Dragon blood

Et sted i det magiske land Bellathor lever den 14-årige Freya. Hun kommer fra en stamme ved navn Ducateur som står sammen med dragernes rige. Hvert væsen i Ducateur-klanen har en forbindelse til en race drage hver. Freya har fået tildelt Parva-dragerne af Gudinden. Parva-dragerne kan ikke bruges til krig og derfor regnes de og Freya for ingenting. Da en mørk ånd kommer til Bellathor får alle dog det modsatte at se. -Ordforklaring kommer senere!

42Likes
45Kommentarer
2632Visninger
AA

1. Pinsler

"Freya!" Ayla kom ind i det lille rum som blev kaldt Freya's værelse. Det bestod af et træbord, en træskammel, og en seng af træ. Sengen var som alle andre senge fyldt med halm som var dækket af et tæppe strikket af uld. Oven på tæppet lå en nyligt vågen Freya som brokkede sig over moderens vækning. "Freya kom nu! Høvding Thor sidder ved spisebordet!" Det fik Freya til at vågne med det samme. "Hvad?!" hun råbte næsten og derfor tyssede Ayla på hende. Freya ignorerede hende bare og fortsatte. "Hvad laver han her?! Han har intet at gøre her!" Ayla kiggede anklagende på hende. "Freya...For det første er han din far og for det andet er han stammens høvding! De fleste kan kun drømme om at være høvdinge datter." "Han er jo slet ikke som alle tror! Han er slet ikke så god og rar som alle påstår! Han er en idiot!" Ayla var forskrækket over Freya's udbrud og stirrede bare forbavset på hende i nogle sekunder. Hun rystede på hovedet og mumlede noget om at hun skulle tage tøj på og komme ud til Felix og høvding Thor om hun så ville det eller ej. Hun rejste sig op fra sengen og fandt en af de fine skind kjoler frem som landsbyen's bedste skrædder havde fremstillet af skind som hendes egen broder Felix en dag var kommet hjem med. Håret redte hun hurtigt igennem med den fine muslinge kam og og placerede guldsmykket med safiren i midten på hovedet. Da hun gik ud i spisestuen faldt høvdingens blik hurtigt på hende. Felix stoppede sin historie om engang han havde været oppe og slås med den farligste af hans Gudinde givne drager; Mortem. Mortem betød død og var ekstremt farlig. Han var en Periculosum-drage som var den tredje største race der fandtes. De stammede oprindelig fra en klippeø hvor de har levet i strid men efter at Felix var blevet tildelt sin "Styrke" -som det hed når nogen fik tildelt sin forbindelse til en dragerace af gudinden- var en gruppe fløjet af sted mod Bellathor og derefter havde Felix fået kontrol over dem. Nu levede de langs en klipperække ved havet som var indhegnet for at alle skulle vide hvilket farligt område de begav sig ind på. Efter Periculosum'mernes ankomst til Bellathor har Ayla været konstant bekymret for Felix' sikkerhed. Mortem's særlige evne er at den kan gøre dens modstander så sindssyg at de ved nogle tilfælde har begået selvmord. De fleste drage-krigere har stærke, store eller farlige drager. Undtagen lige Freya. Det er af den grund at hun og høvdingen ikke er så gode sammen. Freya's Styrke; Parva-dragerne er små og letskadelige. De bliver ikke mere end 30 centimeter lange og er højst 20 centimeter høje. Selvom de var små kunne de sagtens være stærke. Måske ikke ligeså farlige som Periculosum'merne eller Rex'erne som høvdingen havde. Selv Ayla's Styrke som var Callidus-dragerne. De var små og havde smalle hoveder. Deres forben lignede en slags lange og tynde arme som gik direkte ud fra kroppen og nærmest knækkede ved det der lignede en albue. De var ikke særlig farlige men utrolig snu og hurtige. De var også nogen af de mest intillegente drager der nogensinde var set. Felix bøjede hovedet let mens han kiggede på Freya som bare stod midt på gulvet og kiggede hen mod de tre som allerede sad ved spisebordet. Han hentydede at hun skulle neje for høvdingen som tegn på respekt men bevægelsen havde været så lille at hun formodede ingen andre havde set den. Hun nejede let og bukkede hovedet. "Høvding Thor, det glæder os at kunne dele vort hjem for en stund." Det hun sagde passede ikke. Det vidste de alle i den lille forsamling de havde lavet. Ayla og Thor var godt tilfredse med at hun viste respekt. Thor kunne være ligeglad med hvordan hun havde det inderst inde. Den sætning var bare noget fra den lov og ritual bog