One love, one heart 2 - JDB

18 måneder går, inden de støder ind i hinanden. 18 måneder hvor ingen af dem kontakter hinanden, eller hvor de ser hinanden. Men da Isabella flytter til Los Angeles for at læse, og støder ind på Justin en af dagene, hvad sker der så?

66Likes
261Kommentarer
10841Visninger
AA

14. 13.

“I’d wait on you forever, and a day, hand and foot, your world is my world, yeah, ain’t no way you’re even gon’ get, any less than you should, cause baby why you smile, I smile. Cause whenever you smile, I smile” - Justin Bieber (U Smile)

Justins synsvinkel:

 

Jeg lagde min arm rundt om hende, og skubbede hende tættere mod mig. Det var en fredag aften, hvor vi sad sammen og så TV. Der var gået to uger siden vores lille Canada tur, og alt det med Adam var allerede glemt, heldigvis. I dag var den første dag vi havde set efter mandag aften hvor jeg var vendt tilbage til min tour, og Isabella til hendes skole.

“Hvad skal du egentlig på søndag, Isabella?” spurgte jeg hende endelig. Siden jeg var ankommet, hvilket var for 2 timer siden, havde jeg prøvet at snakke med hende om dette, men jeg var bare alt for nervøs til at spørge. Jeg kendte allerede svaret, men jeg håbede alligevel, at hun måske ville overraske mig, sige ja, men inderst inde vidste jeg godt at hun ikke ville.

“Intet specielt, hvorfor?” Hun rettede sit opmærksomhed fra fjernsynet til jeg, og kiggede på mig med opløftede øjenbryn. “Du skal ikke sige nej med det samme” begyndte jeg, og jeg kunne lige hører Isabella sige “oh nej” og grine for sjovt derefter.

“Der er EMA på søndag” sagde jeg, og hun kiggede på mig med blikke der sagde “okay, og hvad så?” og jeg tog en dyb ind ånding inden jeg valgte at fortsatte.

“Jeg vil gerne have dig med som min date” afsluttede jeg, og kiggede endnu engang nervøst på hende. Jeg kunne se at hun havde lukkede øjne, og faktisk, så lignede hun en der tænkte sig om.

“Justin” startede hun, og kiggede på mig med triste blikke. Jeg kendte allerede svaret. Jeg vidste det. Jeg vidste det! Selvfølgelig vil hun ikke. Hvorfor skulle hun gide at være min date?

“Nej, det er okay” svarede jeg, inden hun fortsatte og rystede derefter på hovedet. Jeg var dum nok til at tro, at hun ville. “Justin, please, du skal ikke være sur på mig” sagde hun med en klump i stemmen. Jeg fik det pludseligt dårligt over, at jeg opførte mig så barnligt. Hvis hun ikke ville, så ville hun ikke, men jeg havde ærligtalt troet at hun ville sige ja. “Jeg er ikke sur” mumlede jeg, fik hende til at lægge sit hoved på mit skød og legede med hendes hår.

“Jeg kan aldrig være sur på dig, Isabella. Måske lidt irriteret, men ikke sur” Hun nikkede, og fortsatte med at kigge på fjernsynet hvor “The Notebook” var kørende. Både hendes og jegs yndlingsfilm. Den var ved at slutte, og Isabella og jeg havde faktisk koncentreret meget om filmen lige indtil jeg valgte at ødelægge alt.

“Justin?” Jeg kiggede ned på hende med et svag smil.

“Ja babe?” spurgte jeg, og strøg hendes pandehår væk fra hendes ansigt. “Jeg elsker dig” sagde hun, og mit smil blev kun større af det.

“Jeg elsker også dig. Glem det aldrig, okay?” Hun nikkede og rettede endnu engang hendes opmærksomhed mod filmen.

(I min novelle bliver EMA altså holdt i Los Angeles, haha)

 

Isabellas synsvinkel:

Jeg fik hurtigt sagt farvel til Justin, som skulle øve sig til sin EMA optræden, da det allerede var blevet søndag og fik skyndt mig over til min telefon som stod på køkkenbordet. Jeg fik tastet Scooters nummer, og ringede ham op.

