Let me be forgiven but not forgotten

Adelaide Stevenson lever et f**king perfekt liv. Og hun hader det. Hendes mor styrer jo totalt ALT! Egentligt er Adelaide den stille og rolige pige, med en drøm om, at komme ud at rejse. En dag for hun nok. På trods af at hun kun er 14, hæver hun sine alle sine penge i forskellige valutaer og stikker af,med sin elskede guitar, for at opleve verdenen.

3Likes
5Kommentarer
3156Visninger
AA

9. Koncert, shopping og en date

Vi var ankommet til vores hotel klokken 8 i morgen ret trætte, så vi gik direkte i seng. Vi stod op ved 12 tiden og gjorde os klar til koncert, eller det vil sige Viola gjorde. Hun tog skulle have lilla T-shirt med Justin Bieber på med sort nederdel og lilla ballerinaer. Hendes brune hår satte hun i en fletning til siden og hun lagde et tyndt lag makeup. Jeg besluttede mig for at matche hende lidt, så jeg tog en nederdel magen til hendes på med en neutral rød T, sort opsmøget kunstlæder jakke og røde converse, en fletning magen til hendes og bare lidt mascara. Så gik vi på cafe og fik frokost. Så var vi i Eiffeltårnet og lidt rundt for at se Paris, fik en is og tog så metroen til det sted koncerten blev holdt. ”Jeg skal altså på toilet,” grinte Viola på italiensk da vi var kommet ind. Så brugte vi noget tid på at finde et toilet. Da vi så kom ud kunne vi ikke finde tilbage til scenen. Vi endte til sidst med hvad vi gættede os til var backstage. ”Hey! Hvad laver i her? I må altså ikke være her,” var der en mand der sagde. ”Det er Scooter Braun, hans manager,” hviskede Viola til mig. ”Undskyld. Det var en fejl. Hvordan kommer vi ud herfra? Helst inden Justin ser os,” rynkede jeg på panden. For sent. Han kom gående ud af en dør sammen med Ryan i samme sekund som Scooter pegede og sagde: ”Den vej!” ”Tak! Vi smutter,” sagde jeg og trak Viola med mig. Så snart vi kom ud stak jeg i løb op mod der hvor vi havde siddepladser, Viola kom efter mig. ”Kylling!” drillede hun da vi fandt pladserne. Jeg kiggede tilbage hvor vi kom fra og så en hættetrøjeklædt person forsvinde tilbage af den. Koncerten gik i gang og alle stod op og skreg nu. Bortset fra mig og nogle andre der var blevet lokket med af veninden. Jeg sad med min iPhone og spillede, mens jeg hørte og sang med på koncerten. ”Du er skør,” grinte Viola ned til mig som jeg sad med benene på sædet foran mig, iPhone oppe i hovedet og munden kørende. ”Du der!” var der pludselig en stemme der sagde. Jeg kiggede mig rundt og opdagede det var mig der blev talt til. ”Følg med.” Jeg prikkede Viola på ryggen og gjorde tegn mod dem og fulgte med dem. De førte mig med backstage og til en sceneudgang. Jeg forstod ikke hvad jeg skulle, men jeg havde hørt noget med en eller anden pige der kom med på scenen under One less lonely girl eller noget. Efter noget tid blev jeg skubbet på scenen. Det var rigtigt nok One less lonenly girl der havde været på lidt tid. Det vidste jeg fordi jeg delte værelse med Viola. Justin fik rakt en buket, som han dansende gav mig og dansede derefter lidt rundt om mig hvorefter han til sidst lagde armen rundt om mig og kyssede mig på kinden og førte mig ud.”Bliv her til jeg er færdig! Du vover at smutte,” beordrede han. Jeg kiggede mig omkring. ”Jeg må indrømme jeg misunder dig dette. Og hvordan kunne du gætte jeg ville prøve at smutte? Må jeg ikke godt lige hente Viola herind? Jeg lover at stå præcis her når du kommer ud,” grinte jeg. ”Okay, vagterne kender dig efterhånden,” grinte han tilbage og smuttede ind igen. Jeg smuttede ud og hentede Viola. ”Er du sikker på at han ikke er fuldkommen skudt i dig?” spurgte hun. Normalt snakkede og snakker Viola og jeg engelsk sammen, men nu kunne vi være sikre på at