På ferien skete der ...

Tiara, på 14 er blind og har været det siden hun var 2 år. Som altid tage hun på ferie, men denne gang bliver ikke som de andre da hun møder en kendt person og bliver indlagt på hospitalet.

5Likes
14Kommentarer
1771Visninger
AA

4. Ubehag.

Da jeg vågnede senere på dagen, klokken 10, var Zuko her ikke mere. Han var sikkert stået op. Blidt, gned jeg mine trætte øjne. Døren ind til mit værelse gik og en person kom ind. Jeg kunne hører, at det var Zamantha på hendes næsten lydløse små skridt. Hun smilede varmt til mig. Et svagt, træt smil fik hun tilbage.

''Godmorgen, syvsover,'' nynnede Zam. Jeg satte mig op i sengen. Zamantha kom hen og satte sig på kanten.

''Godmorgen Zam, sovet godt?'' spurgte jeg. Pludselig ramte en tanke mig. Jeg havde helt glemt at pakke og der var kun få timer til vi kørte.

''Ja, men...'' Jeg afbrød hende. ''Do wa jo, Zam. Jeg har glemt at pakke.'' panikkede jeg mens jeg gik stresset rundt. Hun rejste sig fra sengen. En hånd blev lagt på min skulder. Så jeg stoppede op og træk vejret dybt et par gange.

''Godt, Tiara. Hvad skal du ha med? Ved du det?'' spurgte Zamantha. Nej, pakkeliste havde jeg også glemt. Altså'r. ''Hvad skal du ha med Zam, jeg er helt lost.'' Hun grinte lavt, men tav så og blev lidt alvorlig. Hun fjernede hånden og rodede lidt omkring. Hvad mon hun skulle bruge.

''Hvor er din børste, Tia?'' Hvad skulle hun bruge den til. Jeg trak dog bare på skulderne og fandt den i min skuffe.

''Her'' sagde jeg og rakte den til hende. Hun smilte varmt til mig. Hun stramlede med et eller andet. Et BUMP lyd, da hun lagde noget på min seng.

''Hvad var det, Zam? Spurgte jeg nervøst.

''Din kuffert. Sæt dig ned, så pakker jeg for dig'' sagde hun, med et strejf af lumskhed. Noget sagde mig, at jeg ikke rigtig kunne stole på hende, hvad angik det her.

''Okay, tak. Jeg går på wc så,'' jeg rejste mig fra sengen igen og gik ud af døren. Som altid kørte jeg mig hånd hen af vægge når jeg gik på gangen. Ved et værelse, åbnede døren, da jeg kørte over den. Jeg kunne ikke huske hvis værelse det var, så jeg bankede stille på døren.

''Ja?'' mumlede en smuk, blid stemme. Zuko. Jeg var da gåede helt forkert. Hans værelse skulle lægge i den anden enden. Nej, pabo. Jeg var gået den forkerte vej. Kun for at komme hen til Zuko. Zamantha ord poppede op i mit hoved. Han kan og vil aldring blive din.

''Undskyld. Jeg er gået den forkerte vej'' Jeg vendte mig og skulle til at gå. Men noget havde taget fat i mit håndled. Zuko trak mig tilbage ind på værelset, hvor han lukkede døren efter mig.

''Jeg skal altså tilbage igen, Zuko,'' begyndte jeg, men han afbrød mig med et blidt, varmt kys. Hans strække arme lagde sig omkring livet på mig. Mens jeg lagde mine arme om hans hals. Vi gik lidt hen mod hans seng. Han står med ryggen til sengen. Et lille gips røg ud af mig, da han vendte os om og lagde mig ned på sengen. Han kørte en hånd ned over min kind og videre ned af min hals. Da han nåede til starten af min kavalergang rykkede jeg lidt på mig.

''Undskyld Tiara, men... jeg har... sådan... lyst til dig... lige nu,'' sagde han mellem de kys han plantede ned af min halsen. Lyst til mig? Ingen har nogensiden haft lyst til mig. Måske fordi jeg er for drenget ifølge alle drengene. Zuko lagde sin hånd på min mave, tæt ved min kanten på mine underbukser. Små kys blev plantet her og der på min krop. Min fokus var på kyssene, så jeg lade ikke mærke til, at Zuko langsomt bevægede sin hånd længere ned end elastikkanten på mine underbukser. Panisk greb jeg fat om Zuko's hånd.

''Zuko...'' mumlede jeg lavt. Lidt panisk. Jeg mærkede, at Zuko bare smilte frækt. Troede han, at jeg kunne lide det? Jeg ville væk. Nu. Zuko's hånd lå stadig ned i mine underbukser, med mit greb om den. Jeg strammede det svagt.

''Z-Zuko... Er du ikke sød og stoppe? Jeg kan ikke lide det mere.'' Zuko så på mig. Pludselig virkede han trist. Meget trist. ''Zuko, jeg... det er ikke fordi jeg ikke vil, jeg... er bare usikker'' Jeg bed min i underlæben og sænkede mit blik. ''Undskyld, Zuko'' Blidt lagde jeg mine arme om hans hals og træk ham ind i et kærligt kram.

''Jeg går nu. Zam venter sikkert på mig.'' Hviskede jeg i øret på Zuko. Jeg rejste mig fra hans senge. Med små skridt, bankede jeg nu. Der stod en i gangen. Jeg kunne ikke mærke hvem, så jeg sneg mig udenom og gik hen mod mit værelse. Lige da jeg lagde min hånd på  dørhåndtaget, snakkede personen til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...