All I ever wanted 2 (JDB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 23 dec. 2011
  • Status: Færdig
At gå bliver lettere og lettere, deres forhold udvikler sig til det bedre - selvom de ikke troede det kunne. Justin får gang i sin karriere igen, og Cassie tager med ham. Sammen udforsker de verden, men flere og flere fan bliver misundelige på hende, og hun modtager mange truselsbreve. Hvad sker der når en person tager alvor af sit trusselsbrev?

10Likes
178Kommentarer
4816Visninger
AA

25. Hvad nu?

Der var gået fem måneder, inden jeg måtte komme hjem. Selv der måtte jeg ikke gå selv, Justin skulle skubbe mig i en rullestol. Men jeg havde fået lov til det vigtigste; jeg måtte gå op af altergangen selv, til mit bryllup. Lige nu sad jeg i stuen med fødderne oppe på Justin og så en film. "Vil du have noget?" spurgte Justin og begyndte at nusse mine fødder. Jeg smilede og rystede på hovedet. Jeg fokuserede på skærmen og så Dakota Fanning rende rundt i huset efter en usynlig ven som hed Charlie. Den var rigtig uhyggelig, så jeg puttede mig ind til Justin, da jeg hørte en knirken fra huset. Det hjalp ikke ligefrem at det stormede udenfor. Justin lagde armene om mig og smilede. "Er du bange?" spurgte han og nussede i stedet min hånd. Jeg nikkede og smilede til ham. Hans hoved nærmede sig mit og jeg ventede spændt. Vores læber mødtes og jeg mærkede begæret melde sig. Jeg satte mig med benene om Justin og kyssede ham ivrigere. Han skubbede mig blidt, men bestemt væk. "Cassie, du ved godt at vi ikke kan." Jeg sukkede og følte mig såret, selvom det var dumt. Jeg kiggede på skærmen igen og kæmpede for at holde tårerne tilbage. "Hvad er der galt?" spurgte han og prøvede at vende mit hoved. "Ikke noget, det er dumt," mumlede jeg og kiggede ned på mine hænder. "Nej, hvad er det?" Jeg kiggede endelig på ham. "Vil du ikke have mig?" Han grinede og trak mig ind til sig. "Selvfølgelig, men jeg vil hellere have mere af dig, end bare en god nat." Jeg sukkede lettet. "Du må aldrig tro at jeg ikke vil have dig, okay?" sagde han og knugede mig ind til sig. "Okay," svarede jeg kort og kyssede ham. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og faldt stille i søvn.

 

Da jeg vågnede op skinnede solen ind af vinduet og jeg så Justin ligge ved siden af mig. Han måtte have båret mig op i går, da jeg faldt i søvn på sofaen. For første gang i lang tid, satte jeg pris på solskinnet. Jeg rejste mig forsigtigt op og tog mine krykker. Så baksede jeg mig ned af trappen og hen til min rullestol. Justin kom ned, da jeg strakte arm for at få fat i cornflakesene på den højeste hylde. Selvfølgelig kunne jeg ikke nå dem i kørestol, så Justin skyndte sig over og tog dem ned til mig. Jeg smilede taknemmeligt og fandt en skål frem. Justin spiste også lidt cornflakes, men kiggede mest på mig. "Skal vi invitere de andre herover i dag? Det er så lang tid siden jeg har set dem," spurgte jeg og kiggede bedende på ham. Han tøvede, men endte med at nikke. "Yeah," sagde jeg med et smil og spiste færdigt. Justin satte det i opvaskemaskinen og ringede til dem. Kort efter kom de og jeg blev bombarderet med kram. Pattie havde været her i går, men jeg havde ikke set Caitlin, Ryan, Chaz og Chris i lang tid. Jeg grinede og Chris skubbede mig ind i stuen. De sagde hej til Justin og vi satte en film på. Jeg fulgte ikke rigtig med i den - de gjorde de andre heller ikke. Vi sad mere og snakkede. "Kan vi ikke komme ud?" spurgte Chaz pludselig. Vi grinte og nikkede. Ryan skubbede mig, mens de andre besluttede sig for hvor vi skulle gå hen. Vi besluttede at tage hen til parken og Chris og Chaz løb hjem for at hente deres skateboard. "Justin, vil du ikke hente en smoothie til mig?" spurgte jeg sødt om. Han nikkede, kyssede min kind og gik over i køen. Der blev han overfaldet af nogle piger og jeg sukkede. "Det havde nok været lettere at sende mig over efter den," sagde Caitlin og smilede. "Ja, det havde det nok." Vi grinede kort og hun satte sig på en bænk ved siden af mig.

"Skal du på toilettet?" spurgte jeg Caitlin. Hun sad nærmest og hoppede på bænken. Hun nikkede undskyldende. "Bare rolig, jeg får bare fat i Ryan." Hun nikkede igen og gik hurtigt over mod toiletterne. "Ryan," kaldte jeg, men han havde travlt på skateboard-banen, så jeg ventede bare på at Justin skulle komme tilbage - eller Caitlin. "Men er det ikke lille frøken jeg-overdramatiserer-alt?" sagde en hånende stemme bag mig. Jeg kiggede bagud og så pigen som havde tæsket mig til Justin's koncert. "Hvad nu?" spurgte jeg træt. Ikke det smarteste. Hun bevægede sig hen mod mig. Jeg kiggede anspændt over mod Justin, men han var stadig omringet af piger. Caitlin var ikke komme tilbage og ingen af drengene ville kunne høre mig. "Lad os køre en lille tur," sagde hun og skulle til at skubbe min kørestol. "Hvad tror du lige du har gang i?" spurgte en stemme, jeg altid ville kunne genkende. Men hvordan?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...