All I ever wanted 2 (JDB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 23 dec. 2011
  • Status: Færdig
At gå bliver lettere og lettere, deres forhold udvikler sig til det bedre - selvom de ikke troede det kunne. Justin får gang i sin karriere igen, og Cassie tager med ham. Sammen udforsker de verden, men flere og flere fan bliver misundelige på hende, og hun modtager mange truselsbreve. Hvad sker der når en person tager alvor af sit trusselsbrev?

10Likes
178Kommentarer
4833Visninger
AA

6. Pattie

Jeg vågnede ved at Justin skreg hysterisk: "Hvad!? Jeg kommer med det samme!" Jeg løb ned og fandt Justin inde i stuen. Han havde tårer strømmende ned af kinderne. "Justin hvad sker der?" spurgte jeg blidt. Han hørte mig vist ikke, for han gik bare mod døren. Jeg løb efter ham, og tog fat i hans arm. "Justin. Hvad sker der?" Han kiggede på mig med røde øjne, og sagde: "Kan du huske, da jeg sagde, at min mor ikke havde det så godt?" Jeg nikkede langsomt, bange for det næste. "Hun er blevet indlagt på hospitalet. De ved ikke hvad hun fejler." Han krammede mig hårdt og jeg holdt ham, mens jeg hviskede blide lyde. "Lad mig lige skifte så kører vi okay?" Han nikkede og jeg farede ovenpå. Der rev jeg en T-shirt og nogle jeans frem og tog det på. Så løb jeg ned igen og greb nøglerne. "Lad os komme af sted," mumlede jeg hurtigt. Vi løb ud i bilen og Justin lod mig køre - han var lidt for oprevet.

 

Da vi ankom, var der så mange mennesker, at vi ikke anede hvor vi skulle gå hen. "Oh my God. Det er Justin Bieber," skreg en pige på de femten og begyndte at græde. Jeg tog Justin's hånd og løb gennem mængden af mennesker - det sidste han havde brug for lige nu, var at skulle skrive autografer. Vi kom hen til en elevator, og jeg måtte nærmest skubbe Justin derind. Han så dårlig ud, men hvis vi skulle væk, så måtte han lige klare sig. Vi gik ud på anden sal, hvor der næsten ingen mennesker var. Justin så meget dårlig ud nu. Jeg tog hans hånd og gav den et klem. Han smilede svagt til mig. En lille rund læge gik forbi os. "Undskyld ved du hvilken sal Patricia Bieber ligger på sir?" Han kiggede irriteret på os. "I kan vel gå ned til receptionen som alle andre."

"Nej, det her er Justin Bieber og han kan ikke bare gå ned i receptionen som alle andre, for han er ikke som alle andre." Lægen sukkede tungt, men vinkede os med. "I er heldige, bare så I ved det. Jeg skal behandle Patricia og jeg er den bedste læge her på stedet," sagde han og satte tempoet op. Han blev helt rød i hovedet af det, men fortsatte alligevel. "Selvfed," mumlede Justin lavt. Jeg kæmpede for at følge med lægen - og for at holde mit grin inde. Lægen fnyste højt og jeg kunne ikke holde det længere. Et lille fnis undslap mine læber og lægens gennemborende blik faldt på mig. Men kun i kort tid, så måtte han holde øje med hvor han gik henne. Endelig nåede vi hen til Pattie's stue og Justin løb over til hende. "Mor," mumlede han og krammede hende. Hun holdte ham fast og lod en enkelt tåre falde. "Hej jeg er Dr. Poo," afbrød lægen dem. Pattie nikkede og sendte lægen - Dr. Poo - et smil. Justin kom over til mig og tog min hånd. "Seriøst? Dr. Poo?" hviskede han blidt i mit øre. Jeg grinte sagte og klemte hans hånd. "Vi må tage nogle prøver, før vi ved hvad der er sket, Patricia," sagde lægen højt. Hun nikkede og lægen gik - endelig - ud. "Han var da sød," sagde Pattie med et smil. Jeg grinte højt og gik over til hende. "Hvordan går det?" spurgte jeg og satte mig på en stol ved siden af sengen. "Fint, jeg kan ikke huske så meget. Jeg følte mig bare lige pludselig meget dårlig, så jeg ringede efter en læge." Jeg nikkede og krammede hende. En anden - og meget sødere - læge kom ind ad døren og sendte os et smil. Han havde gråt hår, grå skægstubbe og nogle runde briller. "Hej Patricia. Jeg skal tage nogle prøver, Dr. Poo har lidt travlt i øjeblikket." Jeg kunne se, at selv han havde svært ved ikke at grine, da han sagde hans kollegas navn. Pattie nikkede igen. "Kald mig bare Pattie," sagde hun. Lægen nikkede. "Så kan I kalde mig Nicklas." Vi nikkede alle sammen. Justin og jeg gik ud, mens lægen tog prøver. Det havde Pattie insisteret på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...