Den lille fe


1Likes
1Kommentarer
1063Visninger

1. Den lille fe

Der var engang en lille fe, som hed Yrsa. Hun boede i kælderen under rådhuset i den store by. Yrsa var vant til larmen og osen fra bilerne. Den lille fe havde altid drømt om at se naturen og opfylde dyrs og insekters ønsker, så hun besluttede sig for at tage ud og se naturen. Inden hun tog af sted, gik Yrsa i gang med at pakke. Hun skulle bl.a bruge sit tryllestøv, telt, kort, tryllestav og sin store taske. Da Yrsa var blevet færdig med at pakke, tog hun af sted. Da hun havde gået et stykke tid, begyndte det at blive mørkt. Pludselig faldt hun over noget der stak ud. "Av!", lød det fra mørket. "Hvem er du?", spurgte Yrsa. En mørke stemme svarede, " jeg er hr.Ædderkop. Hr. Ædderkop havde nogle lange behårede ben. Yrsa var blevet træt efter den lange gåtur, så hun spurgte hr. Ædderkop, om hun måtte sove hos ham."Kom ind, kom ind, her er der masser af plads", sagde hr.Ædderkop. Næste dag skulle Yrsa videre. Men inden hun tog af sted, spurgte Yrsa hr.Ædderkop, om han ønskede sig noget. Hr.Ædderkop sagde, at han ønskede sig en lille bold. Wupti! Så kom der en bold. Hr. Ædderkop sagde tak for bolden, og begyndte at drible med alle otte ben. Nu kunne Yrsa gå videre. Da hun kom til skoven, fandt Yrsa en lille fin blomst. Hun undrede sig over, hvilken blomst det var. Men så lige pludselig kom der en stemme bagfra og sagde, "det er en anemone". Yrsa  vendte sig om. Det var fru Ugle. Fru Ugle havde det største vingefang og nogle meget flotte fjer. Fru Ugle spurgte Yrsa, om hvad hun lavede ude i skoven. Yrsa svarede, ”jeg vil ud og se naturen og opfylde dyrs og insekters ønsker”. Fru Ugle sagde, ”jeg har faktisk et ønske".” Hvad ønsker du?”, spurgte Yrsa. ”Jeg ønsker mig en stor mus, som jeg kan spise”, sagde fru Ugle. Wupti! Så kom der en stor fed mus. ”Tak”, sagde fru Ugle. Fru Ugle begyndte at spise sig tyk i mus. Og så kunne Yrsa gå videre. Yrsa var efterhånden begyndt at blive lidt småtræt. Hun havde ikke sovet så meget i nat hos hr. Ædderkop, og hun havde heller ikke fået så meget mad. Nu var det begyndt at blive mørkt, så Yrsa ville gerne slå lejr, så hun begyndte at tage sit telt op af sin taske og slå pløkkerne i. Nu kunne hun lægge sig til at sove. Om natten tænkte Yrsa over, om hun ville bo ude i skoven. Yrsa var blevet glad for skoven. Der var så mange søde dyr. Der var skam heller ingen larm og os. Hun kunne bare være sig selv og slappe af lige, som hun altid havde ønsket sig. Men der manglede bare lige en flot ung fe. Det var lige præcis det der manglede. Lige pludselig var der en lys stemme bag i, som sagde hej. Yrsa vendte sig om, og der stod den flotteste fe. Yrsa sagde hej til ham. Han smilede tilbage. Han gav Yrsa et kys på kinden. Hun rødmede. Yrsa  tænkte på, at spørge ham, om han ville bo med hende. Hun spurgte ham. Han sagde ja, og Yrsa blev glad. 

Hun levede lykkeligt til sin dages ende...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...