Kærlighedens kamp

Isabella er 2. års på high school. Hun har 3 rigtig gode venner som hun snakker meget med. Den 15. september måned kalder skolens hotteste og mest veltrænede, og den bedste basketball spiller, på hende, og den dag ændrede hendes liv fuldstændigt. Hans navn er Edward. Men kan hun leve med det, og kan hun modstå presset fra de andre elever, og vil hun beholde venskabet med sine veninder? Og kan kærligheden overleve alt?

3Likes
13Kommentarer
2961Visninger
AA

2. Uheldigt

Jeg vågnede tidligt i dag. Jeg vågnede fordi der var noget ved siden af min som normalt ikke var der. Jeg kiggede til den side hvor det ukendte var, og jeg blev så forskrækket da jeg så, at det var Edward, der lå ved siden af mig. Jeg spang ud af sengen, og til min store forbavselse så jeg, at jeg var faldet i søvn i det tøj jeg havde på i går i skole. Selvom jeg lavede mine vilde bevægelser, søvn han bare videre. Så jeg brugte den tid jeg havde indtil han vågnede på, at gå i bad, og finde noget tøj i skabet, som var passende, at have på. Det er Lørdag.  Lige da jeg gik ud fra badeværelset  kom min 9 år yngre lillesøster, Maria, løbende hen mod mig, og skreg:

"BELLA!!! Der er en dreng inde på dit værelse!!!"

Vores mor havde sendt hende ind, for at se hvor jeg var blevet af, og det så ud til at  Maria var meget chokket over, at finde en dreng inde på mit værelse.

Lige da hun havde sagt det kom Edward styrtende ud fra mit værelse i bare underbukser!!! Hallo! Vi har kun været kærester i 3 dage eller sådan noget, og så løber han rundt i MIT HUS i bare underbukser!!!

"Gider du lige og få noget tøj på, din spadser!!!"

Så gik han tilbage på værelset. ''I samme øjeblik kom min mor ud i gangen, for hun kunne jo ikke forstå, hvorfor jeg sagde til Maria, at hun skulle få tøj på. For hun havde da tøj på, da hun var ude i køkkenet for lidt siden. 

"Hvad sker der her?"

Jeg havde ikke lige fortalt mine mor, at jeg havde fået en kæreste, og det skulle Maria heller ikke lige fortælle hende lige nu.

"Maria gå lige ud og børst dine tænder. Jeg skal lige snakke med mor." 

Så gik mig og min mor ud i køkkenet, og jeg fortalte hende, hvad der var sket, at jeg vågnede her til morgen, og at Edward lagde ved siden af mig, og at jeg var faldet i søvn, med det tøj jeg havde på i skole i går, og at Edward var min kæreste. 

Min mor sad bare, og så måbende på mig, som om jeg lige havde fortalt hende, at jeg ville flytte over på den anden side af jorden. Lidt efter kom Maria efterfulgt af Edward ud i køkkenet. 

"Edward, det her er min mor, Jane, og du har mødt min lillesøster Maria, og min far døde for nogen  år siden, i en bilulykke ."

Jeg pegede på min mor og min lillesøster da jeg præsenterede dem. Vi var gået tilbage til mit værelse, og vi lage næsten op og ned ad hinanden og kyssede. Jeg kan slet ikke huske hvad vi lavede i går, og jeg kan slet ikke huske, at jeg var sammen med Edward. Og omkring middagstid blev det for meget for så jeg kiggede på ham og spurte:

"Hvad lavede vi i går? Jeg kan slet ikke huske, at vi var sammen eller hvad vi lavede. Det hele er bare væk."

Og så brød han ud i grin, mens jeg bare sad, og ligne et kæmpe stort spørgsmålstegn. Og han blev bare ved med at grine, og han sagde ikke noget. Til sidste blev jeg så sur på ham, at jeg rejste mig fra sengen, og begyndte, at gå hen mod den glasdør jeg havde ud mod haven, og for enden af haven, var der en lille å, og på den anden siden af den, var der en mark, som ikke blev brugt til noget. Jeg gik ned til åen, for at hoppe over , men Edward indhentede mig hurtigt, og stoppede mig lige inden jeg hoppede. 

Jeg vente mig om, og skulle lige til at råbe a' ham, men han lagde bare sin pegefinger på mine læber, som tegn til at, jeg skulle lade ham sige noget først.

"Vi gik fra skolen og her hjem til dig. Du ville ikke have, at vi skulle køre, for vi viste hverken hvor lang tid jeg ville blive, og vi viste heller ikke hvornår din familie ville komme hjem. Du var meget træt da vi kom hjem, så vi lagde os ind i sengen. Der skete ikke noget, overhovedet, det lover jeg dig. Da din mor og søster kom hjem, vækkede jeg dig, og du sagde at jeg skulle gemme mig, så jeg ikke blev opdagede af din mor eller din søster, så jeg løb ud af glas døren der oppe, og så gemte jeg mig bag en af de mange buske, der er her i haven, og jeg blev heller ikke opdagede. Så da du var færdig med at snakke med din mor, og hun var gået, kom jeg tilbage. Så skulle du have aftensmad, og du sagde til din mor, at du gerne ville spise på væreslet, og så du ikke skulle løbe flere gange , bad du hende om, at komme med 2 tallerkener  en til dig og en til mig.  Det kom hun også med, og vi blev nød til at dele om den kniv og gaffel, som hun var kommet med. Så, så vi lidt fjernsyn, men du var stadig så træt, at du faldt i søvn i mine arme. Så gik jeg hurtigt på toilet, og så tog jeg min trøje af, og så gik jeg i seng. Altså den seng, som du også var......"

"Ja så dum er jeg heller ikke din spadser."

"Undskyld, smukke."

I det samme han sagde det, tog han rundt om livet på mig, så jeg ikke kunne komme fri, og så kyssede han mig. På munden. Han var den første, dreng der har kyssede mig.

"Og for resten du kysser rigtig godt. Vi kyssede flere gange i nat."

Og så kyssede han mig igen. Jeg var lige ved at besvime i armene på ham, for jeg trak ikke vejret. Og så kom min dejlige søde lillesøster ud i haven, og råbte:

"Hey søs, der er mad nu, så i behøver ikke, at spise mere af hinanden. Det er faktisk ret ulækkert."

Jeg rev mig lidt løs af Edward, og råbte tilbage:

"Vi kommer nu, og vi SPISER IKKE HINANDEN!! I kan  bare begynde så kommer vi lige om lidt."

Og så gik hun tilbage ind i huset, og forsvandt bag døren, der lukkede sig efter hende. Vi kyssede færdig, og begyndte at gå tilbage mod huset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...