“Hey Scooter, det er Isabella!” hørte jeg mig selv sige, og jeg kunne hører fra Scooters svar, at han var ret overrasket over at jeg havde ringet til ham.

“Oh hey Isabella, hvad så?” spurgte han forvirret. Et smil kom frem på mine læber. “Scooter, er det OK hvis Justin og jeg gjorde vores forhold officielt til hele verden?” startede jeg med.

“Spørger du virkelig mig om det? Justin er alligevel ligeglad, men yeah. Det er fint” svarede han, og jeg ville vædde på at han havde opløftede øjenbryn og et forvirret ansigts udtryk lige nu.

“Okay, godt så. Jeg tager til EMA som Justins date, men han kan, og jeg mener absolut IKKE vide at jeg kommer inden! Det skal være en overraskelse. Jeg har sagt til ham at jeg ikke kommer, og det skulle jeg heller ikke.. Lige indtil i dag, hvis du forstår? Men jeg har kjole, og min veninde skal nok få fikset mit hår. Jeg mangler bare en til at hente mig og køre mig derhen?” sagde jeg, og håbede lidt, at han ville få en eller anden til at hente mig. Det var også derfor jeg faktisk ringede til ham. Ellers ville jeg ikke bare ringe til Scooter. Han skræmte mig lidt. Eller nej vent, han skræmte mig meget til tider. Men han kunne også være flink, men stadig skræmmende.

“Yeah selvfølgelig. Kenny henter dig klokken seks, okay?” Jeg mumlede et “ok” inden jeg lagde på, og fandt Emily stående med et smil på læberne. “Så du tager virkelig til EMA aha?” spurgte hun med et lusket smil. Jeg kunne ikke andet end nikke og grine.

“Yeah, det gør jeg vist” svarede jeg og kort efter begyndte Emily med at få lavet mit hår, da der kun var 2 timer tilbage til at klokken blev seks, og vi manglede stadig meget at skulle. Jeg kunne stadig ikke forstå, at jeg virkelig ville gøre det her, men jeg kunne se på Justin at det var hårdt for ham at holde vores forhold hemmeligt og ærligtalt var jeg også lidt bange for at han ville gå fra mig, hvis jeg snart ikke gjorde det. Men selvfølgelig var det ikke kun derfor. Jeg vidste at han ønskede det så inderligt, og i dag var måske det perfekte tidspunkt til at gøre det officielt. To timer var gået, og jeg fandt mig selv stående foran spejlet, og stirre mig på selv. Jeg havde taget en cremefarvet/pæn orange agtig lårkort kjole på, med beskidt-hvide stiletter, som matchede stropperne til kjolen. Mit mørkebrune hår var flettet i et silleben og for at være ærlig, syntes jeg selv, at jeg så godt ud. Det var overhoved ikke selvglad af mig, da jeg ikke var typen der overhoved syntes jeg var pæn, men i dag, var en undtagelse.

Ryan, kan du få Justin til at tage noget med cremefarvet/pæn orange eller hvidt på? Så vi matcher? - Isa” skrev jeg til Ryan Good, faktisk var det mere for at minde ham om det. Han vidste allerede at jeg kom, da jeg havde fortalt ham det i morges, men dog ikke hvilken kjole jeg skulle have på, eller hvad farve. Jeg håbede bare at han kunne finde en. “Skal se hvad jeg kan gøre. For resten, så driver han os alle til vanvid og stopper ikke med at tale om hvor meget han ville ønske du var her. Få ham til at stoppe! - Ry” svarede Ryan et minut efter. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og ryste på hovedet. Jeg lagde telefonen tilbage, og smilte et varmt smil til Emilie.

