Vampyrernes hemmelighed

14-årige Kim har altid vidst, at hans bedstefar er i live, selvom han døde før Kim blev født. Men en dag bliver han opsøgt af bedstefaren, der kender en mystisk hemmelighed, som den onde vampyr Clon er ude efter...

7Likes
10Kommentarer
2627Visninger
AA

1. Kapitel 1

Kim vågnede ved lyden af sin mors fjerne stemme, der lød som en radio, som var ved at miste sin antenneforbindelse. Han satte sig op i sengen. Først kiggede han ud ad vinduet. Der var en mørk morgen. Så kastede han et blik på sin kalender, der hang på væggen ved siden af hans seng. I dag er det præcis 15 år siden, hans bedstefar døde.
”Kim! Op!” mors utålmodige stemme lød igen.
”Kommer nu!” råbte Kim søvnigt tilbage.
Kims bedstefar var en kendt forsker, der studerede overnaturlige væsner. Hans mor har altid sagt, at han døde af kræft. Men Kim var sikker på at han stadig måtte være i live. Midt i hans tanker gik døren op, og ind kom hans mor.
”Kim! Klokken er mange! Du er vel ikke dårlig?” hun satte sig på sengekanten.
”Nej, mor, jeg har det fint” svarede Kim. Han rejste sig fra sengen, da hans mor havde forladt værelset. Han kunne høre hende rumstere nedenunder i køkkenet.

”Kim!” sagde hans far ved morgenbordet. Kim så på ham.
”Ja, hvad er der, far?”
”Husk nu at komme lige hjem efter skole. Ikke noget med at rende rundt med dine venner, til sent om aftenen… Og så vil jeg også gerne have at du…”
”Ja, ja, jeg ved det godt” Kim afbrød ham, og drak det sidste af sin juice.
Hans far var meget opreven over at der var en morder løs i byen. Morderen havde indtil videre dræbt tre mennesker, og politiet har ikke fundet spor af gerningsmanden. For ti år siden var en anden morder også berygtet. Dette var noget, hans far fortalte dagen før ved aftensbordet. ”Det er underligt, at der lige netop er en morder løs i byen igen. Det samme skete også her i byen for præcis femten år siden,” havde han sagt. Da Kim havde spist sin morgenmad færdig, skyndte han sig ud i entreen, tog overtøj på, og svang sin skoletaske på ryggen. Og før hans forældre kunne nå at sige hverken fra eller til, var han allerede spænet ud ad hoveddøren. Der var meget mørkt udenfor. Kun gadelygternes svage lys, belyste det kantede fortov, hvor han gik. Et stykke længere nede af vejen skimtedes en rød bygning. Det var skolen.
Han satte yderligere farten op, i håb om ikke at komme for sent til første time. Mens han gik, spejdede han hele tiden efter, om der skulle være uvedkommende gæster. Ikke fordi, han troede, der var det, men fordi han følte sig iagttaget. Men mørket gjorde det svagt at se klart, så han opgav hurtigt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...