The new kid{2min}

Minho, basket ball holdets kaptajn er opsat på, at holdet skal vinde sæsonens nok vigtigste kamp. Men hvad gør man når 'the new kid' prøver på, at komme med på holdet og man simpelthen bare ikke kan sige nej? Kan Minho modstå Taemins øjne eller ender det med at Taemin kommer med på holdet? OBS: Dette er en stil jeg skal aflevere til min lærer derfor er den lidt kort. Vil btw bliver virkelig glad hvis i kunne komme med noget konstruktivt kritik ^^ på forhånd tak xD

9Likes
11Kommentarer
2343Visninger
AA

1. Ham den nye


Jeg nærmest løb hen ad, den lange gang. Jeg var sent på den, og hvis der var en ting jeg ikke ville, komme for sent til så var det basket ball!

Jeg smækkede, de store døre der førte ind til gymnastik salen, op og opdagede, at jeg heldigvis ikke var kommet for sent. ”YO! HVAD SÅ DINO!” Hilste jeg på, Jonghyun idet jeg high fivede ham. Han så bearbejdende, på mig og lagde armene over kors. Dino var ikke, hans yndlings øgenavn. Jeg grinede let.

Mit blik gled over mine resterende holdkammerater, men der var en jeg ikke kunne genkende. Han var meget lille. Ikke lige det man ville kalde et maskulint, muskelbundt. Ja, man kunne næsten kalde ham feminin. Jeg så på Jonghyun og spurgte nysgerrigt ”Øhm… Hvem er ham den lille?” Han så, med spørgende øjne, på mig og så sig om. ”Åh… Ham med det blonde hår? Det er Taemin. Vi har Matematik sammen” Jeg nikkede forstående og lidt i min egen verden. Jonghyun fnisede. ”AISH! HVAD ER DER DINO?!” Jonghyun rystede på hovedet og smilede. ”Aish…” stønnede jeg irriteret. Jeg surmulede lidt da jeg gik i gang med, at løbe lidt frem og tilbage. Hvad havde Jonghyun mon fundet så komisk?

”Hej” lød en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og så direkte ind i et par smukke øjne. ”Hej mit navn er Taemin” Den lille dreng rakte sin hånd frem, som i en gestus. Der gik noget tid før jeg nåede, at opfatte det. ”Ørhm… Hej, jeg er… Minho” Taemin nikkede. Jeg kiggede op og ned af Taemin. ”Skal du træne med i dag?” Sagde jeg lidt skeptisk. Han var da alt for lille og tynd til, at kunne klare presset. Han så chokkeret på mig og nikkede. ”Hvorfor? Er der noget problem?” Han så uskyldigt og usikkert på mig. Jeg fnisede stille ”Er du ikke lidt for lille?” Sagde jeg. Nu endnu mere skeptisk. Han så trist på mig ”Giv mig en chance! Hvis du giver mig en chance, vil jeg gøre noget for dig, engang du har brug for det! Lad mig blive på holdet og se hvordan jeg klarer mig!”

Han så bedende på mig. Jeg fnisede let igen. Hvad kunne sådan en lille splejs mon gøre for mig? Dog var der noget inde i mig, der ikke kunne sige nej til ham, og jeg overgav mig ”Okay, den her træning er din chance. Men der er ingen anden chance! Hvis du klarer dig godt kan du få lov til, at spille med på lørdag, hvor vores nok vigtigste kamp skal spilles” Jeg så alvorligt på ham, men mest af alt så jeg hvordan han krøb sig sammen. Jeg bed mig i læben, af dårlig samvittighed og klappede ham opmuntrende på hans skulder. Noget inden i mig ville ikke, se ham trist.

Jeg smilede opmuntrende til ham, inden jeg kaldte holdet sammen. Som holdets kaptajn var det min pligt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...