The Prince and The Thief 2: One Promise {2min}

Minho skal giftes, men det er ikke med Taemin. Han skal giftes med prinsessen fra Japan, i et arrangeret ægteskab. Kan Minho fortsat holde sit løfte til Taemin om, at han var hans eneste prinsesse? Eller bryder han sit løfte, og efterlader Taemin med et endnu mere knust hjerte, end han har i forvejen? Ar sidder stadig i Taemins hjerte, Minho er den eneste, der kan fjerne dem.

135Likes
598Kommentarer
11959Visninger
AA

9. Mareridtet kommer tilbage...

Taemin P.O.V.

 

Minhos hænder kørte blidt ned ad ryggen af mig, imens han kærtegnede den helt blidt gennem mit tøj. Han kyssede helt blidt min hals, imens jeg ikke kunne holde de små, svage støn tilbage. Jeg strammede mit greb omkring hans uniformjakke og lukkede mine øjne stramt sammen. Nydelsen var ufattelig.

Du vil have ham, Taemin… Vil du ikke?

Stemmerne i mit hoved kørte rundt, men det var ikke den samme stemme, som jeg plejede at høre. Det var min egen stemme, ikke min fars. Min stemme styrede endelig mit sind, og så kunne min far bare skride af helvedes til.

”M-Minho… Hyung,” hviskede jeg imens jeg stønnede helt svagt. Minhos læber fjernede sig fra min hals, og han så mig dybt ind i øjnene. Jeg kyssede blidt hans læber, med lukkede øjne, og en dyb vejrtrækning.

”Hyung… Jeg vil…” hviskede jeg forsigtigt, og skulle lige til at afslutte sætningen, da Nana hostede falsk, for at fange vores opmærksomhed. Jeg gispede forskrækket, og både mig og Minho rettede vores ansigter mod Nana, der næsten havde skræmt os til døde.

”Taemin, der er sket noget… Jeg skulle hente dig,” sagde Nana forsigtigt. Minho gav roligt slip på mig og rettede på sit tøj igen. Jeg så mærkeligt på Nana. Hvad var der sket? Heldigvis kendte Nana godt til mit og Minhos forhold, så hun var ikke så chokeret over det. Kun lidt.

”O-Okay,” stammede jeg forsigtigt og rettede på min uniform med et lille smil. Jeg gik sammen med Nana, imens jeg forsigtigt så tilbage på Minho med et lille smil. Han vinkede farvel til mig, og vi gik hver til sit.

”Hvad er det, der er sket?” spurgte jeg forsigtigt.

”Der er kommet en, der skal tale med dig, Taemin. Jeg er blot sendt hen for at hente dig,” sagde hun, uden at se på mig. Jeg så heller ikke på hende, så det var fint. Ja, hun var tydeligvis stadig rasende på mig. Jeg var ligeglad.

 

”Hvem var det, jeg skulle tale med?” spurgte jeg, da vi stoppede op ved indgangen til paladset. Jeg så omkring mig, og fik øje på Onew der stod og så på mig med et bekymret blik. Jeg hævede et øjenbryn, og lod mit blik glide videre over hele salen.

Ba-dump… Ba-dump… Ba-dump..

Mit hjerte slog hurtigt, da adrenalinen straks susede gennem min krop. Mine øjne blev store, da han stod og smilede stort til mig, med et rart, varmt, faderligt smil. Han rakte sine arme ud, som om jeg ville løbe over og give ham et kram.

Som om jeg havde savnet ham.

”Taemin! Hvor er du blevet en stor og flot dreng!” sagde han, med sin store, dybe stemme, imens han trådte nærmere. Ja, en stor flot dreng, hvis hjerte endelig var blevet helet. Jeg rystede over hele min krop. Jeg kunne genkende ham. Jeg havde ikke set ham længe, og jeg havde sådan håbet, at jeg aldrig ville se ham igen. Alle billederne kom tilbage i mit hoved. Alle billederne af, hvordan han voldtog mig hver aften, imens jeg lå og græd mit hjerte ud. Alle billederne af den måde han behandlede mig og knuste mit hjerte gang på gang.

”Kom her, min søn,” sagde han, da han stod en meter fra mig. Tårerne stod allerede ud af øjnene på mig, og jeg havde svært ved at trække vejret.

”NEEJ! HOLD DIG VÆK!” skreg jeg og bakkede væk imens jeg tog mig til hovedet. Hans grumme smil kom frem på hans læber endnu engang, idet han blot gik nærmere.

”Du skal med mig hjem, Taemin,” sagde han.

KLASK!

Min far stoppede straks op, jeg stivnede. Jeg rettede forsigtigt mit blik mod Onew, der så ret så vred ud. Min fars kind var helt rød, og hans ansigt drejet en smule væk fra mig. Onew tørrede sin hånd af, efter at have givet min far verdens største lussing, der kunne høres helt op til månen.

”Jeg undskylder meget, men Lee Taemin går ingen steder, han har en gæld at betale af,” sagde Onew. Jeg så bare på min hyung med store øjne, da han nærmest stod og skældte min far ud, med en meget kold stemme.

”O-Onew hyung,” mumlede jeg lavt. Min far begyndte at grine.

”Lad mig gætte, du vil have min søn for dig selv?” spurgte min far koldt og stillede sig helt hen foran Onew, der blot rettede på sin uniform. Onew smilede skævt og lagde sin ene arm omkring livet på mig, uden at fjerne sit kolde blik fra min far.

”Taemin tilhører slottet, og det vil han altid gøre, så forsvind!” befalede Onew og viftede diskret med sin ene hånd, så tre vagter kom hen for at ekskortere min far ud fra paladset. Han knurrede koldt imens han så på mig.

”Jeg skal nok få dig hjem at bo, Taemin. Når din gæld er arbejdet af, så kommer du hjem og bor hos mig og din mor igen,” sagde han koldt. Jeg bed mig i min underlæbe, imens jeg rystede en lille smule. Min far var ved at blive vist ud, og Onew krammede mig trygt og med et stort smil.

”Det skal nok gå, Tae,” sagde han blidt. Jeg nikkede forsigtigt og omfavnede ham tilbage. Jeg lukkede mine øjne stramt sammen og skjulte mit ansigt i Onews skulder.

”Tak, hyung…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...