italiensk var privat, så det var det vi talte. ”Hvorfor skulle han det? Jeg er jo bare en lille gadepige?” svarede jeg chokeret. ”Gud! Du er selv forelsket i ham!” udbrød hun. ”Neej… Måske… Jeg ved det ikke,” sagde jeg. Det havde jeg aldrig tænkt over før. For ja, Justin var lækker, han var sød og sig selv, musikalsk og så bragte han flere følelser frem end nogen anden dreng. Ikke kun positive, men lige så meget negative. Han irriterede mig på en eller anden måde, men det var nok meningen. Han havde ligesom noget og hallo? Han var kendt og ønsket af de halvdelen af hele jordens piger, det gjorde at han ikke lige var noget for mig, men det kunne jeg egentligt ikke helt styre. ”Love is something you can’t control. When the ball is thrown it starts to roll,” sang jeg for mig selv. Viola smilede tilfredst.  Nu kom han igen. “Vent her 10 minutter mere!” sagde han hurtigt. Ryan kom hen og snakkede med Viola og Scooter kom hen til mig. ”Jeg vidste ikke i kendte Justin,” grinte han til mig. ”Kendte er nok også meget sagt. Jeg har mødt ham et par gange. Han redede mig på en måde ud af knibe her i foråret. Siden da er det som om vi bare bliver ved med at støde sammen,” mumlede jeg. ”Var det dig han hjalp væk fra nogle drenge? For så har han ikke rigtigt glemt dig siden. Han fortalte han havde hørt dig synge,” sagde Scooter interesseret. ”Ja, altså musik er mit liv. Jeg ved bare ikke om jeg er god nok,” svarede jeg. ”Må jeg ikke høre?” spurgte han stadig interesseret. Eftersom jeg er vant til at synge bare sådan lige, genere det mig aldrig at jeg står et larmende eller lignende sted så jeg sang et vers af min egen Don’t. ”Jeg kan godt forstå du er svær at glemme. Hvis i bliver ved med at støde på hinanden så bed Justin om at tage dig med i studiet en dag,” sagde han og gik igen. Nu kom Justin ud igen. Han havde været i bad og skiftet. ”Jeg har 2 spørgsmål jeg altid glemmer at stille dig. Det ene er: Må jeg få dit nummer?” Han rakte sin iPhone frem mod mig. ”Ja,” sagde jeg og tastede nummeret ind. ”Det andet er: Kunne du tænke dig at gå ud en aften?” spurgte han. Jeg kunne mærke den panik der altid bredte sig når en dreng spurgte mig om det. ”Med dig? Hvornår skulle det være?” spurgte jeg. ”Er du i Paris i morgen?” spurgte han. ”Ja,” svarede jeg. ”Hvad med der?” spurgte han. ”Øhm… Jeg,” længere nåede jeg ikke. ”Det kan hun godt! Undskyld, men du får intet fornuftigt svar ellers,” afbrød Viola. Han grinte bare, mens jeg kiggede chokeret på hende. ”Skulle vi ikke til modeshow?” spurgte jeg. ”Dårlige undskyldninger! Nej for helvede! Min pige, det her er et valg, som jeg har taget for dig!” grinte hun på italiensk. Jeg trak på skuldrene. ”Skriver du ikke bare, hvornår vi skal mødes?” smilte jeg. ”Jo. Skal jeg køre jer hjem? Paris er ikke det bedste sted for piger en sen aften,” sagde han. ”Nej, springer over i dag. Jeg er jo vant til det miljø, så du skal ikke bekymre dig for os,” mumlede jeg.”Så ses vi i morgen,” smilte han og krammede mig. ”Ja. Viola! We’re out!” kommanderede jeg grinende. Vi tog igen metroen hen til vores hotel. ”Tænk at du skal på date med Justin Bieber. Bare det at du skal på date. Du har ikke datet siden Alexandro vel?” kvidrede Viola. ”Nej, men mit største problem bliver tøj,” mumlede jeg. ”Intet problem. Vi skal jo shoppe hele dagen i morgen. Men find lige ud af hvad dresskoden er,” sagde hun før vi lagde os i vores lækre senge. Vi stod op halv 10 og spiste brunch i hotellets restaurant. Det var ret varmt så vi trak begge i cowboyshorts og converse og opsmøget skjorte. Lyder ens, men var det overhovedet ikke. Hendes var en blomstret, mens min var skovmands. ”Jeg har kun været her en måned før, men jeg tror