der stod på byens såkaldt bibliotek. "Som altid en glæde min datter." Thor sagde ordene uden det mindste tegn på sandhed, glæde eller nogen form for andet end had og afsky. Freya hastede hen og satte sig ved siden af Felix der sad over for høvdingen. På den måde sad hun så langt fra høvding Thor som overhovedet muligt. Dette fik Ayla som i samme øjeblik kom ud af køkkenet med et krus vand til at sætte sig ved siden af høvdingen. Det var tydeligt at hun var nervøs. Om det var over Freya's opførsel eller høvdingen vidste ingen -heller ikke hende selv. Efter at have velsignet brødet sad de alle lidt i tavshed og spiste det nybagte men allerede tørre brød. Freya fik i smug fundet ud af hvordan høvdingen helt præcist så ud. Det var jo ikke første gang hun så ham men det var længe siden hun havde set ham så tæt på. Selvom de sad halvanden meter fra hinanden. Det lange sorte hår var sat i to fletninger der hang ned over skuldrene. For enden var de bundet med en perlekæde hvori der hang en fjer. Om halsen havde han en drageklo fra Somnium Pessimus som i følge sagnet var den farligste drage nogensinde. I følget sagnet havde høvding Thor's fader bekæmpet dette væsen og overvundet det. Han havde derefter flået en klo ud som skulle være den samme som den høvding Thor nu har om halsen. Om det var sandt tvivlede Freya meget på. "Lidt vand høvding?" Ayla brød tavsheden med et spørgsmål Freya aldrig kunne finde på at stille. Han nikkede kort og så derefter på Freya. "Sæt dig. Lad datteren hente det og vise sin godhed." Freya skulle lige til at brokke sig da hun kom til at se på Ayla. Det bedende blik var både skræmt og overrasket. Hun havde aldrig set sin moder sådan før. Hun virkede altid så sikker, bestemt og rolig. Nu var hun nærmere panisk og rædselsslagen. Freya sukkede og traskede ud i køkkenet efter vand. Hun fandt et krus og gik hen til tønden. Det var regnvand de drak. Men det var ren luksus at de havde vand i deres hus. Ironisk nok havde det været en gave fra høvding Thor. I toppen af tønden løb et rør som gik ud af huset og sluttede næsten lige udenfor. Når det regnede blev vandet ført gennem røret og ned i tønden. Hun fyldte kruset til randen og gik ind med det igen. Høvding Thor tog imod kruset med noget der mest af alt mindede om et grynt. Freya havde mest af alt lyst til at løbe ud af lokalet og over til Parva-dragernes område. De var i det mindste taknemmelig over at hun var der. I modsætning til hendes såkaldte familie tænkte de over hvordan hun havde det. Felix begyndte at snakke om et eller andet som Freya ikke hørte hvad var. Ikke fordi det var noget stort tab for hende. Han fortalte alligevel altid det samme til alle. Efter et stykke tid bgyndte hun at blive godt træt af Felix' stemme og begyndte at planlægge hvordan hun ville kunne flygte uden at det blev opdaget. Hvis hun skulle hen til døren skulle hun forbi Felix, forbi høvding Thor og tværs over gulvet. Hun ville ikke kunne nå ud af døren inden Felix ville reagere. Han ville gøre alt for at indynde sig hos høvdingen. Han ville formentlig også selv blive høvding når Thor blev afsat eller jaget bort. Freya frydede sig lidt ved tanken om at folket ville kunne jage ham bort. Inden hun nåede at tænke over det var hun løbet ud i køkkenet."Freya!" Både Felix og Ayla kaldte på hende. Felix var tydelig vist vred. Hun ledte efter en måde hun kunne komme ud af huset på. Fodtrin kom tættere og tættere på køkkenet. "Freya sæt dig ned!" kommanderede Felix. Inde fra stuen kunne hun høre høvding Thor grine overlegent. "Har du ikke lært hende manere Ayla?" "J..jo selvfølgelig...Herre" "Tydeligvist ikke!" Høvding Thor råbte af Ayla nu. Det hele blev for meget for Freya. Hun stormede forbi Felix og ind i stuen og stoppede op lige foran Thor. "Lad dog for pokker hende være! Hun er jo ikke skyld i hvilket tåbeligt fjols du er!" Ayla rystede stille og forskrækket på hovedet "Øh herre hun mener det slet ikke" "Jo jeg gør så! Kan du ikke se hvilket fjols han er?!" Hun gik med hastige skridt hen mod døren og smækkede den efter sig. Freya satte i løb. Hen mod Parva'erne. Til det eneste sted i den her by hun kunne være nogenlunde langt nok væk fra Thor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...