The End of The Day 2: My Sun

Daeho er død. Jonghyun er død. Rin har ingen sol til at give hende håb. Verden er stadig fyldt med zombier, og det ser sort ud. De vil gøre alt hvad de kan, så de kan se dagens lys igen, uden zombierne omkring sig. Rin har stadig en forbandet hjertesorg, og da hun flygter fra beskyttelsesområdet, for at finde en kur på sin egen måde, sker der nye eventyr for hende, og hendes venner der er fulgt efter hende... Hvis en sol først er brændt ud, kan den så godt blive tændt igen?

91Likes
240Kommentarer
5867Visninger
AA

7. Free at last!

Månens lys skinnede os snart i ansigterne, da vi nåede op på tagen af bygningen, vi havde gemt os i så længe. Minho var ude først, og da jeg kom ud, tog jeg en dyb indånding i den rene, dejlige luft, der var omkring os. Jeg spredte mine arme ud, nærmest som om jeg ville kramme månen og stjernerne, som jeg sådan havde savnet, sammen med Solen.

”Vi er endelig ude,” sagde Minho med et stort smil, imens han vendte sit ansigt op mod himlen, for at få den rene ilt ind. Jeg så omkring mig, der var lys nok fra månen til at se, og jeg kunne se, at vores venner ikke var her. Jeg kunne også se, at alle zombierne fortsat var på vej ind i beskyttelsesrummet, og jeg kunne høre ”menneskernes” skrig.

”Lad os komme væk, imens zombierne er holdt beskæftige,” hviskede jeg til Minho, der var helt enig. Vi ledte kort tid, men fandt så en vej ned fra taget.

En brandtrappe.

”Hvor skal vi tage hen? Zombierne er jo stadig over hele byen, og intet sted er sikkert,” sagde Minho. Jeg smilede skævt, da mine fødder rørte jorden igen.

”Det er ikke helt rigtigt… Det sikreste sted lige nu, er Loveless Mansion,” sagde jeg og smilede til Minho. Han fik store øjne.

”Loveless Mansion?” spurgte han.

”Også kendt, som Godwin Mansion, mit hus,” nynnede jeg og tog fat i Minhos arm, for at tage ham med væk fra bygningen, hvor zombierne fortsat var inden i.

”Eh?! Bor du i Godwin Mansion?” spurgte han med store øjne. Jeg nikkede.

”Min far er Rex Godwin, og noget siger mig, at vores venner allerede er derhenne,” sagde jeg.

 

Vi havde ikke nogen store problemer med, at komme hen til vores nye beskyttelsessted. De fleste zombier var jo henne ved det sted, vi var kommet fra. Så længe vi bare listede af sted, og ikke snakkede med hinanden, så skete der intet.

Da vi ankom til Godwin, eller Loveless, Mansion, havde Minho store øjne, og han måbede en smule. Der var en fire meter høj, solid port, der adskilte den store, smukke have, fra resten af omverdenen. Haven var enorm, og der var en grussti, som førte op til det store, hvide hus, der var tre etager, med en masse, store, smukke vinduer, der altid så nypudsede ud.

Ikke nok med det, så havde vi også en lille hemmelighed nede i kælderen, som nok skulle holde de zombier væk. Ser I, min mor havde et meget interessant arbejde.

”Skal vi gå ind?” spurgte jeg.

”Jo, hvordan?” sagde Minho, da vi stadig var fanget bag den store, solide port. Jeg grinede lavt af ham.

”Jeg har et kodeord,” nynnede jeg og trykkede på en knap, der sad lige ved siden af porten, på siden af den mur, der gik hele vejen rundt omkring haven og huset. Det gjorde det endnu mere uigennemtrængeligt.

”Lucifer,” hviskede jeg ind i den lille mikrofon, og kort efter, blev den høje port åbnet, og vi kunne komme ind i beskyttelse. Jeg kunne se på grusset foran os, at her havde været andre.

”De er her altså,” sagde jeg og gik ind sammen med Minho, hvorefter porten lukkede sig bag os, uden ét eneste lille knirk.

”Jeg håber I har mad,” mumlede Minho lavt. Jeg kunne ikke lade være med at grine, idet vi fortsatte mod vores store 

”Vi har mere mad, end du nogen sinde ville kunne spise, Minho. Tro mig,” sagde jeg og slog ham blidt på sin overarm. Han så på mig og smilede tilbage.

”Det er rart, at du smiler igen, Rin,” sagde han.

”Eh? Hvad mener du?” spurgte jeg og hævede et øjenbryn.

”Efter det med Jjong, har du ikke smilet,” mumlede han.

”Tak… Minho,” sagde jeg lavt, men smilede så varmt til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...