Kærlighedens kamp

Isabella er 2. års på high school. Hun har 3 rigtig gode venner som hun snakker meget med. Den 15. september måned kalder skolens hotteste og mest veltrænede, og den bedste basketball spiller, på hende, og den dag ændrede hendes liv fuldstændigt. Hans navn er Edward. Men kan hun leve med det, og kan hun modstå presset fra de andre elever, og vil hun beholde venskabet med sine veninder? Og kan kærligheden overleve alt?

3Likes
13Kommentarer
2977Visninger
AA

11. Weekendturen del 3 "Hjemturen fra Jacksonville"

’ If you ever leave me baby, Leave some morphine at my door, ‘Because it would take a whole lot of medication to realize wha….’

"Bella det er 3. gang din mobil ringer, vil du ikke godt være sød at tage den?!!" spurgte Cille.

Der kom intet svar. Cille kiggede rundt, og så at der ikke var nogen, Så stod hun op og gik ud i køkkenet for at se om de var der. Der lå en seddel på køkkenbordet hvor der stod:

"Bella og bilen er væk, og Bella har ikke taget sin mobil med, så vi er taget ud for at lede efter hende, og vi har kontakte politiet, bare blive hvor du er vi komme lige så snart vi ved noget. Knus Helena og Lene."

Cille blev meget bange og blev helt hysterisk, da  hun ko til at tænke på det Bella havde fortalt dem i nat. 20 minutter senere var hun faldet lidt ned da hun hørt nogen køre ind ad indkørslen. Hun styrtede hen til døren for at se om det var politiet eller om det  var Bella der kom, 

"Det er Bella, og Helena og Lene!!!" Sagde hun til sig selv, og åbnede døren
"Hvor har du været?"
"Jeg var taget ind til byen for at købe morgenmad, vi havde ikke mere i køleskabet."
Svarede hun hurtigt
"Og hvorfor havde du ikke taget din telefon med, den har ringet 3 gange bare her til morgen?" Spurgte hun surt.
"Jeg havde brug for at være alene, og så havde jeg lige sat den til opladning fordi jeg har snakket med min mor her for morgenen af, som I hentyde til at jeg skulle. Hun  har det efter omstendihederne godt, og jeg behøver ikke bekymre mig. Hun havde snakket med Jane. Jane havde fortalt min mor, at jeg var her sammen med jeg, såe nu har ikke noget at brokke jer over."

’ If you ever leave me baby, Leave some morphine at my door, ‘Because it would take a whole lot of medication to realize wha….’

"Uhe det er min mobil, nu skal jeg nok gå ind og tage den. Det er nok Edward der vil vide hvornår vi komme hjem."

Det var Edward der ringede, og han var lidt sur over at han skulle ringe 4 gange for at få fat i Bella. Men da han fandt ud af hvorfor, var det i orden og han ville bare vide hvornår de var hjemme, og sige at han savnede hende og elskede hende. 

Så spiste de morgenmad, pakkede de sidste ting og kørte hjemad. Tur virkede ikke så lang hjem som den gjorde der, og de var hjemme omkring 22:30 tiden, og Cilles, Helenas og Lenas forældre var hjemme hos Edwards mor for at tage imod, dem, og Bellas søster havde været hos Jane og Edward siden deres mor var kommet ud for den ulykke der sendte hende på hospitalet, i længere tid. 

Der var stor glæde i huset over at de piger var kommet sikkert hjem. Edward og Bella havde hurtigt forladt huset for at være alene sammen. De havde virkelig savnet hinanden.

" Jeg er så glad for at være hjemme igen. Jeg har sådan savnet dig skat."
"Jeg har også savnet dig min elskede. Jeg er så glad for at du har fået snakket med din mor. Hun har virkelig været bekymret for dig, og hun har savnet dig så meget."
"Jeg ved det godt. Men jeg gider ikke snakke om det i aften. Vi skal jo i skole i morgen har du glemt det?"
"Nej det har jeg ikke. Du ved ikke hvor meget jeg har savnet dig."
"Hvis du har savnet mig lige så meget som jeg har savnet dig, så har du savnet mig rigtig meget. Jeg ved ikke hvornår jeg sidst har sent så mange SMS'er på en weekend som jeg har sent i den her weekend. Jeg elsker dig som meget, at du slet ikke forstår det."

Så stoppede de op midt på fortovet og kyssede.

"Jeg elsker også dig skat, og jeg glæder mig til vi kan være sammen i den kommenden uge. Du har da ingen planer vel?"
"Nej det har jeg ikke, kun at være sammen med dig. Jeg er ved at være træt. Det var en lang køretur hjem."
"Skal vi begynde at gå hjem igen?"
"Ja det syntes jeg. Jeg vil også gerne lige sige farvel til pigerne."

Så gik de tilbage til huset, men de var alle sammen taget  hjem. Så efter Bella havde snakket med sin søster, gik Bella og Edward ind på hans værelse.

"Har jeg nogensinde fortalt dig at jeg syntes du har en flot overkrop skat?" spurte Bella
"Nej det har du ikke aldrig fortalt mig. Syntes du jeg har en flot overkrop?"
"Ja det syntes jeg. Det er flot og meget flot veltrænet."
"Mange tak skat. Det var da også på tide du fortæller mig det. Hvor lang tid har vi ikke været sammen nu? 6-7 måneder tror jeg. Hvilken dato har vi i dag?"
sagde Edward
"Vi har den 14. maj Vi blev kærester d. 15. september så vi har 7 måneders dag i morgen.
"Ja det har vi. Jeg elsker dig så utrolig højt skat, og jeg vil næsten ikke tænke på hvad jeg skulle have gjort hvis jeg ikke havde bedt dig om at få den tjeneste af dig, den dag i skolen. Tænk hvis jeg stadig var sammen med med Freja."
"Ja det er lidt underligt at tænke på. Og tænk på at du måske havde fundet sammen med hende igen hvis jeg havde sagt nej til at hjælpe dig."
"Ja det ville have været pinligt. Vil Freja stadig ikke havde noget med i dig at gøre over på skolen?"
"Nej det vil hun ikke, og det tror jeg også der ville være akavet, og træls for os begge to. Men nu syntes jeg ikke vi skal tale mere om det, og så syntes jeg vil skal gå i seng."
"Nå det syntes du alligevel."
"Ja det syntes jeg."

Og så gik de i seng. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...