“Tusind tak, Emilie” svarede jeg, og gav hende derefter et kram. “Du er den bedste veninde!” Vi trak os fra krammet og to sekunder efter bankede det på døren. Jeg skyndte mig for at åbne døren, og blev mødt af Kenny som havde et stort smil på læben.

“Kom så, Kiddo! Vi har ikke lang tid” Jeg nikkede og fik hurtigt taget min lille taske, hvor der lå mine ting ind, inden jeg sagde farvel til Emilie.. Og også snart mit privatliv.

 

Justins synsvinkel:

Jeg fik hurtigt skiftet til mit tøj som jeg skulle have på i dag. Ryan havde i sidste sekund skiftet sættet og det havde irriteret mig grænseløst. Hvorfor havde han pludselig bestemt sig at skifte? Og at jeg kunne mærke på dem alle, at de skjulte noget for mig, gjorde det bare værre. De havde alle et lusket smil, og når jeg spurgte indtil, rystede de bare på hovedet og ignorere mig. Fedt ikke? Jeg havde prøvet at skrive til Isabella, men hun svarede ikke mine beskeder, og jeg tænkte sikkert at hun havde travlt. Hvorfor skulle hun ellers ikke svare på mine beskeder.

“Du parat?” Jeg vendte mig om mod stemmen, som tilhørte ingen anden end Scooter. Jeg nikkede, og kiggede på ham med opløftede øjenbryn.

“Hvorfor giver du mig også de mærkelige blikke? Hvad er det i alle skjuler fra mig?!” råbte jeg irriteret, og Scooter gjorde intet andet end at grine.

“Skynd dig over til indgangen, Justin. Alle venter på dig…” Han sagde det sidste med et lusket smil, og gik så ud. Jeg gik ud med White Kenny som mine fans kaldte ham. Men i virkeligheden hed han bare Michael og var en flink man. Jeg snakkede dog ikke så godt med ham, som jeg gjorde med Kenny, men jeg havde også kendt Kenny helt fra begyndelsen af. Jeg satte mig ind i en bil, som stoppede efter et minut. Jeg hoppede ud af den, og så at Kenny stod der.. Men vent, han var ikke alene. Han var sammen med..

Isabella?!” halv råbte jeg og kiggede forvirret rundt. Skrigene blev hårdere i det øjeblik jeg hoppede ud, og Isabella havde et smil plantet på hendes læber. Hun var her, for min skyld. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre i det øjeblik, om jeg skulle gå hen til hende eller blive stående. Hvad hvis hun ville blive sur?

“Justin, kom nu” Mine tanker blev afbrudt af Kennys stemme. Han stod nu lige ved siden af mig, og skubbede mig over mod Isabella. “Hvad laver du her?” hviskede jeg straks til hende, og kunne ikke andet end at smile.

“Jeg er din date.. Altså hvis du ikke har nogen anden” svarede hun, og startede med at kigge på mig med opløftede øjenbryn, men da jeg snoede hendes arm rundt om min, skiftede det sig til et stort smil. “Er du så klar?” spurgte jeg, da Kenny havde givet os tegn til at få taget de “red carpet/røde løber” billeder.

“Egentlig ikke, men ved du hvad? Lad os bare få det overstået” mumlede hun, og jeg kunne sagtens høre nervøsitet i hendes stemme.

“Bare rolig, babe. Jeg er lige her” hviskede jeg mod hendes ører, og derefter begyndte vi med at gå på den røde løber. “Relax, og smil” sagde jeg til hende, og hun nikkede. Vi begyndte med at tage billeder, og jeg kunne se på Isabella, at blitzen irriterede hendes øjne.

“Det er slut om lidt” mumlede jeg, og hun nikkede endnu engang, inden hun flashede mit yndlings smil. Hun smilte over hele femøren, hvilket betød, at hun var glad, og jeg var mere end sikker på, at det var et ægte et. Langt om længe blev det færdigt, og nu skulle jeg have få interviews inden vi skulle ind i hallen, eller hvad det var.

