Et liv - en begravelse

Patricia får rodet sig ud i en masse skid, og før hun ved af det sidder hun i tomheden, mens hun ser din begravelse for oven, og fortæller hendes historie...

1Likes
3Kommentarer
1287Visninger

1. Starten

Et liv – En begravelse
-Karoline Dreyer Kattenhøj

Det er en tidlig søndag morgen. Fuglene kvidrer, bør-nene leger og kirkeklokkerne ringer, men det de ringer ikke ind til en lykkelig barnedåb eller et glad brudepar, der venter på at kysse hinanden. Nej det her er min be-gravelse.
Hvor jeg sidder nu er en blanding af himlen og helvede, og ikke det man høre om en søndag morgen som i dag til en gudstjeneste. Nej det her er overgangen til him-len, her hvor alle venter indtil de bliver ”lukket ind” el-ler ført til ”underbygningen”.
Heroppe fra kan jeg sidde og se på min mor pudse sin næse i et halvgennemblødt tørklæde, mens præsten prædikere om hvor fantastisk jeg har det i himlen hos Jesus (Yearh right, der er intet glamourøst over at være stuck i en blanding af alting, hvor intet hverken er godt eller dårligt) Derudover kan jeg også se min morfar der sidder og holder min mor i hånden, mens min mormor spejder over skulderen for at se om lille Martin nu op-føre sig pænt. Min far derimod kunne ikke engang tage sig tid til at komme, til min åhh så fine sammenkomst, han har bare betalt som han nu er så god til.
Efter begravelsen kan jeg se min krop blive båret ud. Det føles så mærkeligt at vide, det ikke er ”dig” længe-re, og at grunden til jeg ligger her ikke engang (som hos så mange andre teenagere) er selvmord, men det sidste af sætningen! (Jeps, you geuess it, jeg blev myrdet -Totalt melodramatisk)
Det værste er nok det ikke er noget at prale med (Ikke engang mordet på mig var nemlig en succes) Det var nemlig mere et uheld end et mord, hvis du spørger mig. Jeg faldt nemlig ned af trappen og brækkede halsen lige før at den såkaldte ”morder” ville myrde mig (så slipper personen nok for livstid)
Det hele startede til en fest sidste fredag. Jeg havde taget min yndlings top på og et par nye jeans (sponseret af min far - som altid) Jeg var blevet lettere beruset, og havde åbenbart besluttet mig at tage udfordringen min veninde havde givet mig op. Jeg skulle i Seven minuttes of heaven med en eller anden unknown.
Ja, jeg var hoppet ind og var begyndt at kysse lidt med den der såkaldte ”stranger” og jeg var sådan set villig til at gå lidt længere, indtil jeg finder ud af at det er vær-tens far.
Han må have været lige så fuld som mig, eftersom han tændte på en halvfuld lugtende teenager, med en rime-lig lille torso (ikke lige enhver drengs drøm). Men efter-hånden som det går op for mig at det her ikke er en af de drenge jeg kender, og at han i hvert fald ikke er 16 (skægstubben afsløre ham rimelig meget) forsøger jeg at løsrive mig, men han tager bare bedre og bedre fast. Så jeg åbenbart ikke føler (Var jo rimelig stiv) at der er andet at gøre at give sig hen og blive overgramset hist og her. Det udvikler sig dog også sådan at jeg sådan set kan lide det (perverse mig, der tænder på en pædofil!) og jeg begynder at gramse lidt på ham. Nå, men da der er gået en halvtime, banker et liderligt kærestepar på skabsdøren og får jaget mig ud, hvorefter den ”perv” far også hopper ud og går hen mod køkkenet for at fin-de en eller anden form for alkohol. Hvor jeg så leder efter min veninde der straks får øje på mig, og får ka-stet en spydig kommentar i hovedet på mig ”Nå, var det godt?” på tonefaldet i hendes stemme kunne jeg lige-som fornemme det var en konstatering og ikke et spørgsmål, så jeg svare ikke.
Det ender med at jeg stille og roligt begynder at drage hjem ad, men uden foran huset møder jeg igen manden fra skabet. ”Nå.” siger han forbavset ”skal du allerede hjem?” Jeg kan mærke mit hoved begynder at dunke og går derfor bare videre meget målrettet hjemad. Da han pludselig hopper ind foran mig og siger ”Sådan en køn tøs som dig, skal da ikke hjem uden en følges svend.” Han hikker og jeg kan tydelig lugte alkoholen fra ham. ”Det kunne jo være farligt.” Jeg prøver at komme forbi, men han tager fat i min arm. ”Skal jeg ikke køre dig?” Jeg hiver min arm til mig, mens jeg ryster kraftigt på hoved. ”Du er fuld.” siger jeg venligt. Der går lidt tid inden han svare ”Rigtigt nok, rigtigt nok.” Jeg vender mig om og går, da han pludselig råber efter. ”Mød mig i parken i morgen aften kl. 21”.
Og naive og dum som jeg er i troen om at der ikke er andre end gamle perverse mænd der vil have mig, mø-der jeg op. Det var egentlig meget hyggeligt, nu jeg tænker over det. Vi fik snakket om en masse ting, man ellers ikke får snakket om, og jeg følte lidt han blev en ekstra far for mig.
Dette gjorde vi i mange nætter, og det ene førte til det andet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...