All I ever wanted 2 (JDB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 23 dec. 2011
  • Status: Færdig
At gå bliver lettere og lettere, deres forhold udvikler sig til det bedre - selvom de ikke troede det kunne. Justin får gang i sin karriere igen, og Cassie tager med ham. Sammen udforsker de verden, men flere og flere fan bliver misundelige på hende, og hun modtager mange truselsbreve. Hvad sker der når en person tager alvor af sit trusselsbrev?

10Likes
178Kommentarer
4797Visninger
AA

21. Hav håb - Justin

Lægen åbnede munden og ud kom ordene fra mit værste mareridt. "Det lader til at vi måske har fundet en donor, hun vil blive tjekket og Cassie vil få hjertet hvis de passer. Dog har hospitalet ikke råd til at holde hende i koma meget længere. Hvis hjertet ikke passer, må vi desværre slukke for hende i morgen." Han undskyldte og gik ud igen. Jeg sad som forstenet med åben mund og kunne ikke fatte det. Hvis kvinden ikke passede, ville Cassie helt sikkert dø? Verden var kun en ting; uretfærdig. Jeg satte mig på siden og Cassie's seng og aede hendes kind. "Jeg elsker dig," hviskede jeg og et enkelt hulk slap over mine læber. Så led jeg i stilhed og ingen kunne se den smerte jeg følte inden i.  Jeg var sur over at Cassie ikke åbnede øjnene og sagde at det hele ville blive okay. Jeg ønskede mig mere end andet, tilbage til drømmen, hvor Cassie havde sprudlet af liv. Jeg gik ud på gangen og kørte hånden i gennem mit hår. Jeg ringede til min mor; hun kunne jo godt komme, men hun skulle bare ikke ind til Cassie. Jeg ringede hende op og hun kom med det samme. "Mor, hvis donoren ikke passer, så slukker de for hende." Jeg græd og min mor aede mig på ryggen. Ligesom jeg havde gjort på Cassie for 2 dage siden. Jeg genkaldte mig Cassie's duft; en blanding af græs og forår. "Det skal nok gå, skat. Det lover jeg." Hun hviskede det, og selvom hun nok bare sagde det for mig, hjalp det meget. "Vil du have jeg skal blive?" spurgte hun og kiggede mig i øjnene. "Du må godt, men jeg skal jo mest bare sidde inde hos Cassie." Hun nikkede, krammede mig endnu en gang og gik så. Jeg gik hurtigt ind til Cassie igen, og så at hun ikke havde bevæget sig - ikke fordi jeg havde regnet med det. Jeg vågnede ved at solen skinnede ind af vinduet. Jeg måtte være faldet i søvn dagen før. Jeg gik ud på toilettet og så at jeg havde mærker i ansigtet, efter at have ligget på tæppet. Jeg kørte en hånd gennem håret og så hvor sindssyg jeg så ud. Jeg havde blodsprængte øjne fra alt det gråd, mit hår sad ud til alle sider, da jeg havde kørt hånden gennem håret alt for mange gange. Mit tøj var krøllet, da jeg ikke havde skiftet i et par dage. Hurtigt kastede jeg vand i ansigtet, men vandet kunne ikke skylle de mørke rander under mine øjne væk. Jeg gik ind til Cassie og ventede. Lægen kom ind til mig. "Mr. Bieber, donoren..."  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...