“Justin! Justin, her!” råbte en eller anden. Scooter som nu stod ved siden af os, kiggede på os med et lille smil.

“Tag det stille og roligt, Justin. Hvis hun spørger om i er kærester, svar hende med et enkelt svar. Du ved hvad du skal gøre, man” sagde han, klappede mig på skulderen for at give tegn til, at vi skulle gå hen i mod den dame der råbte os. Jeg lod Isabella blive sammen med de andre, da de sikkert ville spørge mere, hvis jeg tog hende med. “Hey Justin!” sagde damen med et smil.

“Hey” sagde jeg og gav hende et smil. “Så, glæder du dig til i aften?” spurgte hun mig. Jeg nikkede. “Yeah, lidt gør jeg vel” Hun nikkede hurtigt. “Tror du at du vinder de kategorier du er blevet nomineret i?” spurgte hun mig. Et typisk spørgsmål, som jeg havde hørt den så mange gange. “Jeg ved det ikke, måske, måske ikke” svarede jeg, selvom jeg vidste, at jeg ingen chance havde i mellem Eminem, Bruno Mars og Kanye West. Men det ville jeg selvfølgelig ikke sige. “Hvem er så hende vi har her?” spurgte kvinden, og jeg vidste at det spørgsmål ville komme. Alle brændte for at vide hvem Isabella var. “Det er jo noget i skal finde ud af” svarede jeg og blinkede. Hun kiggede først på mig med et forvirret blik, men grinte så et falsk grin. “Oh yeah” sagde hun, og jeg mumlede et farvel, på en sød måde inden jeg gik over til Isabella, Kenny, Scooter, Alfredo og Ryan.

“Det gik da godt!” konstaterede Isabella med et smil. “Jeg elskede for resten dit svar!” afsluttede hun med, inden hun gav mig et kys på kinden og flettede hendes fingre i mine. Jeg kunne slet ikke beskrive hvor glad det gjorde mig. Det var jo første gang at hun holdte mig i hånden og kyssede mig offentligt! Endelig, endelig skulle jeg ikke lyve for mine fans, og holde mit forhold med Isabella hemmeligt.

~

“Og vinderen til prisen “Best Male Arist” er ..” begyndte Demi Lovato som lige nu stod oppe på scenen for at fortælle hvem det var, der skulle vinde prisen som bedst mande artist. Jeg klemte Isabellas hånd, som hun sad lige ved siden af mig. Hun klemte tilbage, og kort efter hørte vi Demis stemme igen.

“Og vinderen er… nej vent, skal vi ikke vente lidt?” sagde hun og brød ud i latter med additionen. Jeg grinte med, dog med et falsk grin. Der var gået to timer, jeg havde optrådt og ventede nu på at Demi fortalte hvem der vandt den sidste pris som blev uddelt i nat.

“Jeg forstår ikke hvorfor du er så nervøs, Justin. Du kommer alligevel til at vinde” mumlede Isabella. “Det er jeg ikke så sikker på” svarede jeg, og trak hendes hånd tilbage til min, da hun havde trukket den væk, for at tørre mit sved væk. Jeg var virkelig så glad for at hun var her i dag. Hun havde virkelig været en god støtte, og kommet med gode bemærkninger. “Jeg laver sjov.. Når.. Men vinderen er…. JUSTIN BIEBER!” råbte hun, og der gik få sekunder inden jeg forstod, at det var mig der havde vundet. Mig! Justin Bieber! Over Eminem, Kanye West og Bruno Mars! Store stjerner, men det var ikke dem der havde vundet. Det var mig.

