Kærlighedens kamp

Isabella er 2. års på high school. Hun har 3 rigtig gode venner som hun snakker meget med. Den 15. september måned kalder skolens hotteste og mest veltrænede, og den bedste basketball spiller, på hende, og den dag ændrede hendes liv fuldstændigt. Hans navn er Edward. Men kan hun leve med det, og kan hun modstå presset fra de andre elever, og vil hun beholde venskabet med sine veninder? Og kan kærligheden overleve alt?

3Likes
13Kommentarer
2962Visninger
AA

5. Månedsdag del 1

I dag er det den 15. november, og Edward og mig har månedsdag. Det er fredag, og vi skal i skole. Vi har aftalt, at vi skal mødes i skolen, ved hoveddøren. Jeg kiggede i mit skab efter noget passende tøj at tage på.

Men hvad tager man på når man har månedsdag, og man skal i skole?

Jeg fandt en hvid stropløs trøje, en lyseblå kortærmet skjorte, en sort cardigan og et par lyseblå jeans. Jeg gik ned i køkkenet, og spiser morgenmad, og så gik jeg i skole. Jeg mødte Edward ved hoveddøren som vi havde aftalt. Vi gik indenfor, og så stoppede han, og tog fat om mit liv. Han kiggede på mig.

”Hvor er du smuk, skat.”

Og så kyssede han mig. Der kom nogle drenge fra Edwards klasse, gående forbi, og de piftende  af os. Det var lidt pinligt. Der blev stille på gangen, meget stille. Vi skulle til time.

”Vi må nok hellere komme til time.” sagde jeg

Jeg rev mig forsigtigt løs af hans greb om mig.

”Savner dig allerede.” sagde jeg

”Hvorfor siger vi så ikke bare, at du er blevet syg på vej til skole, men du ville lige tage her hen, for at sige, at du ville tage hjem igen fordi du har der så dårligt?”
”Tror du det er en god idé?”

”Jeg har gjort det et par, gange, og de fleste lærer hopper på den.”

”Tror du også Peter, gør?”
”Ja det tror jeg. Prøv nu. Så går jeg ned til min klasse, og siger det sammen.”

Han smilede, og jeg tog chancen, og prøvede. Jeg gik ned til min klasse, gik ind, og lige hen til Peter. Jeg sagde til ham, at jeg det dårligt, og jeg gerne ville have lov til, at gå hjem igen. Han gav mig lov til det, men det var lidt tøvende. Lige da jeg drejede rundt om mig selv, kom der en mand ind gennem døren, med en buket røde roser, og et lille kort.

” Isabella Harrison?”
” Ja ”

Han gav mig blomsterne og gik igen. Jeg skimtede det lille kort igennem, og så at det var fra Edward, og så læste jeg det hele grundigt igennem.

”Hej skat. Hjertelig tillykke med din første månedsdag. Jeg har en overraskelse til dig i morgen, men før du kan få den, skal vi lige en tur ud af byen, så kom ud på gangen nu. – Din elskede Edward.”

Jeg gik ud på gangen, og der stod han, Edward. Jeg rødmede bag roserne, mens jeg gik hen i mod ham.

”Tak for blomsterne”

"Det var så lidt. Skal vi gå?"

"Ja det syntes jeg, før nogen begynder at stille spørgsmål."

Vi gik hen til hans bil. Og så begyndte vi at køre hjem til mig.

"Hvor skal vi hen?"

"Vi skal hjem til dig, og hente nogen ting, og så tager vi hjem til mig, og så henter vi nogen ting der. Og så køre vi til Florida. Vi skal være på et hotel til i morgen, og så tager vi hjem til mig, og så skal du have din overraskelse." 

Hans smil gjorde mig helt varm indeni og jeg glædede mig til vi var væk fra skolen. Vi parkerede ude ved vejen, så det var et tegn på at vi ikke skulle være her mere end et par minutter. Vi gik ind på mit værelse, hvor han begyndte at rode rundt i mit skab.

"Hvad laver du?"

Jeg stod bare og gloede på ham, med åben mund, og mine øjne var på vej til at tage flugten ud af hovedet på mig. Han lagde sine arme om mit liv og trak mig, ind til sig. Han kyssede mig blidt på munden oh kiggede mig i øjnene. 

"Undskyld skat. Jeg skulle nok have spurgt dig først. Vi skal jo til Florida, og så tænkte jeg på om du måske ikke ville tage noget andet tøj på."

"Hvad er der galt med det jeg har på?"

"Ikke noget. Men det er bare så indviklet at kigge på."

"Okay. Du må gerne kigge i skabet, der er alligevel ikke noget du ikke må se."

Han kiggede mit tøj i gennem et par gange, og imens sad jeg på min seng op kiggede på ham, mens han vurderede, det tøj jeg havde i skabet. Til sidst fandt han en t-shirt, med V-udskæring og et et par sorte gamache. 

"Hvor er dit undertøj?"

"Hvad skal du bruge det til?"

Han svarede ikke, men tog igen om mit liv, og trak mig hen til seng. Vi lagde os i den, og så begyndte han at kysse mig. Han kyssede mig alle mulige steder, på halsen, bag øret og på munden, og han flyttede ikke hovedet særlig meget når han kyssede mig de forskellige steder. 

Vi havde lagt i sengen i lang tid uden, at gøre andet ind at kysse, og så høre vi nogen gå ude på gangen, og døren gik op, og ind kom min mor og min lillesøster. 

"Du ser ikke ud til at være særlig syg." sagde Jane surt
"Jeg er ved at få det bedre."
"Den havde jeg så ikke lige med i min planlægning."
hviskede Edward.
"Nej det havde du nok ikke. Du har værsgo at gå ud i den bil, og aldrig mere komme tilbage" 
"Det skal du ikke bestemme mor. Han er min kæreste."
"Det er mit hus, så jo det kan jeg godt."
"Jeg troede du var glad for at jeg endelig havde fået en kæreste, og jeg troede du kunne lide ham, men det er tilsynladene ikke tilfældet."
"Jeg kunne godt lide ham indtil i dag, hvor han fik dig til at lyve overfor din lære."
"Hvorfor blander du nu Peter ind i det her?"
"Han er din lærer, og det var ham der ringede til mig, og sagde at du var taget hjem sammen med ham der."

"Ham der har et navn mor. Hvis det skal være sådan du ser på det her, så vil jeg aldrig se dig igen. Skal vi gå Edward?"
"Ja, det syntes jeg vi skal."
"Vil du virkelig ofre din familie som har støttet dig i alt, for ham der, som kan gå fra dig, hvornår han vil?"
"Ja det vil jeg, for han elsker mig mere end du gør, og det var din skyld far døde."
"Din far døde af kræft, og det ved du også godt."
"Det er dig der ikke ved noget som helst. Jeg kommer aldrig tilbage til dig igen."

Jeg tog Edwards hånd, og begyndte at gå ud i køkkenet, og videre ud til hans bil.

Edward satte sig ind i bilen, og startede motoren, og jeg fulgte efter og kiggede på min søster der ikke forstod noget af det der var sket. Da bil satte igen begyndte de begge tog at græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...