Let me be forgiven but not forgotten

Adelaide Stevenson lever et f**king perfekt liv. Og hun hader det. Hendes mor styrer jo totalt ALT! Egentligt er Adelaide den stille og rolige pige, med en drøm om, at komme ud at rejse. En dag for hun nok. På trods af at hun kun er 14, hæver hun sine alle sine penge i forskellige valutaer og stikker af,med sin elskede guitar, for at opleve verdenen.

3Likes
5Kommentarer
3143Visninger
AA

17. Fødselsdag

”Hej Justin! Tillykke med fødselsdagen!” sagde værten. ”Tak,” smilte Justin. ”Du bliver jo 18 nu. De fleste skal først til at tænke udannelse, men du har allerede udrettet mere end en del voksne mennesker. Hvordan er det?” spurgte værten. ”Ja altså jeg er jo fuldt tilfreds med min karriere som sådan, men jeg kunne nu også godt tænke mig at læse. Det er fedt at vide man har udrettet noget og ikke bare har siddet og ventet på man bliver voksen,” svarede Justin. ”Du er jo ikke den eneste der har fødselsdag i dag, vel?” smilte værten lumsk. ”Nej, det ville være trist hvis jeg var det,” drillede Justin. ”Tænker du ikke på en bestemt person? For det gør vi nemlig. Og vi har nogle små ting vi gerne vil diskutere med dig og den anden, så her mine damer og herrer, hele vejen fra London! Addie Stevenson,” grinte værten. Jeg gik ind og krammede værten. ”Nå ups! Vi mangler en stol,” udbrød værten. ”Det gør ikke noget. Jeg sidder bare på Justin,” grinte jeg. ”Addie du har også fødselsdag i dag. Tillykke!” sagde værten så. ”Tak,” smilte jeg. ”Justin er du sikker på vi ikke skal have fat i en stol til?” spurgte værten. ”Ja,” grinte Justin. ”Nå, men som sagt har jeg noget jeg gerne lige vil diskutere med jer,” drillede værten. ”Ja, kom nu med det,” kommanderede jeg for sjov. ”Okay det er jeres egen skyld,” grinte værten. ”Er der noget mellem jer?” ”Nej, vi er bare rigtigt gode venner,” sagde Justin hurtigt og jeg nikkede bekræftende. Det var sådan vi gjorde det. ”Nå så det siger i? Nu vil jeg lige vise nogle billeder, så får vi at se,” fortsatte værten i det drillende. De dukkede en masse billeder af mig og Justin op. På alle holdt vi enten i hånden, krammede, ja der var endda et hvor vi kyssede. ”Mener i stadig det samme?” grinte værten. Jeg strakte mig tilbage og Justin lagde armene om mit liv. ”Justin er du sikker på vi ikke skal fortælle det nu?” hviskede jeg ind i hans øre for sjovt. Vi havde hele tiden aftalt at når vi nåede til det punkt ville vi sige det og hvis jeg endelig skulle gøre det hemmeligt ville jeg hviske på fransk, da jeg var udmærket klar over at jeg havde mikrofon på. ”Fortælle hvad?” spurgte værten og lænede sig frem. ”Du lover ikke at sige det til nogen?” spurgte Justin grinende og kiggede sig omkring, som om han skulle fortælle en kæmpe hemmelighed. ”Hun er min smukke kæreste,” næsten hviskede han. Der blev piftet. ”Rock girl with pop guy!” var der en der råbte. Den kommentar grinte jeg af. ”Tak den der råbte det!” grinte jeg. Resten af dagen brugte Justin og jeg bare sammen. Han gav mig den smukkeste halskæde. Ikke noget stort bare en sølvkæde, med et lille rubinhjerte i enden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...