“Justin, kom så op med dig! De venter på dig” sagde Isabella og skubbede til mig med et kæmpe smil. “Jeg sagde jo at du ville vinde!” konstaterede hun, inden jeg plantede mine læber hurtigt på hendes og løb op mod scenen. Jeg så lige at Isabella satte sig ned, med stadig et smil. Jeg tog mikrofonen som Demi holdte for mig, og tog også i mod prisen. “Ehm.. Jeg er ærligtalt meget overrasket over at vinde. Jeg havde slet ikke troet at jeg ville og for at være ærlig, troede jeg, at det var Kanye der ville vinde, men yeah. Jeg vil takke mine fans, for at stemme på mig, og give mig den pris. Uden dem, ville jeg ikke være her i dag. Og jeg vil også takke mit crew, min familie, min mor som har været der for mig siden dag 1 og sidst men ikke mindst Isabella. Tak fordi du er her i dag. Det betyder meget” sagde jeg, gav hende et smil, og jeg så, at hun gav mig et tilbage. Selvom jeg stod lidt væk fra hende, kunne jeg se, at hun rødmede, da folks opmærksomhed blev rettet mod hende.

“Tak igen” sagde jeg, tog prisen op og viste den mod alle inden jeg gik tilbage og satte mig på min plads.

“Jeg elsker dig” mumlede jeg, flettede mine fingre i hendes igen og gav hende et kys. “Jeg elsker også dig” svarede hun, og rødmede langsomt.

~

“Er du træt?” Jeg kiggede over mod Isabella som sad ved siden af mig på passagersædet. Hun nikkede og lukkede hendes øjnene i et kort stund. “Overdrevet” mumlede hun, og kiggede lige ud på vejen. Vejret var underligt nok ikke det bedste lige nu. Tidligere havde solen skinnet, og det faktisk regnede nu.

“Jeg har været her i flere måneder, og det er første gang at det regner sådan” hørte jeg Isabella mumle forvirret. “Yeah” svarede jeg og gav hendes hånd et klem.

“Tak fordi du var her i aften, Isabella” Hun nikkede og gav mig et stort smil. “Det føltes som en lettelse nu, ikke? Nu behøver vi ikke at gemme os længere” Jeg grinte og nikkede.

“Jeg er glad for at du ombestemte dig. Du gjorde min aften endnu bedre” svarede jeg og gav hendes hånd et klem, men samtidig prøvede jeg også at holde fokusset på vejen. Det var bare svært med Isabella ved min anden side.

“Har jeg egentlig fortalt dig hvor smuk du ser ud i aften? Ikke at du ikke gør det normalt, men du ser ret anderledes ud i aften” mumlede jeg, og grinte lidt, da jeg bare hørte hende mumle et “tak” og jeg vidste, at hun rødmede ekstremt lige nu. Den Isabella jeg kendte, ville ligne en tomat. Vi var endelig hjemme, og vi lagde os begge på sofaen. Jeg svang en arm rundt om Isabella, i mens hun lagde hendes hoved på mit brystkasse. Sådan sad vi i stilhed i lang tid, til vi kunne høre nogen mærkelige lyde udenfor. Både Isabella og jeg farede op og gik hen til det nærmeste vindue.

“Det regner” udbrød Isabella med munden åbent. Vi kiggede begge overraskede ud. “Nærmere stormer” svarede jeg, lagde en hånd på hendes skuldre og vi kiggede måske udenfor i 5 minutter, før jeg kom på en idé.

“Isabella, tag din regnjakke og sko på” konstaterede jeg, og blev som forventet mødt af Isabellas forvirrede blikke. “Nej Justin, er du dum?!” råbte hun og rystede samtidig på hovedet. “Shh, vær stille. Emily sover, gør hun ikke?” sagde jeg, og hun nikkede. “Kom så, tag det på” blev jeg ved, og til sidst gav hun op og gjorde som jeg bad hende om. Vi gik ud af gangen, men hun stoppede mig.

“Hvad med dig? Du har jo ikke noget på!” Jeg grinte af hende. Selvfølgelig havde jeg også tænkt på det. “Jeg har regnjakke og sko i bilen. Det er Scooters bil, og han fisker tit” svarede jeg med et kækt smil. Isabella svarede ikke, men sukkede tungt. Vi havde begge to stadig det samme tog på som vi havde på til EMA og jeg vidste, at Isabella ikke brød sig om at gå rundt i regnen med en af hendes yndlings kjoler. Og det sjove var, at vi begge havde gule regnjakker og sko på, så vi lignede tvillinger.

