Handyboy {JongTae}

Taemin er altid blevet kaldt for "Den uskyldige lille baby", og han er træt af det! Så sker det, at han bliver forelsket i Jonghyun, en af hans fire bofæller. Jonghyun er ikke ligefrem det, man vil kalde for uskyldig. Dog passer han på Taemin, som han var et lille barn, og det skaber problemer for Taemin. Han er uigenkaldeligt forelsket i Jonghyun, der nærmere er som en storebror, eller en far, for Taemin. Vil Jonghyun lade være med at se på Taemin som et barn, og endelig acceptere hans følelser? [ADVARSEL! Note: Denne historie er ikke for folk med sarte sjæle, da den kan indeholde ting, der ikke er for alt for små børn... Så er I advaret. Nogle scener er for 11+, imens andre er fra 15+. Jeg skriver ikke advarsler ind i selve historien.]

227Likes
2727Kommentarer
74291Visninger
AA

25. Sandheden

Minho, min dongsaeng, stod overfor mig med et alvorligt blik i øjnene, og med armene over kors. Jeg kunne ikke sige sandheden til ham. Jeg kunne ikke sige, at jeg havde onaneret for Taemin, indtil han besvimede. Det ville jeg jo bare blive slået ihjel af, når Key hørte det.

”Jeg… Fandt bare Taemin ude i badet,” sagde jeg lavt, idet Key og Onew også trådte ind på værelset.

”Minho, hvad tager dig så lang tid?” spurgte Key, idet han stivnede, fordi han fik øje på Taemin, der lå på sin seng, helt væk.

”Taebaby! Hvad er der sket?!” udbrød Key og løb over til sengen for blidt at forsøge, at vække Taemin. Jeg drejede en smule om på hælen, og forsøgte at liste mig ud af værelset, uden Key så mig. Key så mig godt nok ikke, han havde for travlt med Taemin, men der var en anden, der så mig.

”Ikke så hurtigt, dongsaeng,” sagde han med et alvorligt blik. Jeg stoppede straks op og så forsigtigt på Onew, den ældste af os alle. Jeg kunne mærke og høre, at han var meget alvorlig, så jeg sank en lille klump og sukkede opgivende.

”YAAH!! Hvad er det?!” skreg Key nærmest. Jeg så over mod ham, men fik så store øjne, da Key havde trukket Taemins dyne væk fra hans overkrop, og alle de blå sugemærker kom til syne. Den chokerende stilhed bredte sig i værelset, og alles opmærksomhed var på Taemins blå mærker. Da forsøgte jeg igen at liste mig ud, men Onew tog bare fat i min arm og fik mig til at blive.

Besejret, af min hyung.

”Hvem har givet ham se blå sugemærker?” mumlede Minho lavt. Jeg sukkede straks opgivende, imens Onew så mistænkeligt på mig. De havde ingen beviser for, at det var mig, der havde givet Taemin alle de sugemærker. De kunne ikke gøre mig noget, eller dømme mig.

”Mmmmh…” mumlede Taemin i søvne og vendte sig om på siden med et smil over sine læber.

”Jonghyun hyuuung… Du må ikke stoppe…” mumlede Taemin med det søde, ikke så uskyldige, smil. Det var så tæt på, at jeg havde fået erektion, af at Taemin havde en erotisk drøm om mig. Det var da også skyld i, at alle straks så på mig med mistænkelige blikke.

”Det beviser intet,” mumlede jeg forsigtigt og kunne ikke lade være med at grine. Jeg grinede altid på de forkerte tidspunkter.

”Der er noget der pludselig slår mig… Jonghyun har ikke haft nogen pige hjemme i lang tid, og han smed endda Sekyung ud,” mumlede Key, der var alt for klog, til at narre. Han havde regnet det hele ud. Jeg bed mig selv hårdt i min underlæbe og lukkede mine øjne tæt sammen.

”Forbandede sugemærker,” mumlede jeg lavt.

”ER DET SUGEMÆRKER?!” skreg Key rasende med et dræberblik rettet mod mig. Jeg havde vist sagt for meget. Jeg troede, at han vidste at det ar sugemærker! Men nej, han troede bare, at det var blå mærker eller snavs.

”Kim… Jonghyun… Jeg… Slår… Dig… Ihjel…” hviskede Key lavt, langsomt, for at give mig en chance for at flygte, så hurtigt jeg kunne. Det gjorde jeg også. Jeg stormede forbi Onew, og løb ud af Taemins og Minhos værelse. Der gik kun to sekunder, før Key var efter mig, som et vilddyr, der jagtede sit bytte.

 

Taemin P.O.V.

 

”Omo, Minho hyung, Onew hyung… Hvad sker der?” spurgte jeg forsigtigt og så på Minho og Onew, der ikke havde lagt mærke til, at jeg havde været vågen i noget tid efterhånden. Lige siden Key og Jjong forsvandt ud.

”Taemin, hvad foregår der mellem dig og Jonghyun?” spurgte Onew og hævede et øjenbryn. Jeg bed mig selv blidt i min underlæbe og undgik lidt mine to hyungs’ blikke. De var blide mod mig, det vidste jeg. I forhold til Jonghyun, der var ved at blive slået ihjel af Key.

”D-Det er en lang historie,” mumlede jeg lavt og så ned.

”Vi har masser af tid, Key og Jjong eer først færdige om lang tid,” sagde Onew og satte sig på min sengekant, med Minho ved sin side. Jeg lukkede mine øjne og sukkede opgivende, hvorefter jeg åbnede min mund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...