Spy in love

En movelle til Twilight konkurrencen! Silvia på 15 bliver sendt til Forks af Volturi klanen for at udspionere Bella, Edward og resten af Cullen familien, og melde tilbage. Men da hun med nogle venner tager til stranden møder hun Seth, og pludselig bliver hendes verden vendt totalt på hovedet! Hvordan skal hun blive ved med at være loyal over for Vultori klanen, når hun samtidig har følelser for Seth?

20Likes
46Kommentarer
2908Visninger
AA

5. Seth

Jeg ankom henne ved Janet, kort før vi havde aftalt at mødes. Da vi alle sammen var kommet, satte vi os ind Janets søster, Marias bil og kørte afsted.

Da bilen endelig holdt stille, skyndte jeg mig ud af bilen, og tog en dyb vejrtrækning. Det havde ikke ligefrem været den behageligste oplevelse at sidde så klemt i bilen, men jeg overlevede. Jeg kiggede mig rundt, og overraskelsen lyste ud af ansigtet på mig. Stranden lignede intet, jeg i mit liv havde set før.  Da vi begyndte at gå nedad, opdagede jeg, at det grå jeg havde kunnet se på lang afstand, rent faktisk var sten i alle mulige farver. Mens de andre gik nedad mod vandet, satte jeg mig mellem stenene, og begyndte som et andet barn at samle dem op og studere dem. Jeg var så optaget, at jeg slet ikke opdagede den person, der kom hen mod mig, før han sagde ”skal jeg hente en pose til dig, eller bliver de her på stranden?”. Jeg farede sammen ved lyden og kiggede op på personen som havde sagt det. Men i samme øjeblik jeg så ham i øjnene, mærkede jeg et sug i min mave. Jeg kunne se i hans øjne at han også havde oplevet det. Jeg kunne ikke forklare det, og i flere sekunder sad vi bare og stirrede på hinanden. ”Seth, hvad laver du?” var der pludselig nogen der råbte, og da var det som om fortryllelsen blev brudt. Vi kiggede begge synkront hen på den person der havde råbt. Drengen overfor mig rejste sig op. Først der fik jeg kigget ordentligt på ham. Han havde kort sort hår, og hans mørke hud viste, at han var en af indianerne fra reservatet. Men hans tøj var underligt. På trods af at det ikke var særlig varmt, havde han en T-shirt på, og på hans arm havde han en eller anden tatovering. Fyren, for jeg kunne ikke rigtig kalde ham en dreng, lignede drengen ved siden af mig i en ældre udgave, han havde bare længere hår. ”Jake, jeg snakkede bare med hende pigen her” sagde drengen ved min side som åbenbart hed Seth. ”Nå okay, hej jeg hedder Jacob, og dig?” sagde fyren til mig, og kiggede på mig. ”Øh, hej, jeg hedder Silvia, rart at møde dig” sagde jeg lidt omtumlet. Jeg opdagede at Seth stod og kiggede på mig, så vendte han blikket mod Jacob og sagde ”kan jeg lige snakke med dig et øjeblik?”. Jacob kiggede overrasket på ham, men nikkede så, da han opdagede Seths ansigtsudtryk. De gik et lille stykke væk så jeg ikke kunne høre dem, og mens de snakkede, stod jeg og betragtede dem. Jeg vidste ikke hvad de snakkede om, men det var tydeligt at de snakkede om mig. Efter et stykke tid holdt jeg op med at være opmærksom, og begyndte stille og roligt at samle mig. Jeg havde ikke den ringeste anelse om, hvad det var, der lige var sket. Den følelse jeg havde haft, havde jeg aldrig følt før. Jeg rystede svagt på hovedet og håbede at de ikke havde opdaget det. ”Silvia!” jeg vendte mig om ved råbet. Det var Mira der havde råbt. Hun løb op ved siden af mig og pustede ud.  ”Vi er nogle der vil ud til tidevands søerne, vil du med?” spurgte hun, og jeg kiggede forvirret på hende. ”Nå ja, du har jo aldrig været her før” kom hun så i tanke om, men så smilte hun og sagde ”Så SKAL du bare med!”. Jeg kastede et blik hen mod Jacob og Seth som havde vendt sig om mod os. ”Du skulle prøve at tage derhen,” sagde Seth så med et smil og fortsatte, ”der er rigtig flot”. Jeg kiggede på ham et øjeblik, nikkede så, og vendte mig mod Mira og sagde med et smil ”Så kommer jeg med”.

Jeg gik sammen med de andre gennem åbningen, og kom ud til et område med klipper, hvor tidevandet havde skabt små søer. Jeg gik hen til en af søerne og kiggede ned. Den var fuld af liv, og jeg kiggede betaget ned i den. Jeg begyndte at gå rundt mellem dem og kigge, da der pludselig var nogen der kom til at ramme mig, og plask, så lå jeg nede i søen. ”Ej, det må du altså undskylde!” hørte jeg Andrew sige undskyldende da jeg satte mig op. Jeg var plask våd, fra top til tå. ”Silvia!” hørte jeg så pludselig en stemme råbe. Det var Seth. Men hvordan kunne det være, at hans stemme lød så bekendt?! Jeg havde kun lige mødt ham! Jeg kiggede hen mod ham. Da han kom hen til os, skyndte han sig at række en hånd ned til mig og trække mig op. Da jeg tog hans hånd udstødte jeg et lille gisp, hans hånd føltes som om han havde feber. Hvis han havde opdaget mit gisp, lod han sig ikke mærke med det. ”Hvad skal vi gøre?” sagde Janet bekymret, ”Vi kan ikke bare lade hende stå der drivvåd”. ”Jeg tror vist nok at jeg har et tæppe i min bil, så lad os tage hende med derop” sagde Maria, og de andre nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...