagde jeg og skubbede maden væk. "Er der noget galt?" Spurgte hun og smilede til mig, "Næhh" Svarede jeg og rejste mig op. "Woow du ligner din far mere og mere" Sagde hun, og det sagde hun egentlig tit, og jeg hadet det! Jeg hadet at jeg lignede min far så frygteligt meget, det eneste der var forskellen var at jeg havde sort hår, og ikke brun. Men jeg tror faktisk min mor elskede at irreterre mig med at sige det. Min far kom ind og kyssede min mor på munden, "Godmorgen" Sagde han til os og satte sig ned. "Jeg går i skole nu" Sagde jeg og tog min skoletaske på skulderen. "sees" Sagde jeg og gik ud af døren. Jeg hadet mine forældre, de var altid så glade, og fjollede rundt som om de var 7. Jeg hader bare mit liv, jeg hadet at jeg havde de dumme forældre, som gav mig disse dumme katteøre og hale. Og jeg hadet at vi var vampyre. Jeg ville meget hellere være normal...

Jeg gik hen til skolen og kom ind i klassen, alle pigerne og drengene gik rundt og snakkede. Jeg gik hen og satte mig på min plads, men lige foran mig sad en jeg aldrig have set før. Hun vendte sig rundt og smilede til mig. "Heej" sagde hun, "heej" Sagde jeg. *Ikke en mere pige! Alle pigerne der er kommet ind i klassen er altid skide klamme* Tænkte jeg og kiggede væk fra hende. "Jeg hedder Akira Hvad hedder du?" Spurgte hun. "Jeg hedder Damon" Sagde jeg og kiggede på hende. "Hyggeligt at møde dig" Sagde hun og kiggede mig i øjne. Men hendes øjne så bange ud, måske så jeg uhyggeligt ud. Jeg smilede lidt og kiggede rundt i klassen. "Hvem her inde er dine venner?" Spurgte hun og smilede, "ingen" Svarede jeg, "Er du ikke venner med noget?" Spurgte hun og kiggede trist "Neej ik rigtigt" Sagde jeg. "Jeg ved dette lyder mærkeligt men... ehmm bor du i sådan et stort hvidt hus? Men mange træer uden for?" Spurgte hun. "Jaa?!" Svarede jeg og kiggede sært på hende, "SEJT! Så er vi naboer! Jeg er nemlig lige flyttet ind ved siden af" Sagde hun. Jeg kiggede overrasket på hende og sagde:" fedt.".
"Du virker sur! Er der noget galt?" Spurgte hun som om hun havde kendt mig i lang tid. "Nææh" Svarede jeg og lod mit hår falde ned over mine øjne. "undskyld så" Sagde hun og vendte sig rundt. *Hvorfor ser jeg egentlig så sur ud? Jeg har bare aldrig noget at smile over* tænkte jeg og lagde mig hoved ned på bordet.

(kort undskyld) (:
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...