“Nu er vi ude, i regnvejret … begge plask våde. Vil du nu så fortælle mig, hvorfor du så desperat ville ud?” spurgte hun mig, og klemte min hånd.

“Det er romantisk” svarede jeg og blinkede. Isabella himlede med øjnene med et “oh my god” blik. Jeg kunne dog bare ikke andet end grine af det. Jeg vidste godt at hun inderst inde brød sig om det her, og syntes at det var pisse romantisk. “Indrøm nu bare, at det er romantisk” mumlede jeg, og lagde min ene arm rundt om hende, og flettede den med den anden.

“Overhoved ikke… eller, lidt. Meget lidt! Men det er stadig mega koldt samtidig” mumlede hun. “Og min kjole er våd. Dejligt ikke?” Jeg grinte endnu engang, og trak min hånd tilbage til mig så jeg kunne fikse min iPod ud af lommen som jeg havde taget fra bilen. Jeg gik igennem dem og fandt en sang, som jeg vidste, at hun elskede. Hun fortalte mig så meget, at hun elskede hendes sange, og nu, ville vi så danse til den. Eller, jeg ville prøve at få hende til at danse til den. Jeg fik hende stoppet midt på vejen, og fik os til at stå ansigt til ansigt. Derefter puttede jeg den ene høretelefon i hendes ører, og den anden i min, og trykkede på afspil, selvom mine hænder var hamrende våde.

“Hvad laver du?” spurgte hun mig, men jeg rystede på hovedet som et tegn på at hun ikke skulle tale, men se med og finde ud af det.

 

“There’s something’ ‘bout the way

The street looks why it’s just rained

There’s a glow off the pavement

You walk me to the car

And you know I want ask you to dance right here In the middel of the parring lot

Yeah, oh yeah

Jeg tog hendes hånd, og svang dem rundt om min nakke, og ignorerede hendes blikke og regnen som blev kraftigere og kraftigere for hvert minut.

We’re drivin’ down the road

I wonder if you know I’m tryin’ so hard not to get caught up now

But you’re just so cool

Run your hans through your hair

Absent mindedly makin’ me want you

Isabella begyndte nu med at synge med, og havde et kæmpe smil på sine læber, og jeg kunne ikke andet end at danse rundt med hende, og det ville ikke være løgn, hvis jeg sagde, at vi lignede tabere. Men vi var ligeglade.

And I don’t know how it gets better than this

You take my hand and drag me head first,

Fearless

So baby drive slow

Til’ we run out of the road in this one horse town

I want stay right here in this passenger’s seat

You put your eyes on me In this moment now capture it, remember it

Cause’ I don’t know how it gets better than this

You take my hand and drag me head first,

Fearless

And I don’t know why but you I’d dance in a storm in my best dress

Fearless

Well you stod there with me in the doorway

My hands shake I’m not usually this way but

You pull me in an i’d a little more brav

It’s the first kiss

It’s flawless

really something

It’s fearless

Oh yeah, cause’ I don’t know how it gets better than this

You take my hand and drag me head first 

Fearless

And I don’t know why but with you i’d dance in a storm in my best dress

Fearless

Cuz’ I don’t know how it gets better than this

You take my hand and drag me head first

Fearless

And I don’t know why but with you I’d dance in a storm in my best dress, Fearless.. Oh, oh, oh yeah”

“Du er så skør” sagde hun grinende, da sangen endelig sluttede. “Kun for dig” svarede jeg, inden jeg plantede mine læber på hendes, og kort efter begyndte vi med at gå hjem ad. Det var overdrevet hvad jeg ikke kunne gøre for hende. Jeg kunne finde på alt. Selv de mest skøreste ting, som dette, bare for at få hende til at smile. Og jeg vidste, at i dag ville være en dag, vi begge aldrig ville glemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...