The Prince and The Thief 2: One Promise {2min}

Minho skal giftes, men det er ikke med Taemin. Han skal giftes med prinsessen fra Japan, i et arrangeret ægteskab. Kan Minho fortsat holde sit løfte til Taemin om, at han var hans eneste prinsesse? Eller bryder han sit løfte, og efterlader Taemin med et endnu mere knust hjerte, end han har i forvejen? Ar sidder stadig i Taemins hjerte, Minho er den eneste, der kan fjerne dem.

135Likes
598Kommentarer
12013Visninger
AA

2. Jalousi

Kirsebærblomsterne i haven faldt smukt fra træerne. Vinden susede perfekt og fredfyldt udenfor. Solen var ved at gå ned og det var en strålende, varm forårsaften, til en tur gennem haven. Gennem den have, som Minho havde givet til mig, som et tegn på hans kærlighed. Den have, der var så ufattelig smuk og vidunderlig, som baggrund til hans ansigt.

Så hvorfor gik jeg ikke rundt i haven med Minho?! Hvorfor var jeg blevet fortalt af Onew, at det var bedst, at jeg blev på mit værelse? Jo, det var fordi at de gik rundt i haven. Minho gik rundt i haven med hende, der lige var kommet på besøg. Minho gik rundt i min have, sammen med den prinsesse, han skulle giftes med! Jeg kunne ikke klare det! Jeg kunne ikke klare at se på dem! Alligevel kunne jeg heller ikke gå væk fra mit vindue, og stoppe med at holde øje med dem.

”YAH! HOLD DIG FRA MIN PRINS!” råbte jeg og slog løs på mit vindue, trods de slet ikke kunne høre mig. Jeg var for langt væk, og mit skrig lød sikkert bare som en lille hvisken for dem, imens min banke blev overdøvet af deres pulsslag. Min krop rasede af vrede og jalousi. Den pige skulle ikke have lov til, at røre ved min Minho! Og slet ikke giftes med ham!

”Taemin, vinduerne er lige blevet pudset,” sagde Onew, der lige var kommet ind på mit værelse. Jeg gispede forskrækket og så tilbage på ham. Han sukkede bare opgivende og lukkede døren efter sig, idet han gik over til mig.

”Hun er lige kommet i dag, Taemin. Desuden blev Minhos far vidst lidt vred over din reaktion på deres ægteskab,” sagde Onew. Jeg stirrede koldt på ham.

”Selvfølgelig! Jeg er Minhos eneste prinsesse, og så kommer der pludselig en rigtig prinsesse, og ødelægger det hele!” beklagede jeg mig. Onew stillede sig ved siden af mig og så ud af vinduet på Minho og prinsessen. Jeg så på hans ansigt ud af min øjekrog. Hans ansigt mindede lidt om mit, han var heller ikke helt tilfreds.

”Ah, de kommer tilbage nu,” sagde Onew, og jeg rettede straks mit ansigt mod vinduet igen, nærmest med mit ansigt klistret til det og med store øjne. Jeg kom da i tanke om at det var nyvasket, og fjernede hurtigt mit ansigt imens jeg undgik Onews blik.

”Jeg vil gå ned og forberede aftensmaden, skal du have noget?” spurgte Onew før han forlod mit værelse. Jeg lagde mine arme omkring mig selv med et sænket blik og rystede på hovedet.

”Jeg er ikke sulten,” mumlede jeg, trods jeg slet ikke havde spist hele dagen. Det gjorde for ondt til, at jeg kunne synke noget, overhovedet. Mit hjerte var så stort og fyldt med smerte på det tidspunkt, at jeg helt sikkert ikke engang kunne synke noget.

”Okay, Taemin. Godnat, hvis vi ikke ses igen i aften,” sagde han med sit opmuntrende smil, trods det slet ikke kunne gøre mig glad der. Jeg sank bare ned og satte mig på gulvet med mine ben foran mig og mit ansigt begravet i mine knæ, der hurtigt blev våde af mine salte tårer.

”Hvorfor skulle hun lige komme, når det med Manhae var overstået?” mumlede jeg lavt og så en smule op fra mine knæ, trods jeg vidste, at det langt fra var overstået. Jeg kunne endnu ikke slå den nat ud af mit hoved. Natten før, hvor Manhae voldtog mig. Selvom han havde givet mig stoffer, alt for mange stoffer, så kunne jeg stadig huske det hele. Det var mindre end fireogtyve timer siden, og mine hænder rystede helt forfærdeligt. Jeg anede dog ikke hvorfor.

Var det frygt? Var det stoffernes bivirkninger?

Jeg var ret så sikker på, at det var hjertesorger. Jeg kunne ikke klare at se Minho sammen med en smuk pige, som endda var en prinsesse, som han skulle giftes med.

”Jeg håber idet mindste, at han kommer og siger godnat,” mumlede jeg lavt og så ned. Før jeg vidste af det, havde jeg endda skiftet til nattøj, og puttet mig under min varme, bløde dyne.

Min dyne var tør, men min hovedpude var hurtigt blevet våd af tårer. Jeg opdagede hurtigt, at jeg helt sikkert ikke kunne sove uden Minho. Vi havde sovet sammen sidste nat, men kun fordi jeg bad ham om at blive ved min side. Jeg havde endda sådan en dejlig nat, som jeg virkelig gerne ville have igen, før han blev gift.

Jeg rejste mig da for min seng, for at tage ind til hans værelse, kun iført boxershorts. Jeg blev dog straks standset, da døren til mit værelse gik op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...