jeg ved hvor de bedste shoppingsteder er,” sagde jeg da vi stod i metroen. Midt i metroen begyndte min sms-tone. ”Dudududdudu, jeg er her også,” sang min egen stemme grinende på dansk. Den var optaget i foråret med Stasia og jeg havde lovet at den skulle være min sms tone indtil vi sås igen. Alle kiggede mærkeligt på mig, men jeg grinte bare. #For foden af Eiffeltårnet kvart i 7 – Justin# #Fint! Dresskode? – Addie # #Gerne pænt, men det er du altså altid <3# #Hehe! Nu flirter du og i lige måde. Må smutte, skal shoppe# ”Hallo? Var det Justin?” spurgte hun. ”Jep, vi skal forbi en kjolebutik Jeg tror det her er det bedste sted,” svarede jeg. ”Wow! Det her er godt gået!” sagde hun da vi kom ind på en plads fyldt med butikker. ”Der er flere derovre,” pegede jeg. Vi gik straks i krig med dem. Vi havde begge ret mange penge, så tænkte ikke på det. ”Nu skal vi altså kigge på date outfit,” sagde Viola da klokken var ved at være halv 5. I det samme så jeg i vinduet en fantastisk rød kjole. ”Kom!” udbrød jeg og vi gik ind og prøvede den. Den sad perfekt og var fantastisk. Den var stropløs og sad helt tæt ned til hoften hvor den gik ud, ved hjælp af et skørt under og stoppede så 15 cm over knæet. Eneste pynt var en enkelt rynke i stoffet der snoede sig fra under det ene bryst ned til hoften. Så gik vi i en skobutik. ”Hvad med dem her?” spurgte Viola og rakte mig et par sorte stiletter. ”Nej, han er kun 2 cm højere og du ved jeg ikke kan lide at være højere end min date,” sagde jeg og fik så øje på nogle røde snørresko, med kun 2 centimeters kilehæl. Dem købte vi så. Så tog vi hjem og jeg gjorde mig klar. Først bad, så makeup: bare lidt mascara, rouge og lipgloss, så hår: Det forreste fra hver side trukket om bag i og så kjole og sko. ”Der mangler noget!” sagde Viola da hun så mig og rodede i sin kuffert. ”Her,” sagde hun og rakte mig nogle hængeøreringe med rubiner i et sindrigt system. ”Tak,” smilte jeg og tog mine små diamantøreringe ud og tog dem i. ”Hvor er jeg bare misundelig!” udbrød hun. ”Endnu en gang tak,” grinte jeg og krammede hende. Jeg fandt min røde håndtaske og puttede hvad jeg kunne forestille mig at komme til at brug i. ”Vi ses! Godt modeshow!” råbte jeg og gik. Vi boede kun 300 meter fra Eiffeltårnet. Nogle fyrre piftede af mig men jeg sendte dem et gennemsyret dræberblik, hvilket fik dem til at lukke munden. ”Hvis man ikke bliver skræmt væk af det der ved jeg ikke hvad man skulle blive skræmt væk af,” sagde en stemme og jeg vendte mig om og kiggede direkte ind i Justins brune øjne. Han kiggede op og ned af mig. ”Wow! Du er gudesmuk!” udbrød han selvsikkert. ”Tak,” rødmede jeg. Det var ikke ret tit jeg rødmede, da jeg er svær at gøre forlegen, men nu gjorde jeg. ”Du ser nu heller ikke værst ud selv,” tilføjede jeg. Han havde jeans og hvid T-shirt med vest ud over og sneakers. Han åbnede en bildør for mig. ”Skynd dig! Jeg vil gerne undgå paparazzi,” opfordrede han. Justins synsvinkel Jeg kom kørende og så hende straks for foden af Eiffeltårnet. Hun stod med ryggen til og sendte nogle fyrre et dræberblik. Jeg hoppede ud og kommenterede hurtigt hendes dræberblik. Jeg kiggede ned ad hende. Hun var virkeligt smuk! ”Wow! Du er jo gudesmuk!” kunne jeg ikke lade vær med at udbryde. Hun rødmede, sagde tak og tjekkede mig hurtigt ud. ”Du ser nu heller ikke værst ud selv,” smilte hun. Jeg kom pludselig i tanke om at der i dette minut kunne være tusinder af paparazzis der kunne spotte mig og åbnede derfor bildøren for hende. Vi kørte lidt i stilhed. Jeg skævede over til hende. ”Du ligner en rose,” smilte jeg. Hun grinte bare. ”Rose er faktisk mit mellemnavn, men jeg bruger det aldrig fordi jeg aldrig rigtigt har følt