All I ever wanted 2 (JDB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 23 dec. 2011
  • Status: Færdig
At gå bliver lettere og lettere, deres forhold udvikler sig til det bedre - selvom de ikke troede det kunne. Justin får gang i sin karriere igen, og Cassie tager med ham. Sammen udforsker de verden, men flere og flere fan bliver misundelige på hende, og hun modtager mange truselsbreve. Hvad sker der når en person tager alvor af sit trusselsbrev?

10Likes
178Kommentarer
4803Visninger
AA

13. Hospitalet - Justin

Jeg kiggede ned på Cassie's spinkle krop. Jeg kunne høre bippene, der fortalte at hun var i live. Lægerne sagde, at hun havde været heldig. Men det var hun ikke. Hun havde fået indre blødninger af slaget i maven og havde bidt noget af tungen af, da hun fik lussingerne. Jeg bebrejdede mig selv, fordi jeg ikke havde været der. Min mor sagde at det var dumt, og det vidste jeg egentligt også godt, men jeg kunne ikke lade være. "Justin, vil du ikke nok spise noget?" spurgte min mor. Jeg sukkede, men tog alligevel imod maden. Det var en kedelig sandwich, men jeg spiste den alligevel.

 

"Cassie, du må ikke falde i søvn." Hun åbnede øjnene, men de blev hurtigt lukket igen. Hendes højlytte åndedrat forsvandt og jeg skyndte mig hen til sofaen. Jeg mærkede efter puls, men kunne ikke finde nogen. Min mor kom ind af døren og jeg kiggede panisk på hende. Hun forstod det og fandt hurtigt telefonen frem. Jeg rev Cassie's trøje op og begyndte at give hende hjertemassage. Jeg skiftede til mund-til-mund, men det hjalp ikke. Ambulancen kom endelig og de bar hende ud på en båre. Jeg følte en vrede mod pigen, der havde gjort dette med min elskede Cassie.

 

Endnu en gang steg der tårer op til mine øjne og jeg lod dem trille ned af mine kinder. Min mor tørrede dem væk, selvom hun måtte opgive kampen, da der hele tiden kom nye. "Ring hvis der sker nogen ændringer ikke?" Jeg nikkede, uden at tage øjnene fra Cassie og jeg hørte min mor gå. Caitlin kom ind og krammede mig. "Hvordan har hun det?" spurgte Caitlin mens hun satte sig på den anden side, og tog Cassie's hånd. "Lægerne frygter endnu et hjertestop." Caitlin kiggede chokeret på mig. "Åbenbart har hun en slags hjertefejl, og hun havde været ude for mere end hendes hjerte kunne klare." Caitlin sagde ikke noget og det var jeg glad for. Hvis jeg gik hen til vinduet, ville jeg se en masse paparazzier, men jeg ville ikke lade dem komme herop - det måtte de heller ikke. "Chris vil tale med dig," sagde Caitlin stille. Jeg nikkede og hun gik ud, mens Chris kom ind. Han klappede mig på skulderen og kiggede, med tårer i øjnene, på Cassie. Jeg ville ønske at hun rejste sig op nu og sagde, at det bare var for sjov, men det var det ikke. Jeg mærkede endnu en gang tårerne og lod dem endnu en gang få frit løb. Jeg hørte bippene stoppe og lægerne kom ind, mens nogle sygeplejerske skubbede os ud. "Cassie!" råbte jeg og prøvede at se hende, men det kunne ikke lade sig gøre. Chris trak mig med ud og døren blev smækket i. Jeg ville gerne kaste mig mod døren, men jeg havde ikke styrke til det. "Chris, kan du ikke ringe til min mor?" spurgte jeg grødet. "Selvfølgelig," svarede han og jeg hørte ham begynde at taste. Lidt efter hørte jeg løbende fodtrin og jeg kastede mig i armene på min mor og hun holdt mig. Hun var grunden til at min verden ikke var faldet i gruset endnu. Vi satte os hen og ventede.

 

En enkelt læge kom ud og gik hen til os. Det var nu, jeg fik at vide om, der var grund til, at jeg levede videre.

"Mr. Bieber, Cassie…"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...