Handyboy {JongTae}

Taemin er altid blevet kaldt for "Den uskyldige lille baby", og han er træt af det! Så sker det, at han bliver forelsket i Jonghyun, en af hans fire bofæller. Jonghyun er ikke ligefrem det, man vil kalde for uskyldig. Dog passer han på Taemin, som han var et lille barn, og det skaber problemer for Taemin. Han er uigenkaldeligt forelsket i Jonghyun, der nærmere er som en storebror, eller en far, for Taemin. Vil Jonghyun lade være med at se på Taemin som et barn, og endelig acceptere hans følelser? [ADVARSEL! Note: Denne historie er ikke for folk med sarte sjæle, da den kan indeholde ting, der ikke er for alt for små børn... Så er I advaret. Nogle scener er for 11+, imens andre er fra 15+. Jeg skriver ikke advarsler ind i selve historien.]

227Likes
2727Kommentarer
74422Visninger
AA

36. Flytningen

”Hvad skal vi?” spurgte jeg med store øjne, da vi alle var samlet inde i stuen. Onew stod overfor os med armene over kors, og et alvorligt ansigtsudtryk.

”I hørte mig godt, vi skal flytte,” sagde han. Vi stivnede alle sammen for anden gang, da han gentog sig selv. Jeg så rundt på mine hyungs, der også var en smule chokerede, eller måske meget chokerede.

”Hvorfor, hyung?” spurgte Jonghyun, der sad ved min side, med Minho på sin anden side. Vi tre sad i sofaen, imens Key sad på armlænet i sofaen, ved min side.

”Fordi vores leje for denne lejlighed udløber om få uger, og vi skal flytte før det sker,” sagde han med et smil. Jeg sukkede lettet, jeg troede, det var noget med pengene eller noget. Eller det var fordi, at Onew ville flytte fra os, han var jo næsten toogtyve år gammel, men jeg ville ikke have, at min hyung skulle forlade mig.

”Jeg har allerede fundet en lejlighed, den har dog kun fire værelser, ét værelse mere end vi har i forvejen,” sagde Onew. Jeg gispede lavt, da det helt sikkert var mig, der fik det værelse til at dele med nogen. Jeg var den yngste, og det var altid den yngste, der skulle dele værelse. Helt sikkert med Minho, da han var anden yngst.

”Jeg deler værelset med Taeminnie så!” sagde Jonghyun med et smil. Jeg så straks på ham med store øjne. Han så tilbage på mig og smilede varmt til mig.

”Vi kan godt dele værelse, ikke, Minnie?” sagde han. Jeg rettede mit blik lidt væk fra ham igen og nikkede forsigtigt, imens mine kinder blev ildrøde.

”Så er det afgjort!” nynnede Onew tilfreds.

”Gå i gang med at pakke jeres ting, de første ting bliver allerede transporteret i aften,” sagde vores alles hyung og satte da retning mod sit eget værelse. Han var heldig, at han boede alene. Han var jo godt nok også den ældste.

”Vi skal dele værelse, Minnie,” nynnede Jonghyun glad, idet han omfavnede mig stramt og fast i sofaen, som straks fik Minho og Key til at rejse sig, da han nærmest skubbede dem væk. Key lagde sine arme over kors og så på Jonghyun med et koldt blik, idet han ikke havde i sinde, at give slip på mig, Keys baby.

”Dino, opfør dig ordentligt overfor min baby!” sagde Key og hev Jonghyun i det ene øre, som straks ømmede sig og gav slip på mig.

”A-paaa!” udbrød Jonghyun i smerte. Key smilede tilfreds.

”Pas på min baby, nu hvor du skal dele værelse med ham, okay?” sagde Key da med et koldt blik, imens han så på Jonghyun. Han trak sig straks lidt væk fra min umma.

”H-Hvad?! Jeg passer altid på ham!” sagde Jonghyun.

”Du ved godt, hvad jeg mener, pabo! Jeg vil ikke have, at du skader min baby, fordi du ikke kan styre dine sindssyge lyster!” udbrød Key med en vred stemme. Mine kinder blev straks røde, og Jonghyun havde et meget overrasket ansigtsudtryk.

”O-Okay,” sagde Jonghyun og rejste sig fra sofaen, imens han gik mod sit værelse, i forvirring. Jeg skulle lige til at gå efter, jeg var ikke så vild med, at være alene med min umma, men jeg nåede ikke at gå, før jeg var fanget i fælden. Key holdt omkring min hånd, helt blidt, hvorefter han rettede sine øjne mod mig.

”Du er heldig, Tae,” sagde han så. Jeg så på ham med et blik, der var en smule forvirret.

”Wae?” mumlede jeg. Key smilede varmt til mig.

”Du er heldig, fordi du har Jonghyun, og fordi han elsker dig så meget,” sagde Key. Jeg kunne mærke, at mine kinder blev røde. Jeg forsøgte at se lidt væk, men det lykkedes ikke. I stedet, kunne jeg ikke lade være med, at smile. Jonghyun elskede mig.

”T-Tak, umma…” sagde jeg forsigtigt. Key gav da slip på min hånd og aede blidt mit hår.

”Sig til hvis han skader dig, så skal jeg nok dræbe ham, okay?” spurgte Key med et uskyldigt smil, hvorefter han gik tilbage mod sit værelse. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af det. Han var stadig min umma.

____________

 

A/N:

A-pa : Av.

xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...