mig som en,” grinte hun. ”Må jeg gerne kalde dig det?” spurgte jeg da jeg syntes det passede godt til hende. Hun tænkte lidt over det. ”Okay. Men hvor skal vi egentligt hen?” spurgte hun. ”Her,” sagde jeg og sprang ud for at åbne døren for hende. ”Italiensk?” spurgte hun. ”Jep, jeg fortrød jeg ikke inviterede dig ud i Italien, så jeg tænkte at hvis vi tog på italiensk ville det være ligesom, hvis jeg havde gjort det,” grinte jeg. ”Er du sikker på du ikke har taget skade af alle de skrigende piger?” drillede hun. ”Helt sikker! Kom nu!” sagde jeg og trak hende med ind. ”Bieber,”sagde jeg hurtigt til en tjener, som viste os ind i et rum. Hun kiggede rundt. ”Næsten som om man er tilbage på Rosas,” smilte hun. Jeg trak en stol ud og holdte den for hende. ”Grazie,” smilte hun stort. Tjeneren rakte os hver et menukort. ”Klar til at bestille?” spurgte jeg efter noget tid. Hun nikkede. Jeg bestilte på hurtigt fransk. ”Hvad skal du have?” spurgte jeg hende. I stedet for at kigge på mig og sige hvad hun skulle have kiggede hun på tjeneren og bestilte på lige så hurtigt fransk. ”Jeg havde glemt du også talte fransk,” grinte jeg. ”Jeg har ikke slidt 3 år uden grund,” spillede hun fornærmet. ”Nej, du har vel kun slidt det første år og så bare pudset finesser de 2 andre,” drillede jeg. Jeg vidste allerede at hun havde et sprogøre der var svært at slå. ”Hvordan kunne du vide det?” himlede hun grinende. Derfra snakkede vi bare om alt mellem himmel og jord. ”Hvordan kunne det lade sig gøre?” spurgte jeg da hun fortalte at hun havde bestået den eksamen hun stak af fra med rigtigt gode karakterer. ”Aner det ikke. For det meste var jeg ekstremt heldig og nu har jeg jo også læst en del sidste vinter” trak hun på skuldrene. ”Læser du meget?” spurgte jeg. ”Når jeg er et sted med bøger og har tid så… ja så er det eneste jeg laver spille musik, høre musik og læse. Lidt nørdet,” grinte hun. ”Hvad hører du af musik? Jeg ved du i hvert fald ikke hører mig,” smilte jeg. ”Jeg hører en del Adele, gerne mere rocket også som Paramore og Evanescence og så nogle mindre kendte,” svarede hun seriøst. ”Hvad er den mest afspillede sang på din iPhone? Og hvorfor?” spurgte jeg. ”How to love. Lil Wayne, selvfølgelig. Den stikker lidt ud fra min normale musiksmag, men den minder om… Nej,” mumlede hun. ”Minder om hvad?” Jeg kiggede hende intenst ind i hendes dybblå øjne, som havde en slags smerte. ”Du kan huske jeg sagde jeg havde mødt værre, da du hjalp mig i foråret,” tøvede hun. Jeg nikkede. ”Jeg var i Tjekkiet og mødte en pige, der var stukket af ligesom mig. Vi kom ud i et sort område og en mand fik os op i et hjørne. Det var mig han ville have, det vidste vi begge. ’Nægt. Hvis han stikker dig en, slår du igen og stikker af, jeg kan klare det her,’ hviskede den anden pige til mig. Hun var stukket af fra sin far, som også voldtog hende. Han gjorde som forudsagt og jeg gjorde som hun sagde og stak af. Jeg har rigtigt dårlig samvittighed og jeg ved ikke hvordan det gik hende, men den sang minder mig om hende,” fortalte hun alvorligt. Jeg kiggede undersøgende på hende. Hun havde virkelig været ude hvor ikke mange andre kom. ”You had a lot of crooks tryna steel your heart,” begyndte jeg. Jeg havde coveret den sang. Hun stemte i med sin klokkeklare stemme og så sad vi og sang. Det var virkeligt mærkeligt, men vidunderligt. ”Hvad med dig? Hvilken er øverst på din egen?” og så snakkede vi musik. Vi snakkede længe. ”Vil du med ud at gå?” spurgte jeg da vi havde siddet længe og bare snakket. Hun nikkede og vi fortsatte snakken hele vejen. Vi gik op mod Triumfbuen. Da vi kom op på Triumfpladsen, sukkede hun tungt. ”Her boede jeg 1 måned. Folk var fantastisk søde. Jeg