Bodyguard

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 13 feb. 2012
  • Status: Færdig
Ria Sun er en ganske normal pige, indtil hun bliver vidne til et mord af et mafiamedlem... Hun bliver derfor sendt til Sydkorea, hvor 5 ikke helt almindelige bodyguards venter på hende...
Det er dog ikke en let opgave, at passe på Ria,når hun er typen, der ikke vil lade sig låse inde på et kedeligt hotelværelse eller gemt væk i en hytte ude på landet...
Bedre bliver det heller ikke, da Ria langsomt begynder at falde for den ene af de fem bodyguards, da det viser sig, at de vist ikke alle har rent mel i posen...

26Likes
268Kommentarer
7281Visninger
AA

3. Penneven

Min kuffert var heldigvis en af de første, der kørte op ad båndet og videre hen imod den kødrand af mennesker, der ventede på deres bagage. Min kuffert var brun og kedelig at se på, og jeg kunne kun genkende den på den grimme tegning, der skulle forestille en blomst, min søster engang havde tegnet med lilla tusch som lille. Jeg lukkede min hånd om kuffertens hank og løftede den ned på gulvet. Selvom den var grim, var det i det mindste en af de kufferter, der havde hjul og et håndtag, så man ikke skulle gå og få ondt i ryggen af at slæbe rundt på den.

Jeg gik mod gatens udgang, mens jeg lod mit blik glide rundt på personerne omkring mig. Det mørke hår og de mørke øjne, samt den let brunlige hud mødte mig over alt, og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville finde min såkaldte ”penneven”, når jeg endelig nåede ud derfra. Jeg bevægede mig sammen med resten af menneskemængden, hvor min lyse nordiske hud klart skilte sig ud i mængden. Selv hvis jeg havde været på ferie syd på eller ligget ude i solen i flere dage, var det aldrig lykkedes mig at blive det mindste der mindede om bare lidt brun i huden, så jeg ville aldrig komme til at passe ordentligt ind her.

Jeg kom langt om længe ud ad gaten og gik lidt over til siden, så jeg ville kunne se rundt på alle personerne i lufthavnen. Der var mange, flere tusind koreanere, og kun én af dem var ham, som skulle hente mig. Et let suk undslap mine læber, mens jeg forsøgte at finde én i mængden, der ikke lignede de andre.

Jeg var ved at opgive og strammede mit greb om kuffertens håndtag for at begive mig ud i mængden af mennesker, da et lyst hoved dukkede op ikke langt væk fra mig. Han var iført et par jeans af bedste kvalitet med en masse trevlede huller, samt et par kongeblå sko. Samme blå farve gik igen på trykket af hans sorte T-shirt, hvor en pink jakke prægede hans arme. Om han var let at få øje på? I den grad.

Han drejede sit hoved lettere forvirret rundt, indtil han tilsyneladende fik øje på mig bag de farvestrålende solbriller. Han tog stille solbrillerne af og afslørede et par kønne katteagtige øjne, der var med til at give ham en lidt feminin udstråling, selvom han afgjort var langt kønnere end nogen af de andre koreanere, jeg havde set ombord på flyet. Han gik over til mig, mens han sendte mig et smil der var så stort, at man skulle tro, han lige havde set påskeharen.

”Sun Ria, right?” Jeg blinkede et par gange med øjnene, inden jeg fik reageret ordentligt. Det var underligt ikke at blive kaldt ved sit rigtige navn. ”Ja.. du må være min penneven?” svarede jeg en smule langsomt, da jeg blev nødt til at tænke virkelig meget på den smule koreansk, jeg havde nået at lære. ”Pabo, jeg har jo sagt, du bare skal kalde mig Key!” Hans smil var fuldstændig fantastisk og afslørede en perfekt perlerække af hvide tænder.

Heldigt for mig slog han over i engelsk, så jeg havde en chance for at forstå ham og tog mig med sig i en armkrog, mens han snakkede om alt muligt forskelligt, som om vi virkelig havde skrevet sammen i en længere periode. Hans stemme var behagelig, dog en smule mørkere når han snakkede engelsk end koreansk, og hans tone mindede mig så meget om en divas. Det gjorde det ikke ret meget bedre, da vi nåede ud og skulle praje en taxa. Han stillede sig op med en arm i den ene side og den vildeste divaattitude, der fik en taxa til at stoppe foran os med det samme, som var chaufføren bange for, at Key ville springe op på bilens kølerhjelm, hvis ikke han stoppede.

Vi fik hurtigt smidt min kuffert ind i bagagerummet, hvorefter Key og jeg satte os ind i taxaen, der uden varsel begyndte at køre. Jeg bed mig let i min læbe, da jeg mærkede, hvordan bilen slingrede ud på den trafikerede vej, mens tanken strejfede mig, om det var tilladt at en taxachauffør ikke havde noget kørekort?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...