"Dig" (Essay)

Et essay om en person som betyder utrolig meget for mig.

3Likes
0Kommentarer
1337Visninger

1. "Dig"

Du har intet navn. Selvfølgelig har du et navn, men du ved ikke at jeg skriver det her, og du ved ikke at det er om dig, og i min verden er det bedst hvis det forbliver sådan. Du er derfor navnløs.

Du er i mine tanker, du forlader mig aldrig. Aldrig siden jeg har kendt dig, tror jeg at du nogensinde har manglet i mine tanker. Du er der når jeg vågner, en af mine første tanker om morgenen, du er med mig gennem dagen, og du er der når jeg går i seng, en af de sidste tanker før søvnen overtager. Du er som en tvangstanke i mit hoved, som jeg ikke kan få fjernet, men jeg vil ikke have dig fjernet, selvom du kan være ret opmærksomhedskrævende til tider, som om du råber ”Tænk på mig, tænk på mig!” bagerst fra mine tanker. Det gør jeg så, jeg tænker på dig, sender dig en kærlig tanke, som jeg ved du ikke modtager, men som jeg ved, at jeg sendte, og det betyder også noget. Du gør mig ukoncentreret og åndsfraværende, men også stolt og lykkelig.

Dit humør er smittende. Hvis du er i godt humør varer det ikke længe før jeg også er det, og hvis du er i dårligt humør, så går der ikke længe før jeg også er det. Hvis du er ked, så bliver jeg irriteret, men også trist. Hvem gjorde det mod dig? Hvordan kunne nogen finde på at gøre det mod dig, kender de dig ikke, ved de ikke hvilken dejlig person du er, hvad er der galt med dem? Du er en humørbombe, dog mest set med et smil spillende om læberne, det klæder dig. Dit smil lyser min verden op, det kan klart vende min dag fra ”ned” til ”op”. Dit smil smitter, det placerer gerne et smil på mine læber, det er dejligt. Det er dejligt at smile, og især hvis du er grunden til smilet. Dit grin er faktisk mere smittende end dit smil, hvilket næsten er umuligt, men det er det. Nogle gange er dine vittigheder så langt ude at de ikke er sjove, men så kommer din latter, og det er jeg sikker på, at det er mindst ti gange sjovere end selve vittigheden, og inden jeg ved af det, så griner jeg også. Du placerer smil på manges læber, det er jeg sikker på.

Jeg er så taknemmelig for at du kom min vej, eller at jeg kom din, for hvad skulle jeg have gjort uden dig? Set tilbage, så ved jeg det virkelig ikke. Hvordan kunne det være at du gik fra at fylde intet i mine tanker, til at tage al pladsen? Unik. Speciel. Dig.

Jeg ved ikke hvilke tanker der flyver gennem dit hoved når du ser mig, måske syntes du jeg er en pestilens. Måske er jeg bare en der er der, en uden betydning. Men det er i hvert fald ikke gengældt fra min side – du er en med en stor betydning. På den ene side ville jeg gerne vide hvilke tanker, hvis der da er nogle, som du tænker om mig, men på den anden side er jeg bange for svaret. Men lige meget hvad, så er det som en kærlighedsroman skrevet af to, hvor den anden parts dele er usynlige, og du ved ikke om delene passer sammen, eller om det er en værre omgang rod.

Du har gode og dårlige sider, det har du, men det er dem som er med til at gøre dig til den du er, de er en del af dig, en uundgåelig del, en del som er lige så vigtig som dine gode sider, fordi de beskriver hvem du er. Dine dårlige sider hører med til dig, en ting som skal accepteres hvis man vælger dit selskab. Jeg er sikker på at jeg kunne lære at holde af dem, lige så meget som jeg holder af dine gode sider. Du kan være irriterende, det kan du. Men så skyder jeg gerne skylden på mig selv, for enten er jeg i dårligt humør, ellers er der noget galt, og ellers er det fordi at alt og alle lige på det tidspunkt, går mig på nerverne. Ellers har jeg bare en dårlig dag.  Så i bund og grund, er du ikke irriterende, og alle sekunder med dig tæller. Ved dig kunne jeg være for evigt. Lige meget hvor, bare du var der.

Du snakker godt med mange mennesker, og det er selvfølgelig en god ting. Men det gør mig jaloux. Jeg vil være den du snakker med, den du giver din opmærksomhed, den som du lytter og snakker med. Men ak ja, de siger jo at jalousi er et stort kompliment, ikke sandt?

Det er lettere at dele sine tanker med ingen andre end sig selv, end det er at dele det med et papir. Jeg er sikker på at dette kunne være helt til månen og tilbage hvis jeg gav det tid, og jeg kunne finde alverdens tillægsord til dig, men alligevel kan det ikke komme ned på papiret. Det stopper inden. Men så er det godt at du ikke har brug for mere end et tillægsord, nemlig lige hvad du er. Ubeskrivelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...