Spy in love

En movelle til Twilight konkurrencen! Silvia på 15 bliver sendt til Forks af Volturi klanen for at udspionere Bella, Edward og resten af Cullen familien, og melde tilbage. Men da hun med nogle venner tager til stranden møder hun Seth, og pludselig bliver hendes verden vendt totalt på hovedet! Hvordan skal hun blive ved med at være loyal over for Vultori klanen, når hun samtidig har følelser for Seth?

20Likes
46Kommentarer
2921Visninger
AA

2. For sent! og så den første dag...

Da jeg, udmattet efter den lange flyvetur, ankom i Port Angeles, gik jeg ud i ankomst hallen og kiggede rundt efter Laurentia. Det var den kvinde jeg skulle bo hos. Der var bare et problem. Jeg kunne ikke se hende. Jeg begyndte at gå lidt i panik, hvad nu, hvis hun havde glemt, at hun skulle hente mig? Jeg kiggede lidt mere rundt, da en hånd blev lagt på min skulder. ”Er du Silvia?” lød en stemme på italiensk. Jeg vendte mig om og kiggede på en kvinde der passede på den beskrivelse jeg havde fået. ”Ja” svarede jeg hende på italiensk, og hun smilede. ”Jeg er Laurentia, men bare kald mig Laura hvis du syntes det er lettere” sagde hun, og var slået over på engelsk. ”Det glæder mig at møde dig, Laurentia, eller, Laura” sagde med et smil og var selv slået over til engelsk. Vi gav hinanden hånden, og jeg fulgte med hende ud af lufthavnen. Mens jeg var her, var jeg Laurentias boss's niece. Jeg skulle begynde på skolen i Forks, og det var egentlig bare hvad jeg skulle begynde med. Da jeg satte mig ind i bilen begyndte det at regne, og allerede da vi kørte ud fra parkeringspladsen, stod regnen ned, som ville det drukne os.

Forks var en lille by. Det konstaterede jeg da vi kørte igennem den. Der gik ikke længe før vi nåede Laurentias hus, et halv stort hus, der ikke lå særlig langt fra skolen. Huset havde en stueetage, med et køkken, en stue, et badeværelse, et lille rum hvor der er vaskemaskine og tørretumbler, samt et værelse. På førstesalen er der endnu et rum, et badeværelse og et lille værelse hvor jeg skulle bo mens jeg var her. Så jeg fik et badeværelse for mig selv. Jeg pakkede mine ting ud og lagde dem på plads, hvorefter jeg gik ned i køkkenet. Jeg gik ud i gangen, og så, at Laurentia var ved et tage overtøj på igen. ”Hvad sker der?” spurgte jeg forvirret. ”Jeg har fået et opkald fra hospitalet, jeg skal komme med det samme” sagde hun hurtigt og gik ud af døren, mens hun sagde ”hvis du bliver sulten tager du bare noget fra køleskabet”, og så var hun væk. Nå. Hvad så nu? Jeg overvejede det lidt, og blev så enig med mig selv om at jeg ville tænde min computer, og rapportere at jeg var ankommet. Så ville jeg tage noget at spise, og gå i seng.

Da jeg vågnede dagen efter kunne jeg først ikke huske hvor jeg var. Så kom minderne strømmende tilbage og jeg satte mig op. Jeg tog mig til hovedet, men tog mig så sammen og stod op. Jeg tog noget tøj på og gik nedenunder. Da jeg gik forbi Laurentias værelse, hørte jeg en sagte snorken derindefra. Jeg gik stille forbi værelset og gik ud i køkkenet, hvor jeg kiggede op på uret. Shit, jeg havde sovet over mig! Jeg skyndte mig ud og tog sko og overtøj på. Da jeg løb ud af døren tog jeg lige en paraply med i forbifarten. Jeg havde allerede fået en nøgle, så jeg skyndte mig at låse døren og løb. Lige da jeg nåede skolen ringede klokken. Jeg gik hen til en af eleverne og greb fat i hende. ”Undskyld mig, men hvor er kontoret?” spurgte jeg desperat. ”Øh, den vej” sagde hun bare og pegede. ”Tak!” råbte jeg mens jeg løb i den retning hun havde peget. Jeg fandt kontoret kort efter, og den måde jeg kom brasende ind i lokalet på, fik kvinden der sad ved skranken til at løfte hovedet og se på mig. Jeg stod lige lidt og fik vejret men skyndte mig så hen til kvinden. ”Jeg hedder Silvia Mazzanti, jeg skulle begynde i dag” sagde jeg forpustet til kvinden. Kvinden så ud som om hun tænkte sig om, men så genkendte hun navnet, og gav sig til at rode i en bunke. Hun rakte mig et skema og et kort og viste mig hvordan jeg kom til min første time. Jeg takkede og løb ud af døren, mod den klasse hvor jeg skulle have min første time.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...