All I ever wanted 2 (JDB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 23 dec. 2011
  • Status: Færdig
At gå bliver lettere og lettere, deres forhold udvikler sig til det bedre - selvom de ikke troede det kunne. Justin får gang i sin karriere igen, og Cassie tager med ham. Sammen udforsker de verden, men flere og flere fan bliver misundelige på hende, og hun modtager mange truselsbreve. Hvad sker der når en person tager alvor af sit trusselsbrev?

10Likes
178Kommentarer
4817Visninger
AA

20. Koma - Justin

Der var gået 2 dage, og Cassie's hjerte havde stoppet. Derfor havde de lagt hende i kunstig koma. Jeg kunne se hendes bryst hæve og sænke sig, men det var falskt - til ære for publikummet. Hendes hud var kridhvid og hendes øjne forblev lukkede. Det dræbte mig langsomt, at se hende sådan, men det hjalp at se ringen sidde på hendes finger. Hun var min og ingen andres. Jeg klemte blidt hendes hånd og ville ønske at lægen kom ind og sagde de havde fundet en donor - men det gjorde de ikke. Min mor havde været her, men jeg havde sendt hende hjem. Det havde været Cassie's ønske at ingen skulle se hende svag, derfor holdte jeg det i live. En sød sygeplejerske havde tilbudt at putte kindrødt på Cassie's kinder, så det så ud som om hun sov, men det havde jeg nægtet. Cassie kunne ikke lide make-up, så skulle hun i hvert fald ikke have det på, når hun lå... døden nær. Jeg fældede en enkelt tåre, men holdte så op. Jeg lukkede mine øjne og forestillede mig Cassie tørre dem væk. Det var så virkeligt, at jeg, for et øjeblik, mærkede hendes hånd mod min kind. Jeg vidste at det ikke var sandt, men jeg ville gerne blive i illusionen så længe som muligt. Men som alting, måtte det forgå og jeg sad igen inde på et hvidt hospital rum ved Cassie's side. Min mobil brummede og jeg kiggede på displayet. Det var Scooter. Jeg slukkede den hurtigt og nægtede at tage den. For det første måtte man ikke tale i telefon på et hospital, for det andet ville jeg ikke tale med ham. Han forstod ikke min kærlighed. Han ville have jeg tog på en tour for mine fans. Hvis de var ægte fans, ville de forstå. Jeg tog Cassie's hånd og klemte den blidt. "Jeg ville ønske du var her lige nu, Cassie. Jeg ville ønske du kunne gøre mig stærk." Jeg hviskede, men jeg tror - eller jeg håbede - at hun på en eller anden måde havde hørt det. Jeg tændte for fjernsynet og så at Svampe Bob firkant var der. Det så jeg og forestillede mig at jeg lo sammen med Cassie. Jeg tror jeg faldt i søvn.

 

"Justin," kaldte en stemme. Jeg kiggede rundt men kunne kun se farven hvid. Dog genkendte jeg stemme - det ville jeg altid gøre. "Cassie?" Jeg hørte en le og snurrede rundt om mig selv, for at finde ud af hvor lyden kom fra. "Bag ved dig." Jeg snurrede hurtigt rundt. Foran mig stod Cassie i al hende glorie. Hun havde en lang hvid kjole på, hendes hår skinnede og hendes smukkede øjne var levende - der var lys i dem. Jeg omfavnede hende og mærkede hendes varme krop. "Jeg har savnet dig," mumlede jeg ned i hendes hovedbund. "Jeg har savnet dig mere." Vi grinte begge og jeg ville ønske jeg kunne blive her til evig tid. Jeg tog hendes hånd og pludselig stod vi på en frodig mark. Vi lagde os ned i græsset og kiggede hinanden dybt i øjnene. Så lå vi hjemme i min seng og jeg kunne svagt høre Natalie Merchant i baggrunden. "Det er tid til at du tager tilbage, Justin." 

"Men jeg vil ikke tilbage," sagde jeg og strammede mit greb om hende. "Justin, vågn op!"

 

Jeg satte mig op, og så gik det op for mig at det havde været en drøm. Jeg kiggede på lægen. "Ville du noget." Lægen nikkede og åbnede munden for at sige noget…

 

Dette er jeres chance, skal hun dø eller få en donor. I må meget gerne give jeres mening :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...