brugte det meste af tiden på at rende rundt og synge. Kom!” sagde hun. Paris var næsten mennesketomt på nuværende tidspunkt. Hun stillede sig midt på pladsen. “ In my beginning there was nothing. So empty in the space between And you came in, turned the lights on. And created what it's came to be. Before I pluck your wings, cover me. Please spread your wings, cover me and promise this if I die before I wake, oh promise this, take a time to say your grace. On your knees you pray for me Promise this, be the last to kiss my lips Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Déployer les ailés .Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette Plumerai les ailés. Though I'm walking through the shadows, You are with me and you comfort me,Lay me down now, time for sleeping. But before that, would you miss on me? Before I pluck your wings, cover me. Please spread your wings, cover me and Promise this if I die before I wake, oh. Promise this, take a time to say your grace. On your knees you pray for me. Promise this, be the last to kiss my lips Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Déployer les ailés. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette Plumerai les ailés. By a thread we're hanging on. In the hope you don't let go. If you ever leave me.Know I wanna go with you. Promise this if I die before I wake, oh. Promise this, take a time to say your grace. On your knees you pray for me. Promise this, be the last to kiss my lips. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Déployer les ailés. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Alouette, -uette, -uette. Plumerai les ailés. Alouette, déployer les ailés. Alouette, plumerai les ailés,” sang hun. “Hvorfor er der ikke flere af dig?” spurgte jeg grinende. ”Hvad mener du?” spurgte hun smilende. ”Du er overhovedet ikke nervøs, om du så har en popstjerne stående ved siden af dig,” smilte jeg. ”Jeg har bare accepteret at det ikke er hele verdenen der kan lide mig. Skal vi ikke gå tilbage til bilen? Det er lidt koldt” grinte hun. ”Fryser du?” spurgte jeg. ”Lidt,” svarede hun. Jeg lagde armen om hende. Hun himlede men sagde ikke noget. ”En god ting ved dig er så at du ikke er genert,” sagde hun i stedet. ”Jamen tak! Jeg har været det engang, men jeg må indrømme det svært at blive nu,” grinte jeg. Det var virkeligt dejligt at gå så tæt på hende og kunne dufte hendes duft. Om jeg var faldet for hende? Nej da! Kun 100% Vi gik i stilhed. ”Skal jeg køre dig hjem?” spurgte jeg, da vi steg ind i bilen. ”Må du gerne. Vi bor på hotel Eiffel,” svarede hun og gabte. ”Er du træt Shawty?” spurgte jeg og tog mig selv i hurtigt at ae hendes kind. ”Mhh… Hvad kaldte du mig lige?” gabte hun, mens hun lænede sig tilbage i sædet. Jeg smilte for mig selv. ”Shawty… Det er alle søde ord til en pige,” sagde jeg. Hun drejede træt hovedet og sendte mig et du-er-ovre-grænsen-blik, mens hun svagt rystede på hovedet. ”Vi er der nu Rose,” informerede jeg. ”Tak for i aften Just,” sagde hun og kyssede mig på kinden. Jeg kunne mærke det hun havde rørt min kind flere timer efter. Jeg kørte tilbage på mit eget hotel. Jeg listede ind, da jeg troede Ryan sov. Der kunne jeg vidst godt tro om igen. Han sad og så film. ”Hvordan gik din date? Jeg gætter på den gik godt nu du kommer så sent,” spurgte han stadig mest optaget af skærmen. ”Det gjorde den,” sagde jeg helt trist. ”Hey! Hvorfor trist?” udbrød Ryan. ”Hun tager tilbage til Italien i morgen og vi tager videre i overmorgen. Så har jeg først tid til efteråret og der ved jeg ikke hvor i verdenen hun er,” sukkede jeg. ”Hey man! Det skal nok gå,” sagde han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...