Don't Jump!!!

I denne historie, møder vi en pige ved navn Benita, der er kommet på efterskole og har fået nogen rigtig gode veninder! eftersigende burde hun have det godt, men der er 2 ting der gør det svært for hende! Hun har en forfærdelig familie der hjemme som får hende til at ikke at føle sig fri nok. Samtidig er hun dumt nok, blevet forelsket i en kendt. Og ikke bare en hvilken som helst kendt, nej hun er selvfølgelig blevet forelsket i Bill Kaulitz fra hendes ynglings band, og hvad kan være mere dumt end det! Han er jo fra Tyskland! Men måske er det ikke så dumt endda?

10Likes
8Kommentarer
3695Visninger
AA

11. Mødes igen.

Danmark var blevet kedeligt og trist nu hvor OE var slut og Tokio Hotel var taget tilbage til Tyskland. Det eneste der kunne holde humøret oppe, var deres musik og når der en gang imellem kom en sms fra dem. Jeg havde travlt med min uddannelse som butiksassistent og det arbejde jeg havde og juleferien som nærmede sig hastigt, var også booket. Skulle nemlig med familien til Berlin fordi julen skulle være noget helt særligt der. Glæden var stor, men der var nok ikke så store chancer for at drengene var i landet, eller bare i byen. Derfor valgte jeg også, at jeg ikke ville skrive det til dem, fordi det måske ville gøre dem triste, hvis de så netop ikke var der.

Da jeg endelig nåede juleferien blev mine ting pakket hurtigt. Jeg ville bare gerne hurtigt af sted, for tænk nu, hvis de alligevel var der og jeg mødte dem? Heldigvis afgik vores fly ret hurtigt efter vi var kommet i lufthavnen og der lukkede jeg mig inde i Tokio Hotels sange og slukkede først da vi skulle lande igen. Imens vi ventede på bagage kom min mor hen og sagde "jeg kan se der bliver holdt ungdomsfest på hotellet og hvis i har lyst må i godt tage med?" Det kunne være ret fedt, tænkte jeg for så slap jeg for at stene på hotelværelset og kunne se min søster tænkte det samme.

Festen ville finde sted allerede på 4. dagen så vi skulle ret hurtigt finde ud af om tøjet skulle være noget vi selv havde taget med hjemmefra, eller om vi ville ud og have helt nyt. Jeg ville gerne ud og se på noget nyt, så ikke jeg kun skulle bruge mit gamle tøj og de lod mig gå selv denne gang. Rart! Så kunne jeg bestemme helt selv hvad det skulle være for noget!

Jeg fandt også hurtigt den fedeste butik der havde tøj til alle stilarter hvor jeg gik ind. Der gik ikke lang tid før jeg havde fået hevet en masse fedt tøj ned af hylderne som jeg skulle prøve. Det hele passede perfekt så jeg gik hen for at betale det. I Danmark havde jeg ikke fået så meget tøj for så billige penge!!! Imens jeg stod i køen, kiggede jeg ud og fandt ud af, at det var begyndt at regne. ØV! Jeg hadede ellers regn! Heldigvis havde jeg en stor hættetetrøje på, så jeg kunne tage min hætte op og gå lidt i læ af den. Jeg gik i regnen med bøjet hoved og tænkte på festen og det tøj jeg lige havde købt. Det ville blive fedt, hvis bare der var nogen ordenlige mennesker med!

Pludselig, midt i alle mine tanker, kom jeg til at gå ind i en fyr, der faktisk var ret lækker, men jeg skyndte mig at sige undskyld og skulle til at gå videre, da han hev fat i mig. Normalt ville jeg flippe helt ud på folk der gjorde sådan noget, men ikke denne gang! Ikke da jeg så hvem det faktisk var jeg var stødt ind i. Det var Bill! Utroligt nok havde han genkendt mig og ville tjekke efter. Jeg tog min hætte væk fra ansigtet og smilede "Bill? Seriøst? Kæft, hvor har jeg savnet jer!" Han krammede mig kort og smilede "WOW! Dejlig overraskelse Benita! Hvad laver du her? Du må komme med hen og hilse på de andre drenge! De vil blive så overraskede!" Så jeg gik med ham og da vi skulle til at gå ind hvor de sad i deres studierum, bad Bill mig om at gemme mig under hætten, så de rigtigt kunne få en overraskelse, hvilket jeg gjorde. Det skulle nok blive sjovt!

Da vi trådte ind gloede de vildt mærkeligt på os og Tom spurgte "øh Bill, hvem er det du har taget med? Nu ikke en eller anden journalist vel?" og Bill smilede "nej, nu skal i se hvem der stødte ind i mig på gaden! I bliver så overraskede!" imens han fik mig frem i lyset. Jeg trak stille hætten ned og smilede til dem. "hej!" grinede jeg, hvilket fik Tom til at springe op imens han smilede stort. Han løb over og nærmest løftede mig i glæde og sagde "ej hvor godt! Vi har fandeme savnet dig Benita! WOW! Det var sgu en god juleoverraskelse!" Georg og Gustav kom også hen og krammede mig kort inden jeg satte mig ned sammen med dem.

De spurgte mig hvad jeg lavede i Berlin og jeg forklarede hvordan det hele hang sammen. Jeg nævnte også vores hotel og jeg opfattede hurtigt at der opstod noget imellem drengene. Jeg så underligt rundt på dem og spurgte "hvad? hvad sker der? Er der noget galt?" hvilket fik Bill til at grine og han svarede "nej, det er bare fordi vi tilfældigvis også bor på det hotel imens vi er her!" "Ej hvor fedt! Har slet ikke set jer der! Hvilken etage?" smilede jeg stort og Tom grinede let. "Vi bor på anden etage på værelse 301, 302, 303 og 304! Hvad med dig? Har du egentlig eget værelse her?" WHAT? Hvor vildt! Jeg havde ikke set dem, men jeg boede sgu lige ved siden af dem? Det var sgu for vildt! "Jeg bor i værelse 305 på samme etage så ja, jeg har mit eget værelse denne gang." smilede jeg og kunne se at der endnu en gang opstod et eller andet internt. Bill kiggede på Tom, som om han ville have ham til at holde sin kæft, med hvad end det nu var, de tænkte på, men han smilede bare lumskt og grinede så "ja det må jeg sige! Det værelse ligger fandeme godt! Du har nemlig æren af at bo lige ved siden min twin her." Bill sukkede og spurgte "Tom, hvorfor opføre du dig sådan var? Hvad går der lige igennem din hjerne siden du smiler på den der fjollede måde?" hvilket fik Tom til at grine endnu mere og kunne ikke rigtig forklare mere. Han hviskede det til Georg som sagde "Bill, vi har lagt mærke til hvordan du har opført dig efter vi var i Danmark og mødte hende! Du har ændret dig! Har været fraværende og du dælme snakket meget om hende!" Åh? Ej, Stakkels Bill! Mon ikke han selv skulle tage den snak med mig hvis der nu var noget i det? "Jeg er nød til at smutte drenge! Jeg skal nå at blive klar til hotellets ungdomsfest i aften!" Bill var blevet helt rød i hovedet og mumlede bare "okay, vi kommer nok også der hen så vi kan jo mødes?" Jeg smilede bare, sagde farvel og gik så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...