Don't Jump!!!

I denne historie, møder vi en pige ved navn Benita, der er kommet på efterskole og har fået nogen rigtig gode veninder! eftersigende burde hun have det godt, men der er 2 ting der gør det svært for hende! Hun har en forfærdelig familie der hjemme som får hende til at ikke at føle sig fri nok. Samtidig er hun dumt nok, blevet forelsket i en kendt. Og ikke bare en hvilken som helst kendt, nej hun er selvfølgelig blevet forelsket i Bill Kaulitz fra hendes ynglings band, og hvad kan være mere dumt end det! Han er jo fra Tyskland! Men måske er det ikke så dumt endda?

10Likes
8Kommentarer
3458Visninger
AA

1. Afslutning på OE.

Fredag morgen efter en nat hvor alle havde fået hilsner fra lærer og elever i deres mindebøger, var det så blevet tid til virkelig at sige farvel. Det havde været et af de bedste år i mit liv og alligevel, var der noget der ikke føltes rigtigt. Som om der stadig var noget der manglede i mit liv og samtidig kæmpede jeg imod den kærlighed jeg var begyndt at føle for Tokio Hotels forsanger Bill Kaulitz. Det var jo latterligt af mig, at tro jeg havde en chance og at jeg nogensinde ville møde drengene sådan rigtigt.

Da vi samledes ude ved flagstangen, gik det først rigtigt op for mig, hvad jeg skulle sige farvel til og hvor meget jeg ville komme til at savne det hvide slot. Jeg var virkelig ked af det da jeg sagde farvel til lærerne som jeg havde kendt i hele 2 år. Inden i havde jeg lyst til at løbe bort og forsvinde fra verden. Jeg græd fordi det var slut og jeg følte mig så fortabt og forvirret. Da vi var færdige, blev forældrene lukket ind på området så vores ting kunne blive pakket. Jeg gik ned og hjalp dem med at slæbe dem hen til bilen. Så var alt på plads og jeg kunne følges med mine veninder op i foredragssalen, hvor vi stillede op i familier og samlet gik ned til dimissionen med fanen forrest. Tanken om at enden kom tættere og tættere på, gjorde ikke mine følelser indenvendig bedre, for jeg ønskede bare at jeg ikke skulle væk og ikke være i nærheden af dem der virkelig kunne hjælpe mig når jeg havde det værst.

Jeg smilede selvom det var et påtvunget smil og græd indvendig. Jeg kunne ikke vise det når min familie når som helst kunne blive kaldt på scenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...