The American Nightmare

Tilbage i 1990'erne, var det amerikanske reality program "The American Nightmare", det mest sete tv-program i USA. Lige indtil en ulykke indtraf, og den berømte vært, Kyle Geller, fik traumer for livet. I denne novelle følger vi Kyle Geller i hans psykolog terapi, hvor vi alle får et indblik af hvordan han oplevede sit helt eget mareridt, hvor en blot 9-årig pige blev slået ihjel ved en ulykke.

31Likes
24Kommentarer
2484Visninger
AA

2. Del 1

Han havde ikke selv været skyld i det. Han havde intet kunne gøre. Han havde befundet sig i baggrunden, ude af stand til at ændre på skæbnen. Dette var hvad folk mente og sagde umiddelbart efter den lille pige, Veronica Schäfner, faldt og styrtede flere meter ned fra en rampe under live programmet ”The American Nightmare” i 1996. Men værten selv, som så det hele på tæt hånd og som nu, flere år efter, stadig har traumer, mente noget andet. Han mente, at han kunne have reddet hende. Han stod flere meter fra hende da hun faldt. Ingen forstod den kendte værts skyldfølelse. Men var der i virkeligheden noget at forstå?

”Goddag igen, Kyle,” bød den rødhårede og smilende psykolog ham velkommen, da han trådte ind på hendes hyggelige kontor. Han gjorde et kort nik på hovedet, trykkede hendes fremstrakte hånd og fortsatte efterfølgende indenfor. Han blev henvist til den berømte stol overfor skrivebordet, hvor han uden et ord, satte sig ned på.

”Hvordan går det så? Har De fået tænkt over det vi snakkede om sidst? Med hensyn til skyldfølelsen,” begyndte kvinden på den anden side af skrivebordet, mens hun med et smil kiggede mere indtrængende på Kyle, som blot kiggede ned i den blanke bordplade. Han nikkede igen på hovedet, stadig uden at møde hendes blik.

Kyle var en mand i de begyndende halvtredsere, og kendt af over halvdelen af Amerikas befolkning. Han var berømt og pengepungen var ligeledes fyldt op, og derudover var han far til to drenge og en pige. Han var også gift. Om det var lykkeligt eller ej, hændte. Hans kone, et par år yngre end ham selv, havde aldrig lært at tackle den mand han var gået hen og blevet, efter ulykken på hans program for knap fem år siden. For ikke nok med at Kyle havde fået bestemte traumer for livet, så havde han også ændret sig. Fra at være den sjove og hjertelige far og ægtemand, var han i stedet blevet tilbageholden og mere forsigtig. Han havde i stor grad ændret sig. Og det, at hans egen kone ikke forstod ham, var nok det værste for ham. For hun, af alle, burde da kunne se hvilken smerte han gik igennem.

”Hun var kun ni år,” stammede Kyle sig langsomt frem til, mens han forsigtigt hævede blikket. Han kiggede ind i damens dybe, grønne øjne, som stod i dyb kontrast til hendes skrigende, røde hår.

”Kyle, du må give slip!” Hun lænede sig frem over bordet og greb hans hånd, som hun ivrigt holdte mellem sine. Hun fortsatte bitterligt: ”Du er ikke skyld i hendes død. Du kunne ikke gøre noget. Du må slippe skyldfølelserne, og ikke mindst hende!”

Men hun forstod intet. Det var der ingen der gjorde. For tabet af Veronica, en lille pige som Kyle ikke engang kendte, var ikke det eneste Kyle kæmpede med. Hun var blot en lille del af det, og faktisk hele grunden til at fortiden blev trævlet op.

”Lig dig nu herover på sengen Kyle, og lad mig så høre om ulykken én gang til. Hvad siger du til det?” smilte hun, og gjorde et kast med hovedet over mod biksen, som hun altid valgte at kalde en seng, bare for at gøre stemningen en del mere behagelig. Uden så meget som at tøve, rejste han sig adlydende op og gik tværs over gulvet, over i hjørnet og smed sine sko, hvorefter han lagde sig op på biksen med hovedet på puden.

Hun satte sig på en stol ved siden af, og kiggede gennemtrængende på ham, mens hun bad ham lukke sine øjne og fokusere.

Og det gjorde han. Han huskede det hele som var det sket i går. Travlheden, over den nye sæsonstart. Glæden, over at de for første gang nogensinde fik muligheden for at vise det live. Men tydeligst af alt, så huskede han skriget da Veronica faldt i døden, og hvordan den kogende sal med ét blev stille. Dernæst huskede han hvordan pigens pårørende kom løbende imod ham, begge uvidende og med tårer i øjnene. Det hele kørte rundt. Smerte, smerte, smerte. Og mere smerte…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...