Let me be forgiven but not forgotten

Adelaide Stevenson lever et f**king perfekt liv. Og hun hader det. Hendes mor styrer jo totalt ALT! Egentligt er Adelaide den stille og rolige pige, med en drøm om, at komme ud at rejse. En dag for hun nok. På trods af at hun kun er 14, hæver hun sine alle sine penge i forskellige valutaer og stikker af,med sin elskede guitar, for at opleve verdenen.

3Likes
5Kommentarer
3116Visninger
AA

1. Tvungen konfirmation og mit liv før

Den her dag var vigtig for mit liv. Den hjalp mig i hvert fald godt på vej til, at gøre som jeg gjorde. Jeg ville måske også have fået et godt liv, hvis jeg var blevet, men jeg ved ikke rigtigt. Jeg er glad for at jeg gjorde, som jeg gjorde og gider ikke tænke på hvad nu hvis. Her er så starten på mit rigtige liv: Jeg smilte falskt rundt til folk omkring mig. Kun Anastasia kunne se det ikke var rigtigt. ”Godt du prøver!” hviskede hun til mig. Det her blev regnet for, at være min fest, men hvad havde jeg bestemt. Var kjolen måske den smukke røde jeg selv havde valgt? Eller maden kinesisk? Nej, kjolen var hvid og maden var steg. Det havde mor bestemt min, min egenrådige mor, der altid forventede det maksimale. ”Men Addie skat… Den skal være hvid,” havde hun sagt da jeg viste hende kjolen og sendte mig blikket, som styrede mit liv. ”Javel mor,” sagde jeg træt. Jeg gad ikke gøre modstand. Jeg var sådan set også fuldkommen ligeglad. Det var ikke mit valg, at jeg skulle konfirmeres. At skulle fejre at man havde sagt ja til en eller anden, jeg knapt vidste om jeg troede på. Jeg havde fulgt godt med i konfirmandundervisningen, men jeg havde overhovedet ikke fået svar på noget. Diskussionen om overhovedet, at skulle kom diskusionen om fest, så diskussion om gaver. Jeg vandt ingen af dem. ”22550 kroner, en ny MacBook, en ny guitar og et spejlreflekskamera,” sagde min søster, en tro kopi af min mor, udvendigt og indvendigt. Spejlreflekskamera og MacBook? Jeg undrer mig stadig over de gaver. Jeg brugte knapt nok det digitale jeg havde og jeg havde allerede en Mac, godt nok en ældre model. Det samme med guitaren, men min gamle var indrømmet nok slidt op. Okay, ja jeg fik nok temmelig dyre gaver. Guitaren var af et rigtigt godt mærke, men mine forældre havde og har røven fuld af penge. Min far var direktør for et kæmpe firma og min mor stjerneadvokat. Arbejdede 24/7, og havde alligevel tid til at styre mit liv. Specielt min mor. Jeg skulle være god til alting, få gode karakterer og så videre og samtidig være midtpunkt. Jeg var allerede dengang god til sprog og på den skole jeg gik på valgte man selv hvilke fag man ville have til en vis grad, når man kom i de større klasser. Det vil sige, at jeg var endt med dansk, engelsk, fransk, tysk, samfundsfag, geografi, drama og musik. Spørg mig ikke hvordan samfundsfag og geografi kom ind, nok i fordi jeg insisterede på musik. I alle fag fik jeg på trods af meget besvær topkarakterer og i drama også altid hovedrollen. Udover hovedrollen var jeg overhovedet ikke midtpunkt, hvilket irriterede min mor for groft. Jeg havde kun en veninde, Anastasia, selvfølgelig og det var nok til mig, for hallo? Der var ikke tid til det, med lektier, klaver, sang og i længe i alt hemmelighed guitar. Ja, jeg havde ikke fået lov til, at spille guitar. Det er kun fordi min fars sekretær er min rigtigt gode ven og ham der står for at betale alt der har med mig og min søster at gøre. Jeg bad ham lyve om at de ekstra penge til musikskolen var ekstra klavertimer, men en dag blev det busted. Min far syntes om det, så jeg fik lov at forsætte, på trods af mange protester fra mor. Men, altså jeg havde temmelig opfyldt i hverdagen med musik og skole, så jeg havde egentligt ikke tid til at hænge ud med snobber, som dem min mor ville have mig til at snakke med. Ja, altså på overfladen var alting fint. Men gravede man ned i mit liv, var det hæsligt.  Jeg smilede igen falskt rundt til hele salen, i min hvide kjole og stak til min steg.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...