One love, one heart 2 - JDB

18 måneder går, inden de støder ind i hinanden. 18 måneder hvor ingen af dem kontakter hinanden, eller hvor de ser hinanden. Men da Isabella flytter til Los Angeles for at læse, og støder ind på Justin en af dagene, hvad sker der så?

66Likes
261Kommentarer
10835Visninger
AA

3. 2.

“Sometimes it lasts in love, but sometimes it hurts instead” 

- Adele (Someone Like You)

Justins synsvinkel:

 

Jeg lænede mig tilbage i sofaen, og havde mest af alt lyst til at blive liggende der, men jeg vidste selv, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg skulle om kort tid optræde, selvom jeg ikke var i humør til det. Det var 4 måneder siden nu, og stadig, var hun i mine tanker hvert evig eneste dag. Der gik ikke et minut uden at tænke på hende.

“Justin, du skal på scenen om lidt! Hvad laver du her?!” hørte jeg Scooters irriteret stemme sige. Han dukkede kort efter frem, og så mere end galt på mig. “Intet” svarede jeg kort og sukkede tungt. Gid hun var her. Gid jeg ikke havde dummet mig, og kunne gå tilbage til tiden. Men det kan jeg ikke. Men gid, at det var muligt.

“Jeg er træt af det her, Justin. Jeg mener det. Nu tager du dig sammen, er du med? Det er 4 måneder siden, og jeg er mere end sikker på, at pigen er kommet videre, og det burde du snart også tage til at gøre. Hvad med at starte med nu?” spurgte han, og gav mig medlidenheden blikke.

“Tror du ikke jeg har prøvet? Scooter, jeg kan ikke stoppe med at tænke på hende. Hun er i mine tanker hele tiden, selvom jeg prøver at tænke på noget andet… jeg...” jeg stoppede mig selv, med tårer i øjnene. Det var ikke første gang jeg var ved at græde, ved tanken om hende eller ved at snakke om hende. Hun havde bare gjort noget ved mig, som ingen andre piger kunne. Scooter sukkede, og satte sig kort efter ved siden af mig.

“Jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe dig, Justin” mumlede ham, og lagde en hånd på min skulder. “Lad mig … lad mig tage til Hawaii” røg det pludselig ud af mig. Men jeg var dybt seriøs. Jeg ville tage til Hawaii. Jeg ville se hende, og gøre alt for at hun ville tilgive mig. Om hun så havde kæreste eller ikke. Jeg vidste, at selv hvis det var en lille bitte smule, at hun elskede mig stadig. Hun kunne ikke bare glemme det vi havde sammen. Det kunne hun bare ikke.

“Det kan jeg ikke, Justin” svarede Scooter, og rejste sig op. “Du har stadig nogen koncerter som du skal få overstået, og derefter skal du jo arbejde på din nye album Believe, og du er næsten lige udkommet med en Christmas Album, som du for øvrigt skal “promote” lidt” afsluttede han, og var ellers på vej ud af værelset, inden jeg stoppede ham op.

“Så snart de resterende koncerter er slut, tager jeg derhen. Scooter, jeg mener det. Jeg kan ikke klare det mere. Intet giver mening i mit liv længere. Ikke uden hende” Scooter rystede på hovedet.

“Justin, jeg vil mere end gerne give dig lov, men det passer bare ikke så godt lige nu. Du har så meget du skal lave, og det er først om få uger, du har fri. Tror du ikke det kan vente lidt?” spurgte han mig med lidt håb i stemmen, men jeg rystede på hovedet. Han kendte mig for godt til at vide, at jeg var stædig. Jeg ville ikke give op, og hvis han så stadig ikke gav mig “lov”, ville jeg lige så snart mine koncerter var overstået, tage den første fly til Hawaii. Scooter kiggede sukkende på mig, og gik så ud af værelset. Jeg gik tilbage til scenen, for at se om alt var på plads, inden jeg ville optræde. Jeg kunne allerede hører pigernes skrigene stemmer udenfor hallen.

3 timer efter, var det endelig overstået, og jeg var parat til at tage tilbage til bussen, og lægge mig til at sove efter et dejligt varmt bad. Jeg var lige gået ud af bad, og havde lige fået taget tøj på, da Scooter lige pludselig brasede ind på mit værelse.

“Du har 2½ dage, til at få fikset det du nu har tænkt. Pak en lille taske, kuffert - hvad end du gør, men du har kun 2 time før dit fly letter, er du med?” sagde han uden at trække vejret.  “Hey hey… Hvad? Hvad taler du om?” spurgte jeg med opløftede øjenbryn. 

“Du ville jo til Hawaii og snakke med hende pigen, ikke? Godt, så du får din vilje. Men du har kun 2½ dage til at fikse det. Din næste koncert er først om 3 dage, og det var meningen du skulle snakke lidt om din Christmas Album i forskellige radioer i de 2 dage, men nu har jeg rykket aftaler. Tak mig senere, og pak nu” svarede han, inden han smækkede døren og gik ud igen. Jeg skulle se hende. Efter 4 måneder, ville jeg se hende igen. Jeg skyndte mig at tage en lille taske ud, og putte det vigtigste i, samtidig med at jeg halvt rystede. Tænk at Scooter havde gjort det her for mig, og tænkt at jeg om få timer, ville se hende. Det var ligesom en drøm, men nej. Det var ægte. Jeg ville se hende.

“Så ses vi om snart ikke?” hørte jeg min mor sige, da vi efter en time stod i lufthavnen. Jeg nikkede grinende. “Det er kun 2½ dage, mor. Du får det til at lyde som om det er i flere år!” grinte jeg, og krammede hende derefter.

