Let me be forgiven but not forgotten

Adelaide Stevenson lever et f**king perfekt liv. Og hun hader det. Hendes mor styrer jo totalt ALT! Egentligt er Adelaide den stille og rolige pige, med en drøm om, at komme ud at rejse. En dag for hun nok. På trods af at hun kun er 14, hæver hun sine alle sine penge i forskellige valutaer og stikker af,med sin elskede guitar, for at opleve verdenen.

3Likes
5Kommentarer
3152Visninger
AA

30. Far?

Vi var tilbage i England. Det var aften. Jeg sad i biblioteket og læste, mens Rose løb rundt og legede, hun skulle snart i seng. Det ringede på døren. ”Jeg åbner!” sang Rose. Jeg gik ud for at se hvem det var. Jeg kiggede chokeret da jeg så hvem det var. Det var Justin. Han sad på knæ og snakkede. ”Hvor gammel er man så?” spurgte han. ”4 år!” svarede Rose stolt. ”Hvad hedder du?” ”Jeg hedder Justin,” Jeg afbrød. Justin skulle vide det før Rose. ”Nå tøsen! Har du noget imod at finde dit nattøj? Med mindre dig og John har væddet på at du ikke skal sove i nattøj i en uge,” smilte jeg. ”Det har vi ikke mor, men jeg er lige ved at snakke med ham her,” forsikrede hun. ”Jamen du skal have nattøj på nu, så du er frisk i morgen. Jeg snakker bare videre,” sagde jeg. Hun løb af sted. Jeg kiggede på Justin, som kiggede efter Rose, der smækkede sin værelsesdør efter sig. ”4 år siden,” mumlede jeg og vendte rundt. ”Te? Kaffe?” spurgte jeg. ”Kaffe tak,” sank Justin. ”Hvis er hun?” ”Det var man aldrig,” undveg jeg og lod en tåre trille ned ad kinden, glad for at Justin ikke kunne se det. ”Så passer det altså… Det de sagde med at du var mig utro?” spurgte han mere hårdt. Jeg sank dybt. ”Justin, hun hedder Rose. Hun er din,” sank jeg. ”Hvad?” udbrød han. Jeg vendte mig om. ”Hun er din,” sagde jeg. ”Hvorfor sagde du ikke noget? Da jeg fandt din seddel tog jeg til England, så snart jeg kunne. Jeg kiggede alle steder jeg troede du kunne være. Endda hjemme ved Kirsteen og Paul. Hun sagde du var taget til Danmark fordi din farmor var død. Jeg prøvede din farmors lejlighed, men der åbnede din søster, som var sikker på du tog til Italien. Så tog jeg til Italien. Jeg prøvede at lokke ud af Viola hvor du var men hun var for en gang skyld fuldkommen tæt. Der besluttede jeg mig så at gøre som du havde skrevet på sedlen. Jeg kunne ikke rejse rundt, som en eller anden syg pop musiker og glemme alt om mit arbejde. Mit liv fortsatte så godt det kunne uden dig. Indtil jeg så dig på løberen den aften. Der slog det klik. Jeg spurgte en af dine medspillere om din adresse og fik den. Nu har jeg altså fået en datter,” fortalte han frustreret. Jeg lod en hånd glide gennem hans hår, som jeg altid har gjort. ”Undskyld Justin, men jeg kunne ikke mere i det liv. Det var som at skulle pakke en lillebitte kuffert og så ikke kunne tage det vigtigste med.  Der var bare ikke plads,” forklarede jeg. ”Mor, du sagde min far hedder Justin. Er det der så min far?” spurgte Rose med en meget lille stemme. ”Ja skat. Det er det,” sagde jeg roligt. Hun stirrede på Justin som smilende satte sig på knæ foran hende og krammede hende. ”Er der en der skal i seng nu?” spurgte han og tog hende op og puttede hende. ”Jeg må nok hellere til at hjem,” sukkede han da han kom tilbage. Jeg sad igen på biblioteket og læste. ”Hm… Jeg skal til forældremøde på hendes skole i morgen. Det kunne være du ville med? Hvis du altså vil have noget med hende at gøre,” svarede jeg og kiggede op. ”Selvfølgelig vil jeg have noget med hende at gøre. Hvis jeg må,” sagde han. ”Hun er lige så meget din som min. Men regner du med at komme?” spurgte jeg. ”Selvfølgelig, hvornår er det?” sagde han. ”Klokken 16,” svarede jeg. ”Jeg har en sangtime lige før, men jeg skal nok komme,” smilte han. Jeg gik over og krammede ham

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...