Bodyguard

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 13 feb. 2012
  • Status: Færdig
Ria Sun er en ganske normal pige, indtil hun bliver vidne til et mord af et mafiamedlem... Hun bliver derfor sendt til Sydkorea, hvor 5 ikke helt almindelige bodyguards venter på hende...
Det er dog ikke en let opgave, at passe på Ria,når hun er typen, der ikke vil lade sig låse inde på et kedeligt hotelværelse eller gemt væk i en hytte ude på landet...
Bedre bliver det heller ikke, da Ria langsomt begynder at falde for den ene af de fem bodyguards, da det viser sig, at de vist ikke alle har rent mel i posen...

26Likes
268Kommentarer
7274Visninger
AA

6. Øjne

”Undskyld.. Onew, har vist smittet mig,” kom det fra drengen med det helt igennem bedårende ansigt. Han rejste sig let og elegant fra gulvet, hvor han havde været i gang med at samle nogle af varerne sammen, for at gå over og hilse på mig. ”Mit navn er Lee Taemin, men du kan bare kalde mig Taemin, Taemin Oppa eller hvad der nu passer dig bedst.” Oppa? Var det ikke kun noget, som man kaldte fyre, der var ældre end én selv? For han så ikke ud til at være meget mere end 16-17 år.

”Eh.. Sun Ria..” kom det lidt usikkert fra mine læber, mens tanken om at jeg skulle øve mig på mit nye navn gled igennem mit hoved. ”Ah.. må jeg kalde dig Ria?” Jeg nikkede stille til Taemin, som blot smilede sødt til mig.”Kan I så hjælpe med at få samlet tingene sammen og båret dem ud i køkkenet!” Key så på os med et rimelig striks blik, og så var det tydeligt, der ikke var nogen vej udenom.

Mens vi fik samlet de mange varer sammen, løb en masse tanker igennem mit hoved. Indtil videre havde jeg mødt, Key, Onew og Taemin.. men var det ikke meningen, at jeg kun skulle have én bodyguard? ”Eh.. Key.. var det ikke meningen, at I kun skulle være én til at passe på mig?” Jeg lod mit blik hvile på ham lidt, inden jeg rakte ham en bakke æg, der skulle på køl. ”Jo, men de mente alligevel, det var bedst, at vi var fem.. Så kan jeg også få min skønhedssøvn.” Han sendte mig et smil, som jeg ikke kunne andet end at holde af, inden hans ord trængte ordentligt ind i min hjerne. Fem? Havde jeg fem bodyguards?

Mine øjne gled automatisk op til et af overvågningskameraerne, der hang i loftet. Fem bodyguards, en gigantisk hotelsuite der mere mindede om en taglejlighed, tonede ruder, overvågningskameraer… Var der virkelig nødvendigt med så mange sikkerhedsforanstaltninger? Så farlig kunne den mand, da ikke have været, vel?

Et billede af hans mørke ondskabsfulde øjne gled ind i mine tanker, og jeg placerede en hånd på bordpladen for at støtte mig til den. Jeg kunne mærke, hvordan hele rummet begyndte at sejle for mine øjne. Et sted langt væk kunne jeg høre Key’s lettere bekymrede stemme, selvom jeg ikke forstod, hvad han sagde til mig. Mit hjerte bankede hårdt mod indersiden ad min brystkasse, og en hyletone fyldte mine øre. Det begyndte at flimre for mine øjne, mens jeg blot strammede mit greb om bordpladen, der var den eneste ting, jeg kunne registrere ordentligt i det øjeblik.

 

Jeg bemærkede ikke, han trådte ind i køkkenet. Jeg mærkede ikke, han kom over til mig og fik mine hænder til at slippe bordpladen, som jeg hjælpeløst holdt mig fast til. Jeg kunne ikke mærke, hans stærke muskuløse arme løfte mig op og bære mig ind i seng. Jeg mærkede ikke, han lagde mig ned på sengen og trak dynen over mig, som var den et trygt beskyttende tæppe. Det eneste jeg så igennem den sorte flimmer for mine øjne, var hans. De havde den samme farve, som en tåget stjernehimmel, som en farve man kun så i drømme. De var en smule større end andre koreaneres øjne, og så havde de en ganske særlig glød over sig, som jeg ikke kunne sætte en finger på. Det sidste jeg sansede, inden det hele blev fuldstændig mørkt omkring mig, var en mørk vidunderlig stemme, der sendte en let kuldegysning igennem min krop.

”when you're suffering and are tired

I’m the one person that'll protect you”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...