Stilhedens skygger

Begyndelsen til den første movellas.. Enjoy.

0Likes
0Kommentarer
586Visninger

1. Cat fight

Himlen mørknede, enkelte stjerner glimtede svagt i natten, der kæmpede sig frem. Gadelygterne tændte og sendte et gulligt skær mod asfalten, skyggerne blev lange og forvredne. En ung kvinde på omkring 17 år stod midt i en af lyskeglerne, lyset faldt på hendes ryg og formørkede på den måde hendes ansigt. Det rødgyldne hår hang ned af ryggen på hende, det var løst og bølgede let i vinden. Hendes jakke var sort, åbenstående og gik hende til lidt over knæet. Hun var iført afklippede cowboybukser, netstrømper og scooterstøvler. Hvis man kiggede godt efter, kunne man skimte den sorte mavetop, der var flænset over brystet og sat sammen igen med sikkerhedsnåle. Hendes maveskin var i forvejen blegt, det blege lygtepæle lys gjorde hende bare endnu blegere. Hendes ansigt var stadig mørkelagt. Hun slog hætten op, stak hænderne i sine jakkelommer og gik mod enden af vejen. Hun var langt fra den eneste på gaden, alligevel var alles opmærksomhed vendt mod hende. Det var ikke så meget på grund af hendes tøj, men mere hendes attitude. Hun var rank i ryggen, rolig, kølig, nogen ville sige hun nærmest så hoven ud. Hvad kunne se af hende var hun heller ikke grim, bare anderledes og ligeglad. Hendes kølige fremgangsmåde provokerede nogen, en gruppe unge mænd skreg: luder. De vidste egentlig ikke hvorfor, det var bare som om, at de ikke kunne lade være. Hun stoppede ikke brat, men satte roligt tempoet ned. Hendes ansigt trådte tydeligere i karakter da hun vendte sig mod dem, de grå grønne øjne skinnede mildt. Der gik et gys gennem drengeflokken, men de lod sig ikke mærke af noget, de lo bare deres angst ud. Hun smilede kort og vurderede dem, så rystede på hovedet og gik. Ingen af de drenge var noget værd, ikke for hende i hvert fald. ”Hvad? Nej det kan ikke passe.” Det var umuligt at tro på, Tiger kunne ikke være væk, hun havde ikke gjort noget galt. Alex lagde sin hånd oven på hendes, han var helt bleg. ”Hun kom aldrig hjem… Det altså to uger siden.. Jeg ved ikke om jeg skal ringe til nogen eller sådan noget.” Han lød hæs, det lignede ikke Alex, så måtte han virkelig være nervøs for hende. For normalt ville han bare sige hun ville komme tilbage, hvis hun ønskede det. På den anden side, så lignede det heller ikke Tiger bare at forsvinde, især ikke når hun havde sagt, at hun ville komme hjem. ”Har du ringet til Dan?” Han vidste næsten alt om alle, han havde en million kontakter og hvis nogen vidste hvor Tiger var, så var det ham. Alex rystede på hovedet, han bed sig i de smalle læber. Han begyndte at lege med sin tungepiercing, ved at køre den frem og tilbage mellem fortænderne. Saffy rykkede sin hånd og rejste sig op, de fandt hende jo ikke ved bare at sidde her. ”Jeg går ud og ringer til ham.” Sagde hun og hev sin slidte Nokia op af de lige så slidte jeans. Hendes blå hår stod ud til alle sider, men Alex havde lydt lidt for underlig i telefonen. Det havde så vist sig at være fordi Tiger ikke var kommet tilbage, han havde selvfølgelig ikke bedt om hjælp. Alex var typen der foretrak at gøre alting selv, for ham var hjælp et tegn på svaghed. Saffy var ligeglad, nu havde de kendt hinanden i næsten ti år, han havde hjulpet hende så mange gange, nu var det hendes tur. Telefonen dyttede tre gange inden nogen svarede: ”Det Dan.” Lød det kort og køligt. ”Hej Dan, det er alf.” Hun var altid blevet kaldt alf, nok mest fordi hun var så lille og skrøbelig. Det vil sige, hun var nok ikke så skrøbelig, som mange gik og troede, men hun så sådan ud. Dan skiftede toneleje, hele hans facade blev gemt væk og han lød varm og glad. ”Hej lille alf, hvordan går det? Jeg har ikke hørt fra dig længe, men hvad skyldes æren denne gang?” Saffy eller alf, smilede. Hun kunne godt lide Dan, men de havde prøvet det med kæresteri, det var gået alt for galt. ”Tja.. Jeg har lidt brug for en tjeneste. Har du set Tiger for nylig?” Spurgte hun forsigtigt. Der blev stille i den anden ende af røret, hun vidste at han stod og overvejede situationen. ”Hvad er der da sket med hende?” ”Hun er væk, vi har ikke set hende i to uger. Selv Alex er helt ude af den, så er der altså noget galt!” Hun bed sig i læben og så over på Alex, han så virkelig fortabt ud. ”Du kender Tiger, hun er aldrig hvor man forventer hun er, men det er lidt underligt. Jeg har faktisk ikke set hende længe, nu du bringer emnet op. Tror du der kan være sket noget?” Hans stemme var dæmpet, der var andre i nærheden. Alf bed sig i læben, hun lukkede øjnene og rystede på hovedet. ”Nej, vi må lige ringe lidt rundt, vil du ikke også det?” Hendes stemme var bedene. ”Jo, det skal jeg nok. Hej alf, pas på dig selv, man ved aldrig hvad den tøs har rodet sig ud i.” Så lagde han på. Hun kiggede på den sorthårede dreng over i lænestolen, så rystede hun på hovedet, hans øjne skinnede af smerte, der var sket mere end det alf vidste lige nu, det kunne hun mærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...