“Man ved aldrig med dig, Justin. Men pas godt på dig selv, og lad nu vær med at have for mange forhåbninger. Det er 4 måneder siden, og hun kunne have fået en kæreste i den mellemtid” sagde min mor, og aede mig lidt på kinden. Jeg nikkede, men kunne ikke forstille mig Isabella have en kæreste, som ikke var mig. Nej, det ville hun aldrig gøre. Nope, sagde jeg til mig selv, og lagde et ekstra tryk ved ordet “p”

“Ryan og Chaz vil vente på dig, okay?” hørte jeg Scooter sige, lige inden jeg vente mig om. “Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret, og forstod ikke hvad han mente med at Chaz og Ryan ville vente på mig. “Lufthavnen. De kommer også. Jeg kunne ikke lade dig tage derhen alene, da du nu insisterede på, at Kenny ikke skulle komme” svarede han. Jeg rystede på hovedet af ham, og gav ham et kort kram, inden jeg endelig fortsatte, og lidt efter sad i flyet, med andre passager. Det var ikke en privat fly, som jeg normalt altid brugte. Det var et normal. Om få timer.

Flashback:

“Isabella!” råber jeg af mine lungers fulde kraft. Hun vender sig om, og ser lidt overrasket over at jeg står her, på dette tidspunkt om morgenen. Men de sidste to dage, havde hun overtaget mine tanker. Hun havde gjort noget ved mig, som ingen andre kunne formå at gøre, på så kort tid.

“Øh hey” siger hun, samtidig med at hun giver mig elevator blikke. Jeg opdager først nu, at jeg står foran hende med kun et par shorts. Jeg ignorer det, og kigger på hendes ansigt, lige indtil jeg opdager, at hun har få ridser. “Hvad er der sket?” spørger jeg forvirret, hentyder til hendes sår og har lyst til at mærke dem, men hun ville tænke jeg er mærkelig. Dum. Whatsoever.

“Øh det… min søster og jeg startede vist tredje verdenskrig derhjemme” siger hun flovt, men braser alligevel ud i latter. Hendes latter lød som sød musik i mine ører.

“Hvad laver du så her, om morgenen, med kun et par shorts på?” spørger hun endelig, og det undre mig ikke spor, at hun spørger omkring min påklædning. Endnu engang hører jeg hendes latter, og det får mig til at blive blød i knæene. Et øjeblik, er jeg bange for at falde foran hende. Hvad gør hun dog ved mig?!

“Jeg .. Jeg kunne ikke sove” mumler jeg, og det er sandt. Jeg kunne ikke sove. Hun gav mig ikke lov. Eller, mine tanker gav mig ikke lov til at sove. Hun blokerede alt. Hendes brune øjne, som var, og stadig er noget af det smukkeste jeg har set, dukkede hele tiden op i mit nethinde.

“Du.. Hvad hedder du egentlig?” spørger hun mig derefter, og ignorer mit svar til hendes spørgsmål tidligere. Og det var der, jeg stak den første løgn til hende.

~

“Ehm, vil i være sød at vågne op?” hørte jeg pludselig en kvindelig stemme sige. Jeg gned mine og så, at en stewards stod foran mig med et irriteret ansigt udtryk. “Jo, undskyld” mumlede jeg, og opdagede, at jeg var en af de få, der var tilbage. Jeg tog min håndtaske, og gik så ned, for at blive checken, og efter cirka en halv time, stod jeg ude foran lufthavnen i Hawaii. Alle de minder, kom pludselig tilbage. Dem jeg de sidste 6 måneder havde prøvet at glemme.

Flashback - igen:

“Shit!” hører jeg Ryan sige, og få sekunder efter ligger han sig ned for at kysse gulvet. “Hvad fanden har du gang i? Hvor er du klam!” halv råber jeg. Det er virkelig ulækkert det der.

“Hey dude, så tager vi da lige en slapper!” siger han grinende, og fortsætter som om det han lige har gjort, er normalt. “Dude’s, stop!” sukker jeg, da Ryan and Chaz vælger at være lidt barnlige i dag. De leger i den rulle ting, da de så endelig stopper, opdager jeg, at vi alle ligger på gulvet og ømmer os. “Hold kæft i er dumme!” råber jeg, og ryster på hovedet.

~

Jeg fandt mig selv grinende alene på et lufthavn af de gamle minder. Uden de to, ville mit liv være så trist, og jeg lavede ikke engang sjov.

“Justin! Justin! Juuuuuuuuuuuuuustin!” hørte jeg Chaz’s velkendte stemme råbe. Han havde ikke forandret sig spor, siden jeg sidst så ham, hvilket var for 2 måneder siden. Stadig den livlige Chaz, som levede sit liv som om han stadig var 2 år, og sikkert også havde en hjerne ligesom en 2årig.

“Flot klaret dude. Jeg vil ikke blive afsløret her, og det første du gør, er at skrige mit navn” mumlede jeg, og giver ham en dreng-til-dreng kram. Og selvfølgelig, vil Chaz drille lidt, så jeg mærkede hans hånd gå ned og ned ad bag min ryg. “Forhelvede Chaz” halv råbte jeg og skubbede ham væk.

“Du holder dine hænder for dig selv resten af turen” konstaterede jeg, og lavede vores tegn med Ryan, inden vi fik drejet en taxa og kørte hen til hotellet. Jeg havde fået Scooter til at bestille det hotel igen, fordi jeg nu kendte det sted godt, og fordi Isabella boede tæt på. Og tænk hvis hun arbejdede derhenne stadig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...