JDB - When you lose someone you love<3

24 dage tilbage...Det er den hårde bedsked Emily har fået....Hvordan ville hun klare det? Eller ved hun overhovedet klare det? Men mon en person kan ændre det hele?

14Likes
68Kommentarer
5838Visninger
AA

5. 2. December

Caitlin ville komme om lidt. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få det sagt? Hvor normalt var det at sige, at man havde fået kræft? Jeg sukkede irriteret over, at jeg ikke kunne finde på en god måde, at sige det på. Hvorfor skulle det også være så besværligt? Jeg blev afbrudt af mine tanker da det ringede på døren. Mine hænder begyndte at ryste svagt, af nervøsitet. Jeg åbnede døren, og tvang et smil frem. "Hey Cait!" Jeg prøvede at lyde så naturlig som mulig. "Hvad skulle vi snakke om?" Jeg sank en klump. "Kom." Jeg trak hende med op på værelset. Tårene pressede på, men jeg tvang mig selv til at holde dem tilbage. Hun satte sig på min seng, og ventede på jeg ville sige noget. Men jeg kunne ikke. Jeg tog det sammen kryllede papir op. En enkel tåre ramte papiret, jeg tørede hurtigt mine øjne inden Caitlin lagde mærke til det. Jeg gav hende papiret. Hun kiggede undrende på mig. "Hvad skal jeg med et sammen kryllet papir?" Hun forståd da heller ikke noget! Jeg tog mig sammen. "Læse det..." Mumlede jeg. Hvis ikke det var fordi der var så dårlig stemning, tror jeg hun ville have grint af mit svar. Istedet svaret hun slet ikke, men forlede papiret ud og begyndte at læse det. Et forskrækket og sikkert også overrasket, gisp kom over hendes læber mens hun læste. "Det er jo frygteligt!" Små tåre samlede sig i hendes øjenkroge. Også kunne jeg heller ikke mere. Tårene strømmede ned af mine kinder. Caitlin krammede mig hårdt ind til hende. "Det skal nok gå! Du klare den. Jeg ved du kan, du er stærk nok." Hun blev ved med at sige trøstende ord, mens hendes stemme knækkede de mærkeligeste steder. Jeg sagde ingenting. Jeg snøftede ned i hendes efterhånden ret våde trøje.

Der var ret akavet tavshed, da vi havde trukket os fra hinanden. Jeg prøvede at stoppe mine tåre uden held. Mens Caitlin prøvede at tøre sin trøje, også uden held. "Undsyld..." Mumlede jeg. Caitlin kiggede bekymret, men mærkeligt på mig. Så smilte hun et halvhjertet smil. "Det er jo ikke din skyld at du har fået kræft! Det kunne være sket for så mange andre. Det var bare overhoved ikke fair at det var dig det gik udover. Du har stadig et langt liv foran dig." Jeg tænkte lidt over det hun sagde. Hun havde sikkert ret. Det var jo ikke min skyld. Men hvorfor skulle andre have mere grund til at få kræft end mig? Jg undlod at spørge. Hun sagde det jo kun for at være sød ved mig. For at trøste mig, hvilket jeg var hende meget taknemlig for. Jeg stod i gæld for hende. En meget dyr gæld, hun havde altid været der for mig. Jeg måtte altid græde på hendes skulder og hun kom altid med gode råd, når jeg selv var løbet tør. Hvis bare jeg kunne leve færdigt. Hvis bare jeg ikke havde kræft. "Du har sikkert ret." Hviskede jeg. Det var et forsinket svar. Men det var et svar. Vi sagde ikke noget. Caitlin rejste sig. "Jeg ville virkelig gerne blive og trøste dig... Men Chris er blevet frygtelig syg. Jeg bliver nødt til at tage hjem til ham." Hun kiggede bedrøvet på mig. Hun krammede mig farvel. Tårene trillede hos os begge. "Farvel." Hviskede hun grødet, inden hun gik. Mit blik var blevet tåget. Men jeg kunne stadig se alt rodet på mit værelse. Min cd afspiller lå på gulvet. Mit skrivebord var mere rodet end jeg huskede. Min seng var ulet, puderene lå spredt i hele sengen. Min dyne var faldet på gulvet. Lagnet var krøllet sammen på sengen. Jeg smed mig i sengen og græd ned i en pude. Puden blev hurtig våd, og klam at ligge på. Men jeg flyttede mig ikke. Hvorfor skulle jeg? Jeg havde kræft, og kunne ikke leve hele mit liv ud. Caitlin var lige gået. Der var ingen der ville se mig. Og jeg havde ikke ondt af at ligge på en våd pude. Det var det mindste problem. Jeg havde på fornemelsen, at det her ville blive den væreste december måned nogensinde. Måske endda den sidste?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...